|
| Apportering Fra : Kim Johansen |
Dato : 15-02-01 10:23 |
|
Hej Group.
Min hund tygger på apportbukken under apportering.Hvordan kan jeg stoppe
det? har i nogle forslag.
MVH
Kimmi
| |
Sofie Hansen (15-02-2001)
| Kommentar Fra : Sofie Hansen |
Dato : 15-02-01 18:07 |
|
nope - min har gjort det siden hun blev præsenteret for en buk som 9 uger
gammel (er nu 6 år) ..men måske racen spiller ind?
Så gode råd modtages gerne
Hilsen
Sofie
ps: jeg har prøvet at vikle alt muligt om bukkene, hun tager gerne alt i
munden - men aflevere ikke igen
Kim Johansen skrev i meddelelsen <3a8badeb_2@news01.one.net.au>...
>Hej Group.
>Min hund tygger på apportbukken under apportering.Hvordan kan jeg stoppe
>det? har i nogle forslag.
>MVH
>Kimmi
>
>
| |
Stine (15-02-2001)
| Kommentar Fra : Stine |
Dato : 15-02-01 18:14 |
|
Hej
Jeg har fået anbefalet at man bruger en lille jernstang, som indvikles i
klude m.m.
Har ikke selv afprøvet det endnu, men skal i gang, da mine hunde også tygger
Stine
"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> skrev i en meddelelse
news:3a8badeb_2@news01.one.net.au...
> Hej Group.
> Min hund tygger på apportbukken under apportering.Hvordan kan jeg stoppe
> det? har i nogle forslag.
> MVH
> Kimmi
>
>
| |
Kim Johansen (16-02-2001)
| Kommentar Fra : Kim Johansen |
Dato : 16-02-01 14:10 |
|
Hej Stine.
Det har jeg nu heller ikke prøvet,men jeg har noteret dit forslag.Hvis du
går i gang med denne metode, vil det være rart at høre hvordan øvelsen
udvikler sig.
MVH
Kimmi
Stine wrote in message ...
>Hej
>Jeg har fået anbefalet at man bruger en lille jernstang, som indvikles i
>klude m.m.
>Har ikke selv afprøvet det endnu, men skal i gang, da mine hunde også
tygger
>
>Stine
>
>
>"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> skrev i en meddelelse
>news:3a8badeb_2@news01.one.net.au...
>> Hej Group.
>> Min hund tygger på apportbukken under apportering.Hvordan kan jeg stoppe
>> det? har i nogle forslag.
>> MVH
>> Kimmi
>>
>>
>
>
| |
Søren Voigt (15-02-2001)
| Kommentar Fra : Søren Voigt |
Dato : 15-02-01 21:25 |
|
"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
news:3a8badeb_2@news01.one.net.au...
> Min hund tygger på apportbukken under apportering.Hvordan kan jeg stoppe
> det?
Hej Kim,
Hvad er det for træning? Er der tale om træning af en apporterende
jagthund - f.eks. een af Retrieverracerne?
Hvad er formålet med at bruge en apportbuk der er kendt for at stimulere en
eventuel trang til at bide i vildtet?
Med venlig hilsen
Søren
| |
Stine (15-02-2001)
| Kommentar Fra : Stine |
Dato : 15-02-01 23:28 |
|
Hej Sørne
Kan jeg få en uddybende forklaring på hvad du mener med det med apportbukken
???
Mine hunde tygger lige gyldigt hvad jeg bruger til apportering...
Stine
"Søren Voigt" <voigt@square-one.dk> skrev i en meddelelse
news:96hdud$si1$1@news.inet.tele.dk...
> Hvad er formålet med at bruge en apportbuk der er kendt for at stimulere
en
> eventuel trang til at bide i vildtet?
>
> Med venlig hilsen
> Søren
>
>
| |
Kim Johansen (16-02-2001)
| Kommentar Fra : Kim Johansen |
Dato : 16-02-01 13:52 |
|
Søren Voigt wrote in message <96hdud$si1$1@news.inet.tele.dk>...
>
>"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
>news:3a8badeb_2@news01.one.net.au...
>> Min hund tygger på apportbukken under apportering.Hvordan kan jeg stoppe
>> det?
>
>Hej Kim,
>
>Hvad er det for træning? Er der tale om træning af en apporterende
>jagthund - f.eks. een af Retrieverracerne?
>
>Hvad er formålet med at bruge en apportbuk der er kendt for at stimulere en
>eventuel trang til at bide i vildtet?
>
>Med venlig hilsen
>Søren
>
>
Hej Søren
Træningen har ikke noget med jagt at gøre,eller træning af jagthunde.
Træningen er kun til brug for almindelig lydigheds træning.
MVH
Kimmi
| |
Søren Voigt (16-02-2001)
| Kommentar Fra : Søren Voigt |
Dato : 16-02-01 22:03 |
|
"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
news:3a8d320f$1_1@news01.one.net.au...
> Hej Søren
> Træningen har ikke noget med jagt at gøre,eller træning af jagthunde.
> Træningen er kun til brug for almindelig lydigheds træning.
Jeg har kun erfaring med træning af apporternde hunde - det vil sige hunde,
hvor der gennem generationer er avlet på jagtegenskaber - herunder
vildtbehandling.
Beklager at jeg ikke kan være til hjælp.
Med venlig hilsen
Søren Voigt
| |
Kim Johansen (16-02-2001)
| Kommentar Fra : Kim Johansen |
Dato : 16-02-01 22:54 |
|
Søren Voigt wrote in message <96k4h5$2ui$1@news.inet.tele.dk>...
>
>"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
>news:3a8d320f$1_1@news01.one.net.au...
>
>> Hej Søren
>> Træningen har ikke noget med jagt at gøre,eller træning af jagthunde.
