Hej Alle,
Mit livs værste mareridt har udspillet sig i dag.
Jeg har jo en lille gravhunde/yorkshire terrierblanding, sidder i
el-kørestol, men kan fint styre ham derfra.
I dag kørte vi som sædvanligt hjemmefra. Vi tøffede lykkeligt derudaf,
kommer op på et hjørne, hvor der ligger en stor møbelhandler...og ud af
ukrudtet springer der to store hønsehunde. De kommer rendende over til os
med vældig fart. Jeg råber til dem at de skal gå hjem, men de lyttede
absolut ikke. Min den lille er selvfølgelig nysgerrig, men da de snapper
efter ham knurrer han efter dem, og de farer lige i flæsket på ham.
Jeg hyler op, og forsøger at rive dem fra hinanden, så godt som man nu
kan fra en el-stol. De har ikke halsbånd på, så jeg kan ikke få fat i
dem. Fangede dog den ene i nakkeskindet et øjeblik, men kan ikke holde
den.
Så styrer jeg hjem mod vores egen vej, hvor en af mine genboer ser
os og kommer løbende, råbende mod hundene. De forsvinder til sidst.
Jeg kører for at sige det ligeud hylende hjem, og min kæreste tager imod
mig. Han får kort af vide hvad der er sket, vi sætter hunden ind og kører
derop uden. Deroppe, gemt i græsset, sidder der to børn på ca. 6-7 år.
Det viser sig så at det er 'deres' hunde. Kæresten følger dem hjem, for
at få adressen på dem. Han fortæller, da han kommer tilbage, at da ejeren
hørte om det undskyldte han og ordrede hundene ind. Den ene lystrede ikke
og han sparkede den i siden.
Jeg kører selv hjem og ringer til politiet. De kommer ud og vi får
snakket om hvad der er sket. De kører så op til gården hvor hønsehundene
bor og tager en snak med ejeren. Sjovt nok har hundene i mellemtiden fået
halsbånd på og politiet bliver spist af med en historie om at hundene
åbenbart er sluppet fra børnene, da de gik tur. Heldigvis har mine naboer
også kontaktet politiet og fortalt at de også har mødt de hunde op til
flere gange,- dette vidste jeg dog ikke da havde. Jeg har aldrig før selv
set de hunde.
For det første så er jeg urolig for om der er sket min hund noget. Han
virker okay fysisk. Jeg har haft ham oppe på bordet, og trykket ham over
alt. Han reagerer ikke. Hans mentale tilstand er dog noget værrere. Vi
har lige været ude med ham igen. Kørte forbi stedet og han gøede, trak
voldsomt i snoren og lyttede slet ikke efter min stemme som han plejer.
Han gik helt i sort da han mødte naboen's hund som han ellers kender. Han
gøede og gik på bagbenene og skabte sig rigtig.
For det andet, så fatter jeg simpelthen ikke at voksne mennesker kan
sætte deres to små børn ud med to hunde, ALENE klods op ad en
landevej, og uden snor. Det er simpelthen så sindssygt.
Den ene betjent kontaktede mig derefter og informerede mig om
ovenstående, og sagde at hvis der blev nogle dyrlægeregninger, så måtte
jeg kontakte ham.
Jeg er bare i vildrede. På den ene side har jeg virkelig lyst til at
kontakte dyrlægen,- bare for en sikkerhedsskyld, men på den anden side,
så kan man vel ikke være bekendt at give andre mennesker sådan en
regning.
Jeg må indrømme at jeg er både gal og bange...gal over hundene og bange
for at møde dem igen....ØV...en dag jeg godt kunne have undværet...
--Annette, som er meget chokeret over at hønsehunde kan være så
bidske...