---

Hmmm..

Jeg ikke om det er den rigtige NG, men jeg syntes at det er den som passer
bedst til situationen

Jeg synes efterhånden at jeg har fået bragt mig selv i noget en rodet
situation.

Sagen er den at jeg her i foråret fik et barn (IKKE planlagt) sammen med
sommerkæreste, over et par måneder, fra sidste år.
Efter at vores datter kom til verden (i marts) begyndte vi se mere til
hinanden igen, pga. barnet, og det har udviklet sig noget der ligner et
kærlighedsforhold. Men her på seneste er jeg begyndt at få en stærk
fornemmelse/ide at jeg har projiceret en del af kærligheden fra vores datter
over på moderen (ekskæresten). Efter have tænkt en del over dette er jeg
nået frem til (ligesom jeg gjorde i sommers !!) at hun ikke er den rigtige
for mig. Hun synes derimod at jeg er den helt rigtige for hende og har sagt
at hun elsker mig..

Situationen tilspidsedes så yderligere her i sidste uge, da jeg mødte en
rigtig sød pige, der synes det samme om mig. Men jeg har dog kun kendt hende
i 3 dage ! Så hvem/hvordan hun virkelig er ved jeg ikke og vise versa.
Hun har også en kæreste, hun endda bor sammen med, som hun dog er træt af,
men ikke bare kan flytte fra, fra den ene dag til den anden af praktiske
årsager.

Det som gør det her svært for mig er mit forhold til vores datter, som jeg
p.t. ser næsten hver dag p.g.a. mit forhold til moderen. Hvis (når) jeg slår
op med hende er sikker på at hun vil mig nægte adgang til min datter i
større eller mindre grad, men jeg er heller ikke at jeg kan oprette et
forhold til moderen i længere tid...

Jeg kan næsten ikke tanken om at skulle se min datter mindre end jeg
allerede gør nu.....

Jeg vil hører meget gerne fra forældre (især mænd) som har prøvet noget
lignende

M.v.h.
T
Den forvirrede og lykkeligt ulykkelige..

---

> Hmmm..
>
> Jeg ikke om det er den rigtige NG, men jeg syntes at det er den som passer
> bedst til situationen
>
> Jeg synes efterhånden at jeg har fået bragt mig selv i noget en rodet
> situation.
>
> Sagen er den at jeg her i foråret fik et barn (IKKE planlagt) sammen med
> sommerkæreste, over et par måneder, fra sidste år.
> Efter at vores datter kom til verden (i marts) begyndte vi se mere til
> hinanden igen, pga. barnet, og det har udviklet sig noget der ligner et
> kærlighedsforhold. Men her på seneste er jeg begyndt at få en stærk
> fornemmelse/ide at jeg har projiceret en del af kærligheden fra vores
datter
> over på moderen (ekskæresten). Efter have tænkt en del over dette er jeg
> nået frem til (ligesom jeg gjorde i sommers !!) at hun ikke er den rigtige
> for mig. Hun synes derimod at jeg er den helt rigtige for hende og har
sagt
> at hun elsker mig..
>
> Situationen tilspidsedes så yderligere her i sidste uge, da jeg mødte en
> rigtig sød pige, der synes det samme om mig. Men jeg har dog kun kendt
hende
> i 3 dage ! Så hvem/hvordan hun virkelig er ved jeg ikke og vise versa.
> Hun har også en kæreste, hun endda bor sammen med, som hun dog er træt af,
> men ikke bare kan flytte fra, fra den ene dag til den anden af praktiske
> årsager.
>
> Det som gør det her svært for mig er mit forhold til vores datter, som jeg
> p.t. ser næsten hver dag p.g.a. mit forhold til moderen. Hvis (når) jeg
slår
> op med hende er sikker på at hun vil mig nægte adgang til min datter i
> større eller mindre grad, men jeg er heller ikke at jeg kan oprette et
> forhold til moderen i længere tid...
>
> Jeg kan næsten ikke tanken om at skulle se min datter mindre end jeg
> allerede gør nu.....
>
> Jeg vil hører meget gerne fra forældre (især mænd) som har prøvet noget
> lignende
>
> M.v.h.
> T
> Den forvirrede og lykkeligt ulykkelige..
>
>
>
>
Jeg har ikke prøvet det (min bror har prøvet noget der ligner), men jeg ved
at det er vigtigt at få delt forældremyndighed. Det vil nemlig gøre det
nemmere for dig at kræve samvær med din datter når/hvis forholdet slutter.
Hvad resten angår: Følg dit hjerte, det tager sjældent fejl.

Thomas
_________________________________________
This mail was scanned by Norton Antivirus 2002

---

SmaRTrxxv <thore@snaps.dk> scribbled:

Hej T

> Jeg synes efterhånden at jeg har fået bragt mig selv i noget en rodet
> situation.
>
> Sagen er den at jeg her i foråret fik et barn (IKKE planlagt) sammen
> med sommerkæreste, over et par måneder, fra sidste år.
> Efter at vores datter kom til verden (i marts) begyndte vi se mere til
> hinanden igen, pga. barnet, og det har udviklet sig noget der ligner
> et kærlighedsforhold. Men her på seneste er jeg begyndt at få en stærk
> fornemmelse/ide at jeg har projiceret en del af kærligheden fra vores
> datter over på moderen (ekskæresten). Efter have tænkt en del over
> dette er jeg nået frem til (ligesom jeg gjorde i sommers !!) at hun
> ikke er den rigtige for mig. Hun synes derimod at jeg er den helt
> rigtige for hende og har sagt at hun elsker mig.

