Under emnet "Evolutionen er sand" bad jeg Lars om nogle observationer,
der støttede hans hypotese, at der har fundet en global oversvømmelse
sted. Han henviste mig til denne artikel fra ICR, Institute for
Creation Research, om Syndfloden:
<
http://www.icr.org/pubs/imp/imp-006.htm>
Artiklen starter med at fortælle om, hvordan sedimenter i det syttende
og attende århundrede blev forklaret med en verdensomspændende flod,
også kaldet Syndfloden. Den fortæller videre om, hvordan hele det
videnskabelige samfund dengang var creationister, bl.a. Steno, John
Woodward og Isaac Newton. Men med ét skete der noget! Den "ældgamle,
hedenske, evolutionære filosofi" blev sneget ind ad bagdøren, åbenbart
uden at nogen opdagede det, og de Bibelske katastrofer blev afløst af
aktualitetsprincippet, at geologiske formationer var resultatet af små
kræfters virke over et langt tidsrum. Artiklens forfatter, Henry M.
Morris, lader ikke til at overveje muligheden af, at denne revolution
fandt sted fordi det nye princip forklarede observationerne bedre end
katastrofe-teorierne, og hans artikel portrætterer derfor Newton og
Co. som gamle creationister, der "sov i timen" og slet ikke opdagede,
at hele det geologiske tolkningsbillede blev skiftet ud!
Morris fortsætter med at gøre rede for, hvordan denne lumske plan blev
båret ud i livet:
"Therefore, it was necessary, first of all, that the Flood be
displaced as the framework of geologic interpretation, so that earth
history could once again, [...] be expanded into great reaches and
cycles of time over endless ages. [...]first. the single cataclysm of
the Flood was replaced by the multiple catastrophes [...] , each
separated from the next by a long period of uniform processes; second,
these periodic catastrophes were gradually de-emphasized and the
uniformitarian intervals enlarged until the latter finally
incorporated the entire history. "
Altså, at katastrofeperioderne blev kortere og kortere, samtidig med,
at de vedvarende processer blev længere og længere, til de til sidst
dominerede hele den geologiske tidsalder. Senere, i et citat fra
Gould, lyder det:
"Methodological uniformitarianism was useful only when science was
debating the status of the supernatural in its realm."
Men, dette modsiger jo det ovenstående! Først siger Morris, at de
vedvarende processer blev udvidet til hele den geologiske tidsalder,
og senere siger han, at de kun blev brugt meget sjældent. Det kan ikke
være begge dele. Hvilken af sætningerne mener Morris er korrekt?
Dernæst nævner Morris nogle forsøg på at tilpasse Syndfloden, så den
stemte overens med de geologiske observationer, bl.a. ved at sige, at
det kun var en lokal flod, eller at den var så stille og fredelig, at
den ikke efterlod nogle spor. Men da hverken Lars eller jeg
argumenterer for nogle af disse, vil jeg ikke gå mere i dybden med
dem.
Efter dette forsøger Morris, med tvivlsom succes, at sammenkoble
aktualitetsprinicppet med kommunisme og racisme, ved at sige, at de
små geologiske ændringer understøttede folkets ret til omvæltende
revolutioner (!).
På trods af disse noget irrelevante påstande, læser jeg videre,
nysgerrig efter de observationer, som Lars siger, denne artikel
indeholder. Og ganske rigtigt, det næste afsnit starter således:
"Yet all the while the foundation was nothing but sand. Uniformitarian
geology was contrary to both the Bible and to observable science. "
Endelig! De observationer, som understøtter Syndfloden! Morris starter
med at fortælle, hvordan de to "alternative" flod-modeller er noget
vås. Men igen, det er ikke om disse, diskussionen står, så dem
springer jeg over. Og endelig, over halvejs igennem artiklen, kommer
det, jeg har ventet på:
"An obvious indication of global water activity is the very existence
of sedimentary rocks all over the world which, by definition, were
formed by the erosion, transportation, and deposition of sediments by
moving water