>> Træningen er kun til brug for almindelig lydigheds træning.
>
>Jeg har kun erfaring med træning af apporternde hunde - det vil sige
hunde,
>hvor der gennem generationer er avlet på jagtegenskaber - herunder
>vildtbehandling.
>
>Beklager at jeg ikke kan være til hjælp.
>
>Med venlig hilsen
>Søren Voigt
>
>
Hej Søren.
Tak for dit svar.
Ok. Måske spørger jeg nu lidt dumt, er det ønskeligt at en hund tygger under
apportering af vildt ?.
MVH
Kimmi
| |
Søren Voigt (19-02-2001)
| Kommentar Fra : Søren Voigt |
Dato : 19-02-01 22:59 |
|
> >"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
> >news:3a8d320f$1_1@news01.one.net.au...
> Ok. Måske spørger jeg nu lidt dumt, er det ønskeligt at en hund tygger
under
> apportering af vildt ?.
Nej det er ikke dumt, for det fremgik jo ikke særlig tydeligt af mit indlæg.
Men nej - det er diskvalificerende at hunden bider i vildtet. Ordentlig
vildtbehandling er helt fundamental for en apportør. I Retrieverkredse anses
dårlig vildtbehandling for at være noget af det vanskeligste at aflære - på
linje med hunde der ikke kan sidde stille / piver på post. Jeg har ladet mig
fortælle, at da disse negative egenskaber i en vis grad er arvelige forsøger
en del seriøse opdrættere at undgå forældredyr (specielt fædre) der har
disse tendenser.
Jeg har som sagt ingen forstand på lydighedstræning. For mig at se ville der
være tre tre muligheder:
a) Betragt dette som en mindre løbende korrektion. Forsøg at bruge et godt
gammeldags gulvskrubbehoved som dummy. Altså sådan eet med stive børster.
Faktisk har jeg brugt dette præventivt til mine Labrador jagthunde. Een ud
af ti dummies er et af de brede gulvskrubbehoveder. Forudsætningen for, at
dette virker er, at din hund overhovedet har lyst til apportering, for hvis
den går hen til gulvskrubben - glor på den og går igen - så har du sådan set
opnået det
modsatte af hvad du var ude på. Jeg bruger dette helt konsekvent i træning
af Labrador til jagt, og selv hvalpe plukker spontant gulvskrubben op. Jeg
har fjernet "tendens" til dårlig vildtbehandling på denne måde, men jeg skal
ikke påstå at jeg har kureret alvorlig vildtbidning på denne måde.
Gulvskrubben skader på ingen måde din hund, men den er ikke behagelig at
gnaske i. Problemet med jernrør og omviklet pigtråd (Ja der findes nogen
mennesker der tænker sådan...) er, at det enten er sjovere at bide i eller
også at det skader hunden.
b) Begynd forfra. Dette forudsætter at din hund har apporteringsinstinktet i
orden - at den virkelig synes at dette er sjovt. Se på bideriet som et
stresssymptom og som et tegn om, at du har taget for meget af legen ud af
øvelsen. Hunden skal til at slappe af. For det første skifter du træbukken
ud med en sok, en canvas-dummy eller dine futter - eller noget andet som du
har set hunden bære rundt på af egen drift. For det andet er det i en
periode kun dig of Fido der træner alene - ingen andre hunde og ingen
konkkurrence. For det tredje glemmer du alle ritualerne omkring aflevering.
Ikke noget med at hunden skal sidde ned, gå bag om dig eller tilsvarende. Så
snart hunden er hjemme med en dummy og har givet dig den i hånden kaster du
den med det samme og sender hunden igen. Næste skridt er at kaste en ny
dummy (som hunden skal lade falde) mens hunden er på vej hjem (gradvis
introduktion af stress). Gør det sjovt f.eks. at huske een dummy mens en
anden bliver hentet. Bland det gradvist med lidt lydighed - altså hent to
dummies i bestemt rækkefølge. Efterhånden som hunden synes at dette er fedt
lægger du mere og mere af den oprindelige øvelse ind. I princippet er dette
den måde Retrievere oftest trænes op fra starten. De har en medfødt
apporteringstrang der er helt kolossal, og nu handler det kun om at beskytte
lysten og krydre den med lidt lydighed.
c) Drop dog den apportering for pokker. Hvis hunden ikke synes, at dette er
sjovt, så kunne du jo overveje om du ikke skulle træne noget andet. Ærlig
talt så handler hundetræning om at have det rart med hunden, og ligesom det
er vildt stort at overleve nogle kriser med Fido, så er der en gang imellem
nødvendigt at skifte "bane" hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg gør mig ikke
til talsmand for, at de ting som ikke sidder i første hug skal droppes, men
eet eller andet sted er det ok for os Retriverejere at erkende at det er
nogle ganske få procent af hundende der kan levere et prøveprogram i
bidearbejde..... Og tilsvarende gælder måske apportering... f.eks. husker
ikke at have mødt alverden af Schæferhunde ude i det danske jagtterræn. Jeg
har også kendskab til Retrievere der er notoriske vildtbidere, og de er som
sagt kasseret som jagthunde, men så har de heldigvis mange gode egenskaber
andre steder.
Der findes en fjerde vej - men det er bygget op omkring afstraffelse af
hunden, og jeg er naturligvis udtalt modstander af dette.
Med venlig hilsen
Søren Voigt
| |
Kim Johansen (21-02-2001)
| Kommentar Fra : Kim Johansen |
Dato : 21-02-01 11:46 |
|
Hej Søren.
Mange tak for dit svar, et meget godt svar!!!
Jeg tror godt vi kan blive enige om at der i mange tilfælde er tale om et
arveligt anlæg.Du nævner her selv det med at ikke kunne side stille og
piver.Det er faktisk noget jeg selv ser en hel del af i de hunde jeg
arbejder med.Det kan fremkomme især i hunde med højt byttedrift,efter min
mening!.
>Jeg har som sagt ingen forstand på lydighedstræning. For mig at se ville
der
>være tre tre muligheder:
Nå!!! Den må du nok længere ud på landet med!!! Jeg går ud fra at når man
går på jagt må der vel være en eller anden form for lydighed, men ok som du
vil!
Den med gulvskrubben er en smart lille ide,helt afgjort! Hvis trangen til
apportering er medfødt ellers opnår man vel nok det modsatte som du selv
siger, vi er helt enige om det!.
>b) Begynd forfra. Dette forudsætter at din hund har apporteringsinstinktet
i
>orden - at den virkelig synes at dette er sjovt. Se på bideriet som et
>stresssymptom og som et tegn om, at du har taget for meget af legen ud af
>øvelsen.
Her bør jeg nok fortælle dig at jeg ikke har påbegyndt apporting med
bukken.Alt mit lydighedsarbejde foregår under højt byttedrift og motivation
og der bruges bolde.I min apportering øvelse har jeg også brugt metoden med
to genstande(bold) på samme måde som dit forslag, men selv under disse lege
øvelser tygger hunden på bolden.Men disse øvelser var fra min side nu mere
baserede på hurtig udløb og hurtig hjemløb, da jeg mener at der ikke bør
være nogen forskel i hastigheden på ud/hjem løbet.Og det skal da heller ikke
være nogen hemmelighed at min hund ikke har en medfødt
apporteringstrang.Derfor er netop at denne øvelse som du forslår er meget
vigtig.
>c) Drop dog den apportering for pokker. Hvis hunden ikke synes, at dette er
>sjovt, så kunne du jo overveje om du ikke skulle træne noget andet.
Her kommer jeg nok til at skuffe dig lidt,droppe det kan jeg ikke.Selve
apporteringen er kun en lille del af prøveprogrammet og kan ikke
udelukkes.Men nu er det jo heller ikke sådan at hunden ikke vil
apportere,men at den blot tygger under opportering,men medvirker til at vi
mister nogle point.Og jeg vil have så mange point som muligt.
>Der findes en fjerde vej - men det er bygget op omkring afstraffelse af
>hunden, og jeg er naturligvis udtalt modstander af dette.
Afstaffelse høre jo som sagt ikke hjemme i hunde træning.
Men korrektion og vejledning kan i mange tilfælde være meget nyttig både for
hund og fører når det er brugt på den rette måde, og det bør og kan benyttes
uden at det behøver at være afstraffelse.I modsat fald får man vel en
delinkvent, ikke helt min opfattelse af at holde hund.Men ok! det var så
også lige et side spring og tvangs apportering bør undgås helt klart, heri
er vi enige.Jeg takker mange gange for dit gode forslag.
MVH
Kimmi
Søren Voigt wrote in message <96s4un$obd$1@news.inet.tele.dk>...
>
>> >"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
>> >news:3a8d320f$1_1@news01.one.net.au...
>
>> Ok. Måske spørger jeg nu lidt dumt, er det ønskeligt at en hund tygger
>under
>> apportering af vildt ?.
>
>
>Nej det er ikke dumt, for det fremgik jo ikke særlig tydeligt af mit
indlæg.
>Men nej - det er diskvalificerende at hunden bider i vildtet. Ordentlig
>vildtbehandling er helt fundamental for en apportør. I Retrieverkredse
anses
>dårlig vildtbehandling for at være noget af det vanskeligste at aflære - på
>linje med hunde der ikke kan sidde stille / piver på post. Jeg har ladet
mig
>fortælle, at da disse negative egenskaber i en vis grad er arvelige
forsøger
>en del seriøse opdrættere at undgå forældredyr (specielt fædre) der har
>disse tendenser.
>
>Jeg har som sagt ingen forstand på lydighedstræning. For mig at se ville
der
>være tre tre muligheder:
>
>a) Betragt dette som en mindre løbende korrektion. Forsøg at bruge et godt
>gammeldags gulvskrubbehoved som dummy. Altså sådan eet med stive børster.
>Faktisk har jeg brugt dette præventivt til mine Labrador jagthunde. Een ud
>af ti dummies er et af de brede gulvskrubbehoveder. Forudsætningen for, at
>dette virker er, at din hund overhovedet har lyst til apportering, for hvis
>den går hen til gulvskrubben - glor på den og går igen - så har du sådan
set
>opnået det
>modsatte af hvad du var ude på. Jeg bruger dette helt konsekvent i træning
>af Labrador til jagt, og selv hvalpe plukker spontant gulvskrubben op. Jeg
>har fjernet "tendens" til dårlig vildtbehandling på denne måde, men jeg
skal
>ikke påstå at jeg har kureret alvorlig vildtbidning på denne måde.
>Gulvskrubben skader på ingen måde din hund, men den er ikke behagelig at
>gnaske i. Problemet med jernrør og omviklet pigtråd (Ja der findes nogen
>mennesker der tænker sådan...) er, at det enten er sjovere at bide i eller
>også at det skader hunden.
>
>b) Begynd forfra. Dette forudsætter at din hund har apporteringsinstinktet
i
>orden - at den virkelig synes at dette er sjovt. Se på bideriet som et
>stresssymptom og som et tegn om, at du har taget for meget af legen ud af
>øvelsen. Hunden skal til at slappe af. For det første skifter du træbukken
>ud med en sok, en canvas-dummy eller dine futter - eller noget andet som du
>har set hunden bære rundt på af egen drift. For det andet er det i en
>periode kun dig of Fido der træner alene - ingen andre hunde og ingen
>konkkurrence. For det tredje glemmer du alle ritualerne omkring aflevering.
>Ikke noget med at hunden skal sidde ned, gå bag om dig eller tilsvarende.
Så
>snart hunden er hjemme med en dummy og har givet dig den i hånden kaster du
>den med det samme og sender hunden igen. Næste skridt er at kaste en ny
>dummy (som hunden skal lade falde) mens hunden er på vej hjem (gradvis
>introduktion af stress). Gør det sjovt f.eks. at huske een dummy mens en
>anden bliver hentet. Bland det gradvist med lidt lydighed - altså hent to
>dummies i bestemt rækkefølge. Efterhånden som hunden synes at dette er fedt
>lægger du mere og mere af den oprindelige øvelse ind. I princippet er dette
>den måde Retrievere oftest trænes op fra starten. De har en medfødt
>apporteringstrang der er helt kolossal, og nu handler det kun om at
beskytte
>lysten og krydre den med lidt lydighed.
>
>c) Drop dog den apportering for pokker. Hvis hunden ikke synes, at dette er
>sjovt, så kunne du jo overveje om du ikke skulle træne noget andet. Ærlig
>talt så handler hundetræning om at have det rart med hunden, og ligesom det
>er vildt stort at overleve nogle kriser med Fido, så er der en gang imellem
>nødvendigt at skifte "bane" hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg gør mig
ikke
>til talsmand for, at de ting som ikke sidder i første hug skal droppes, men
>eet eller andet sted er det ok for os Retriverejere at erkende at det er
>nogle ganske få procent af hundende der kan levere et prøveprogram i
>bidearbejde..... Og tilsvarende gælder måske apportering... f.eks. husker
>ikke at have mødt alverden af Schæferhunde ude i det danske jagtterræn. Jeg
>har også kendskab til Retrievere der er notoriske vildtbidere, og de er som
>sagt kasseret som jagthunde, men så har de heldigvis mange gode egenskaber
>andre steder.
>
>Der findes en fjerde vej - men det er bygget op omkring afstraffelse af
>hunden, og jeg er naturligvis udtalt modstander af dette.
>
>Med venlig hilsen
>Søren Voigt
>
>
>
>
| |
Søren Voigt (21-02-2001)
| Kommentar Fra : Søren Voigt |
Dato : 21-02-01 21:39 |
|
"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
news:3a93b011_3@news01.one.net.au...
> Hej Søren.
> Det kan fremkomme især i hunde med højt byttedrift,efter min
> mening!.
Hej Kim,
Hvad er byttedrift for noget? Jeg kender ikke udtrykket. Hvis en Retriver
bytter på en markprøve - det vil sige smider eet stykke vildt til fordel for
et andet, så er den definitivt frataget præmiering.
> Nå!!! Den må du nok længere ud på landet med!!! Jeg går ud fra at når man
> går på jagt må der vel være en eller anden form for lydighed, men ok som
du
> vil!
Jo men der findes i jagthundetræning en grænse for lydighed der går på at
fratage hunden selvtændighed. Når jeg hører om lydighedstræning så har jeg
stor respekt for det du her siger. Hunde der bare gør det de får besked på.
Det må jo være selve definitionen på lydighed. Jeg er meget ydmyg overfor
dette og har stor respekt for den træning der ligger bagved. Min beskedne
jagterfaring siger mig, dog at den jagthund der kun kan finde det vildt som
jeg er i stand til at dirigere den til at finde - kommer ikke hjem med de
ubehaglige anskydninger. Er det rigtigt at selvstændighed og lydighed er to
modsat rettede kræfter, og at der findes hundetræning der balancerer dette
ud på en knivsæg?
Min påstand er, at der er en delikat balance her mellem lydighed og
selvstændighed, som er en udfordring. Hvorfor i alverden skal en hund gå til
højre på en 150 meters dirigering hvis den kan lugte, at den anskudte fasan
er løbet til venstre? Det er jo for pokker hunden der er på åstedet. Den
slags ulydighed har jeg det godt med, og nu er glidebanen jo sådan set åben.
Jeg vil belønne ulydighed i det nævnte tilfælde, for jeg er optaget af
resulatet - ikke lydigheden.
Vi har jagtlovens paragraf 24 at forholde os til - vi skal medbringe en
"egnet apporterende jagthund" - hvis vi vil gå på jagt i dette land hvilket
kun er rimeligt. Det er selvfølgelig ret fantastisk at have med hundetræning
at gøre, der er lovpligtig!
Jeg erkender blankt at det med "egnet apporterende jagthund" selv i
jagthundekredse ikke er særlig veldfineret. Men i min verden handler
egnethed ikke om ubetinget lydighed, men derimod om at hund og fører i
fællesskab dels skal beherske et sæt af gode hunde/jagt-etiske principper og
frem for alt skal parret fører/hund finde alt det vildt der bliver skudt.
> Her bør jeg nok fortælle dig at jeg ikke har påbegyndt apporting med
> bukken.Alt mit lydighedsarbejde foregår under højt byttedrift og
motivation
> og der bruges bolde.
Men bider dine hunde i bolden? Mine Labradors ville helt sikkert koge
fuldstændig over hvis jeg brugte bolde. Mine hunde er totalt afslappede med
en anskudt and i munden. Og de ville formentlig (ikke at jeg kunne drømme om
at prøve) være totalt ligeglade med en træbuk. Sådan er hunde jo så
forskellige, men jeg er ikke sikker på at jeg forstår, at du "kører" på
træpind før din hund er stabil på noget andet og mindre stressende for
hunden - det være sig fars futter, nøglebundt, tegnebog, handsker eller
lignende.
> I min apportering øvelse har jeg også brugt metoden med
> to genstande(bold) på samme måde som dit forslag, men selv under disse
lege
> øvelser tygger hunden på bolden.Men disse øvelser var fra min side nu mere
> baserede på hurtig udløb og hurtig hjemløb, da jeg mener at der ikke bør
> være nogen forskel i hastigheden på ud/hjem løbet.Og det skal da heller
ikke
> være nogen hemmelighed at min hund ikke har en medfødt
> apporteringstrang.Derfor er netop at denne øvelse som du forslår er meget
> vigtig.
Min pointe med dette var at du først skulle gå helt tilbage til basis -
altså sørge for at hunden - hver eneste gang - havde det hamrende sjovt
(læs: Løber lige hurtigt ud og hjem). Og at du så skulle gå gradvist frem
herfra men først når hundens stress var synligt borte på det nærmest
foregående trin. Det vigtige er ikke at hunden KAN løse en given opgave. Det
vigtige er at hunden er glad for at gøre det, og kan gøre det uden at
stresse op. Hvis din hund ikke har en medfødt apporteringstrang, så må du
forsøge at give hunden en chance på den korte bane før du forsøger dig på
den lange
> >c) Drop dog den apportering for pokker. Hvis hunden ikke synes, at dette
er
> >sjovt, så kunne du jo overveje om du ikke skulle træne noget andet.
>
> Her kommer jeg nok til at skuffe dig lidt,droppe det kan jeg ikke.Selve
> apporteringen er kun en lille del af prøveprogrammet og kan ikke
> udelukkes.Men nu er det jo heller ikke sådan at hunden ikke vil
> apportere,men at den blot tygger under opportering,men medvirker til at vi
> mister nogle point.Og jeg vil have så mange point som muligt.
Her er jeg selvfølgelig lidt priviligeret ved at have hunde, der når de ikke
klarer sig til vinderplaceringer i prøvesystemet stadigvæk kan være
fremragende - virkelig fantastiske - jagthunde hvis samarbejde er en
konstant kilde til glæde for mig på jagt og apportering på større danske
godsjagter. Egentlig har jeg ikke tænkt over det på den måde før, men
Jagtlovens paragraf 24 giver mig et træningsmål som jeg synes er
meningsfyldt, og som jeg i en vis grad kan give min egen kvalitetsstandard.
I det hele taget synes jeg, at din sidste kommentar rejser et interessant
spørgsmål... Hvofor træner vi egentlig? Hvad er det der driver os? Vi bruger
uden videre et tocifret antal timer om ugen sammen med Fido. Men hvad er det
egentlig der får os til det? Hvad er det vi vil opnå?
Med venlig hilsen
Søren
>
> Søren Voigt wrote in message <96s4un$obd$1@news.inet.tele.dk>...
> >
> >> >"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
> >> >news:3a8d320f$1_1@news01.one.net.au...
> >
> >> Ok. Måske spørger jeg nu lidt dumt, er det ønskeligt at en hund tygger
> >under
> >> apportering af vildt ?.
> >
> >
> >Nej det er ikke dumt, for det fremgik jo ikke særlig tydeligt af mit
> indlæg.
> >Men nej - det er diskvalificerende at hunden bider i vildtet. Ordentlig
> >vildtbehandling er helt fundamental for en apportør. I Retrieverkredse
> anses
> >dårlig vildtbehandling for at være noget af det vanskeligste at aflære -
på
> >linje med hunde der ikke kan sidde stille / piver på post. Jeg har ladet
> mig
> >fortælle, at da disse negative egenskaber i en vis grad er arvelige
> forsøger
> >en del seriøse opdrættere at undgå forældredyr (specielt fædre) der har
> >disse tendenser.
> >
> >Jeg har som sagt ingen forstand på lydighedstræning. For mig at se ville
> der
> >være tre tre muligheder:
> >
> >a) Betragt dette som en mindre løbende korrektion. Forsøg at bruge et
godt
> >gammeldags gulvskrubbehoved som dummy. Altså sådan eet med stive
børster.
> >Faktisk har jeg brugt dette præventivt til mine Labrador jagthunde. Een
ud
> >af ti dummies er et af de brede gulvskrubbehoveder. Forudsætningen for,
at
> >dette virker er, at din hund overhovedet har lyst til apportering, for
hvis
> >den går hen til gulvskrubben - glor på den og går igen - så har du sådan
> set
> >opnået det
> >modsatte af hvad du var ude på. Jeg bruger dette helt konsekvent i
træning
> >af Labrador til jagt, og selv hvalpe plukker spontant gulvskrubben op.
Jeg
> >har fjernet "tendens" til dårlig vildtbehandling på denne måde, men jeg
> skal
> >ikke påstå at jeg har kureret alvorlig vildtbidning på denne måde.
> >Gulvskrubben skader på ingen måde din hund, men den er ikke behagelig at
> >gnaske i. Problemet med jernrør og omviklet pigtråd (Ja der findes nogen
> >mennesker der tænker sådan...) er, at det enten er sjovere at bide i
eller
> >også at det skader hunden.
> >
> >b) Begynd forfra. Dette forudsætter at din hund har
apporteringsinstinktet
> i
> >orden - at den virkelig synes at dette er sjovt. Se på bideriet som et
> >stresssymptom og som et tegn om, at du har taget for meget af legen ud af
> >øvelsen. Hunden skal til at slappe af. For det første skifter du
træbukken
> >ud med en sok, en canvas-dummy eller dine futter - eller noget andet som
du
> >har set hunden bære rundt på af egen drift. For det andet er det i en
> >periode kun dig of Fido der træner alene - ingen andre hunde og ingen
> >konkkurrence. For det tredje glemmer du alle ritualerne omkring
aflevering.
> >Ikke noget med at hunden skal sidde ned, gå bag om dig eller tilsvarende.
> Så
> >snart hunden er hjemme med en dummy og har givet dig den i hånden kaster
du
> >den med det samme og sender hunden igen. Næste skridt er at kaste en ny
> >dummy (som hunden skal lade falde) mens hunden er på vej hjem (gradvis
> >introduktion af stress). Gør det sjovt f.eks. at huske een dummy mens en
> >anden bliver hentet. Bland det gradvist med lidt lydighed - altså hent to
> >dummies i bestemt rækkefølge. Efterhånden som hunden synes at dette er
fedt
> >lægger du mere og mere af den oprindelige øvelse ind. I princippet er
dette
> >den måde Retrievere oftest trænes op fra starten. De har en medfødt
> >apporteringstrang der er helt kolossal, og nu handler det kun om at
> beskytte
> >lysten og krydre den med lidt lydighed.
> >
> >c) Drop dog den apportering for pokker. Hvis hunden ikke synes, at dette
er
> >sjovt, så kunne du jo overveje om du ikke skulle træne noget andet. Ærlig
> >talt så handler hundetræning om at have det rart med hunden, og ligesom
det
> >er vildt stort at overleve nogle kriser med Fido, så er der en gang
imellem
> >nødvendigt at skifte "bane" hvis du forstår hvad jeg mener. Jeg gør mig
> ikke
> >til talsmand for, at de ting som ikke sidder i første hug skal droppes,
men
> >eet eller andet sted er det ok for os Retriverejere at erkende at det er
> >nogle ganske få procent af hundende der kan levere et prøveprogram i
> >bidearbejde..... Og tilsvarende gælder måske apportering... f.eks. husker
> >ikke at have mødt alverden af Schæferhunde ude i det danske jagtterræn.
Jeg
> >har også kendskab til Retrievere der er notoriske vildtbidere, og de er
som
> >sagt kasseret som jagthunde, men så har de heldigvis mange gode
egenskaber
> >andre steder.
> >
> >Der findes en fjerde vej - men det er bygget op omkring afstraffelse af
> >hunden, og jeg er naturligvis udtalt modstander af dette.
> >
> >Med venlig hilsen
> >Søren Voigt
> >
> >
> >
> >
>
>
>
>
| |
Kim Johansen (24-02-2001)
| Kommentar Fra : Kim Johansen |
Dato : 24-02-01 06:36 |
|
Hej Søren.
>Hvad er byttedrift for noget? Jeg kender ikke udtrykket. Hvis en Retriver
>bytter på en markprøve - det vil sige smider eet stykke vildt til fordel
for
>et andet, så er den definitivt frataget præmiering.
Uha!! Det kan jo godt blive en lang historie,så du for den lige i korte
træk.
Byttedriften er knyttet til fødetilegnelsens funktionskreds.
Adfærden omhandler jagt,forfølgelse,bære eller apportere byttet,forfølgelse
på synet eller ved duft.
Det der får en hund til udvise byttedrift eller bytteadfærd om du vil,
kommer fra den adfærd byttet i sig selv viser,så som at bevæge sig
panikslagende væk fra hunden og er i konstant bevægelse.Jeg er helt sikker
på at du har set sådan en adfærd,især når du er ude på jagt.Tænk på en hare
og hvad den gør når den bliver skræmt.
Byttedriften ser man meget tydeligt i hvalpe når de leger, prøv at svinge
lidt rundt med en klud,eller prøv at trille en bold.Hvis det ellers er gode
hvalpe vil de meget hurtig udvise byttedrift.
Byttedriften er jo også en drift der kan fremmes men bestemt også hæmmes i
hundens opvækst og i gennem de læreprocesser hunden modtager.
>Min påstand er, at der er en delikat balance her mellem lydighed og
>selvstændighed, som er en udfordring.
Her er vi helt enige! Men balancen mellem de to er det jeg under træningen
kalder Team work.
> Hvorfor i alverden skal en hund gå til
>højre på en 150 meters dirigering hvis den kan lugte, at den anskudte fasan
>er løbet til venstre?
Hvis det var tilfældet i et eller andet prøveprogram,hvad jeg ikke kunne
forestille mig!! Så kan det jo kun være fordi man ønsker at se dine evner
som træner og at teste hundens lydighed.
>Det er jo for pokker hunden der er på åstedet. Den
>slags ulydighed har jeg det godt med, og nu er glidebanen jo sådan set
åben.
>Jeg vil belønne ulydighed i det nævnte tilfælde, for jeg er optaget af
>resulatet - ikke lydigheden.
Ok helt i orden! Hvis du siger dæk til din hund og den lægger sig ned 5 min
efter hvad optager dig så mest, resulatet eller lydigheden.
Eller!! du har skudt 2 fasaner med 1 times mellemrum den første løb til
venstre den anden til højre.Resultatet du ønsker er at finde den første der
løb til venstre,men din hund går til højre.Vil du belønne det?
>Jeg erkender blankt at det med "egnet apporterende jagthund" selv i
>jagthundekredse ikke er særlig veldfineret. Men i min verden handler
>egnethed ikke om ubetinget lydighed, men derimod om at hund og fører i
>fællesskab dels skal beherske et sæt af gode hunde/jagt-etiske principper
Ja! det må du nok sige, kan jeg godt se at der kunne blive lidt problemer
med at fortolke hvad en egnet jagthund er.Men efter mit skøn må det vel have
noget at gøre med hundens adfærd og drifter.Lydighed er som sagt en lært
ting,det mener jeg ikke man kan tage i betragtning når man taler om hvad der
gør en jagthund egnet.Har man forøvrigt en test i jagthundens verden der
bruges som målestok for hundens anlæg og drifter??
>Men bider dine hunde i bolden? Mine Labradors ville helt sikkert koge
>fuldstændig over hvis jeg brugte bolde. Mine hunde er totalt afslappede
med
>en anskudt and i munden.
Ja! helt bestem bider mine hunde i bolden det er mit primært værktøj til all
lydighed.Netop fordi det giver mig hvad jeg ønsker,en hund der arbejder i
højt drift, og det vil altid være en livlig og glad hund.Personligt ønsker
jeg ikke en hund der bare følger mig og gør hvad der bliver sagt fordi de
skal! jeg vil have en hund der presser mig og i forventning ser frem til
hvad der bliver sagt fordi den vil!.
> men jeg er ikke sikker på at jeg forstår, at du "kører" på
>træpind før din hund er stabil på noget andet og mindre stressende for
>hunden - det være sig fars futter, nøglebundt, tegnebog, handsker eller
>lignende.
Det gør jeg så heller ikke, jeg "kører på bold"
>Her er jeg selvfølgelig lidt priviligeret ved at have hunde, der når de
ikke
>klarer sig til vinderplaceringer i prøvesystemet stadigvæk kan være
>fremragende - virkelig fantastiske - jagthunde hvis samarbejde er en
>konstant kilde til glæde for mig på jagt og apportering på større danske
>godsjagter.
Det synes jeg er meget lækkert! Og har det selv på samme måde, jeg kan også
gå hen i parken og lave lydighed or sporarbejde med en hund der ikke kunne
klare en vinderplacering og have et rart og sjovt samvær.Men nu er det bare
sådan at jeg er et konkurrence menneske og jeg elsker at vinde med mine
hunde,så har jeg det rigtig godt!! men at tabe er også ok! det kan man jo
lære en hel del af,og er måske nogle gange bedre,en vej til bedre træning
måske!! og konkurrencen er også en målestok for min træning,til at se hvor
min træning fører hen til,for mig er det alt for let at nusse rundt henne i
parken der gør hunden det jo altid godt!!! Men på en fremmed plads det er jo
noget andet! på selve konkurrencen dagen der er nerver på,jeg bliver nervøs
hunden bliver usikker.Det er lækkert jeg elsker det!! Og kun det fortæller
mig noget om hvor godt et stykke arbejde jeg og min hund kan præstere som et
team.Men sådan er vi jo så forskellige,men det er derfor jeg træner og
holder hund.
MVH
Kimmi
Søren Voigt wrote in message <9718vk$n7m$1@news.inet.tele.dk>...
>
>"Kim Johansen" <hetz@one.net.au> wrote in message
>news:3a93b011_3@news01.one.net.au...
>> Hej Søren.
>> Det kan fremkomme især i hunde med højt byttedrift,efter min
>> mening!.
>
>Hej Kim,
>
>Hvad er byttedrift for noget? Jeg kender ikke udtrykket. Hvis en Retriver
>bytter på en markprøve - det vil sige smider eet stykke vildt til fordel
for
>et andet, så er den definitivt frataget præmiering.
>
>> Nå!!! Den må du nok længere ud på landet med!!! Jeg går ud fra at når man
>> går på jagt må der vel være en eller anden form for lydighed, men ok som
>du
>> vil!
>
>Jo men der findes i jagthundetræning en grænse for lydighed der går på at
>fratage hunden selvtændighed. Når jeg hører om lydighedstræning så har jeg
>stor respekt for det du her siger. Hunde der bare gør det de får besked på.
>Det må jo være selve definitionen på lydighed. Jeg er meget ydmyg overfor
>dette og har stor respekt for den træning der ligger bagved. Min beskedne
>jagterfaring siger mig, dog at den jagthund der kun kan finde det vildt som
>jeg er i stand til at dirigere den til at finde - kommer ikke hjem med de
>ubehaglige anskydninger. Er det rigtigt at selvstændighed og lydighed er
to
>modsat rettede kræfter, og at der findes hundetræning der balancerer dette
>ud på en knivsæg?
>
>Min påstand er, at der er en delikat balance her mellem lydighed og
>selvstændighed, som er en udfordring. Hvorfor i alverden skal en hund gå
til
>højre på en 150 meters dirigering hvis den kan lugte, at den anskudte fasan
>er løbet til venstre? Det er jo for pokker hunden der er på åstedet. Den
>slags ulydighed har jeg det godt med, og nu er glidebanen jo sådan set
åben.
>Jeg vil belønne ulydighed i det nævnte tilfælde, for jeg er optaget af
>resulatet - ikke lydigheden.
>
>Vi har jagtlovens paragraf 24 at forholde os til - vi skal medbringe en
>"egnet apporterende jagthund" - hvis vi vil gå på jagt i dette land hvilket
>kun er rimeligt. Det er selvfølgelig ret fantastisk at have med
hundetræning
>at gøre, der er lovpligtig!
>
>Jeg erkender blankt at det med "egnet apporterende jagthund" selv i
>jagthundekredse ikke er særlig veldfineret. Men i min verden handler
>egnethed ikke om ubetinget lydighed, men derimod om at hund og fører i
>fællesskab dels skal beherske et sæt af gode hunde/jagt-etiske principper
og
>frem for alt skal parret fører/hund finde alt det vildt der bliver skudt.
>
>> Her bør jeg nok fortælle dig at jeg ikke har påbegyndt apporting med
>> bukken.Alt mit lydighedsarbejde foregår under højt byttedrift og
>motivation
>> og der bruges bolde.
>
>Men bider dine hunde i bolden? Mine Labradors ville helt sikkert koge
>fuldstændig over hvis jeg brugte bolde. Mine hunde er totalt afslappede
med
>en anskudt and i munden. Og de ville formentlig (ikke at jeg kunne drømme
om
>at prøve) være totalt ligeglade med en træbuk. Sådan er hunde jo så
>forskellige, men jeg er ikke sikker på at jeg forstår, at du "kører" på
>træpind før din hund er stabil på noget andet og mindre stressende for
>hunden - det være sig fars futter, nøglebundt, tegnebog, handsker eller
>lignende.
>
>> I min apportering øvelse har jeg også brugt metoden med
>> to genstande(bold) på samme måde som dit forslag, men selv under disse
>lege
>> øvelser tygger hunden på bolden.Men disse øvelser var fra min side nu
mere
>> baserede på hurtig udløb og hurtig hjemløb, da jeg mener at der ikke bør
>> være nogen forskel i hastigheden på ud/hjem løbet.Og det skal da heller
>ikke
>> være nogen hemmelighed at min hund ikke har en medfødt
>> apporteringstrang.Derfor er netop at denne øvelse som du forslår er meget
>> vigtig.
>
>
>Min pointe med dette var at du først skulle gå helt tilbage til basis -
>altså sørge for at hunden - hver eneste gang - havde det hamrende sjovt
>(læs: Løber lige hurtigt ud og hjem). Og at du så skulle gå gradvist frem
>herfra men først når hundens stress var synligt borte på det nærmest
>foregående trin. Det vigtige er ikke at hunden KAN løse en given opgave.
Det
>vigtige er at hunden er glad for at gøre det, og kan gøre det uden at
>stresse op. Hvis din hund ikke har en medfødt apporteringstrang, så må du
>forsøge at give hunden en chance på den korte bane før du forsøger dig på
>den lange
>
>> >c) Drop dog den apportering for pokker. Hvis hunden ikke synes, at dette
>er
>> >sjovt, så kunne du jo overveje om du ikke skulle træne noget andet.
>>
>> Her kommer jeg nok til at skuffe dig lidt,droppe det kan jeg ikke.Selve
>> apporteringen er kun en lille del af prøveprogrammet og kan ikke
>> udelukkes.Men nu er det jo heller ikke sådan at hunden ikke vil
>> apportere,men at den blot tygger under opportering,men medvirker til at
vi
>> mister nogle point.Og jeg vil have så mange point som muligt.
>
>Her er jeg selvfølgelig lidt priviligeret ved at have hunde, der når de
ikke
>klarer sig til vinderplaceringer i prøvesystemet stadigvæk kan være
>fremragende - virkelig fantastiske - jagthunde hvis samarbejde er en
>konstant kilde til glæde for mig på jagt og apportering på større danske
>godsjagter. Egentlig har jeg ikke tænkt over det på den måde før, men
>Jagtlovens paragraf 24 giver mig et træningsmål som jeg synes er
>meningsfyldt, og som jeg i en vis grad kan give min egen kvalitetsstandard.
>
>I det hele taget synes jeg, at din sidste kommentar rejser et interessant
>spørgsmål... Hvofor træner vi egentlig? Hvad er det der driver os? Vi
bruger
>uden videre et tocifret antal timer om ugen sammen med Fido. Men hvad er
det
>egentlig der får os til det? Hvad er det vi vil opnå?
>
>Med venlig hilsen
>Søren
>
| |
Søs D. Jensen (16-02-2001)
| Kommentar Fra : Søs D. Jensen |
Dato : 16-02-01 18:04 |
|
Hej Kim
Hvordan har du indlært apporteringen??? At hunden bider i apporten er som
regl tegn på, at den stresser. Og det kan afhjælpes.
Jeg har flere link-henvisning på min hjemmeside til artikler om, hvordan man
håndterer apporteringsproblemer, men du kan også gå ind på www.canis.no ,
under artikler og så under træning m.m. og finde samme artikel.
KH
Søs
www.hundeskolentrofast.dk
Kim Johansen <hetz@one.net.au> skrev i en
news:3a8badeb_2@news01.one.net.au...
> Hej Group.
> Min hund tygger på apportbukken under apportering.Hvordan kan jeg stoppe
> det? har i nogle forslag.
> MVH
> Kimmi
>
>
| |
Kim Johansen (17-02-2001)
| Kommentar Fra : Kim Johansen |
Dato : 17-02-01 00:22 |
|
Hej Søs.
Jeg har faktisk ikke begyndt den praktiske del af apporterings indlæring.Men
min hund er i besidelse af et utroligt højt byttedrift,så apporterings evnen
har aldrig været et problem.Den vil hente alt, uanset hvilken genstande jeg
smider.Jeg bør måske her nævne at hunden lige fra hvalp har haft et ikke
aggressiv dominerende besiddelse evne.En evne jeg helt klart værdsætter,og
er mit værktøj i lydligheds arbejdet og med en kombination af byttedrift og
motivation som udgangs punkt giver mig en flot og livlig lydighed.Men prisen
for sådan en trænings metode kan jo som du selv siger give lidt stress i ny
og næ.
Men jeg vil se på dine forslag og se hvad jeg kan gøre ved det, tak!!
MVH
Kimmi
Søs D. Jensen wrote in message <96jm93$19h2$1@news.cybercity.dk>...
>Hej Kim
>
>Hvordan har du indlært apporteringen??? At hunden bider i apporten er som
>regl tegn på, at den stresser. Og det kan afhjælpes.
>
>Jeg har flere link-henvisning på min hjemmeside til artikler om, hvordan
man
>håndterer apporteringsproblemer, men du kan også gå ind på www.canis.no ,
>under artikler og så under træning m.m. og finde samme artikel.
>
>KH
>Søs
> www.hundeskolentrofast.dk
>
>
>
>Kim Johansen <hetz@one.net.au> skrev i en
>news:3a8badeb_2@news01.one.net.au...
>> Hej Group.
>> Min hund tygger på apportbukken under apportering.Hvordan kan jeg stoppe
>> det? har i nogle forslag.
>> MVH
>> Kimmi
>>
>>
>
>
| |
|
|