Det er nok en meget naturlig reaktion, det ligger trods alt i de fleste af
os, at et barn har bedst af at forældrene er sammen, men rækker kærligheden
ikke, er det da trods alt bedre at have forældre, der ikke er sammen og er
lykkelige. Hvis jeg stod i samme situation, tror jeg jeg ville gøre alt for
at "finde kærligheden frem" ligesom du har gjort. Det kan jo også være det
er det samme for din kæreste, men hun bare ikke er klar til at se det i
øjnene endnu, det må da være lidt skræmmende at skulle se frem til at være
enlig mor.

> Situationen tilspidsedes så yderligere her i sidste uge, da jeg mødte
> en rigtig sød pige, der synes det samme om mig. Men jeg har dog kun
> kendt hende i 3 dage ! Så hvem/hvordan hun virkelig er ved jeg ikke
> og vise versa. Hun har også en kæreste, hun endda bor sammen med, som
> hun dog er træt af, men ikke bare kan flytte fra, fra den ene dag til
> den anden af praktiske årsager.

Det er vel ikke så vigtigt om det er hende du har lyst til at dele livet med
eller om det er en anden. Det vigtige må være for dig at finde ud af om du
har lyst til at dele livet med barnets mor, det være sig om der en anden i
stedet eller ej. Måske den første tid kunne være lidt nemmere for både dig
og barnets mor, hvis du ikke lige bagefter igen var involveret i et seriøst
forhold. Jeg siger primært dette fordi jeg kan mærke du er lidt bange for
hvordan hun vil reagere på dine følelser, og måske det kunne være lidt
nemmere at overskue, hvis det primært handlede om jer to og jeres barn og at
hun ikke samtidig også skulle føle sig truet af en potentiel *papmor*?

> Det som gør det her svært for mig er mit forhold til vores datter,
> som jeg p.t. ser næsten hver dag p.g.a. mit forhold til moderen. Hvis
> (når) jeg slår op med hende er sikker på at hun vil mig nægte adgang
> til min datter i større eller mindre grad, men jeg er heller ikke at
> jeg kan oprette et forhold til moderen i længere tid...

Så vidt jeg kan læse er din datter omkring 5 måneder gammel, så
faderskabssagen må jo være afsluttet. Jeg kender lidt til loven, og så vidt
jeg kan huske vil man i en samværssag lægge vægt på faderens tilknytning til
barnet, så jeg vil umiddelbart ikke tro der vil være det store problem i at
få bevilliget samvær, men du vil nok få et mere kvalificeret svar, hvis du
spørger om lige denne del i news:dk.videnskab.jura

Når det så er sagt, syntes jeg du skal få snakket med barnets mor så hurtigt
som muligt, så hun ikke når at blive endnu mere glad for dig og derved gør
situationen endnu sværere. Gør klart overfor hende at du er indstillet på at
fortsætte med at have en nær kontakt til jeres datter, det kunne jo tænkes
at hun når hun hører at du ikke har lyst til at være sammen med hende bliver
bange for at komme til at stå med ansvaret alene. Der er jo selvfølgelig
ingen garantier, men hvis hun i sin tid kontaktede dig fordi hun ville
tilbyde dig at komme til at kende din datter, selvom jeres forhold kun
varede kort, og dengang før i blev kærester var indstillet på at du også
skulle have kontakt til hende selvom I ikke var sammen, jamen så kunne jeg
da ikke umiddelbart forestille mig, at hun ville vende 180 grader for så at
nægte dig kontakten.

> Jeg kan næsten ikke tanken om at skulle se min datter mindre end jeg
> allerede gør nu.....

Nej det er virkelíg også en hård situation og stå i, nu ved jeg jo ikke
hvormeget du ser din datter i dag, om i bor sammen eller?

> Jeg vil hører meget gerne fra forældre (især mænd) som har prøvet
> noget lignende

Hmm jeg er hverken mand eller forældre men jeg håber du måske kan bruge
noget alligevel, du har ihvertfald de bedste ønsker for at i får løst
situationen til begges tilfredshed.

Knus
--
Sanne Bülow
Dragons aren't extinct;
they just learned to hide in books.

---

> Jeg kan næsten ikke bære tanken om at skulle se min datter mindre end jeg
> allerede gør nu.....
>
Nu gjorde jeg det så, fortalte moderen at jeg ikke elsker hende og at det
nok aldrig kan blive os to. Jeg ville ellers først havde fortalt hende det
imorgen, så jeg var sikker på at få noget tid sammen med min datter
(selvisk - JA, men forståeligt mener jeg!). Men jeg brød hulkende sammen
(p.g.a. ovenstående) efter ca. en halv time og måtte fortælle hende hvordan
jeg følte.
Jeg fortalte ikke at jeg har mødt en anden, da det ikke er derfor at jeg
ikke elsker hende og da jeg heller ikke ville gøre det værre for hende end
det allerede var.

Hun reagerede desværre som jeg havde frygtet - hun bad mig om at gå med det
samme. Jeg græd som et lille barn, jeg har ikke set min datter i 12 dage og
nu bad moderen mig at gå med det samme efter mindre end en time sammen med
min datter.

Det her er ubetinget det værste jeg har oplevet i mit 27 årige liv. Jeg har
ikke grædt siden min morfar døde, da jeg var 10 år, men idag har hylet i
over en time :-/

Suk
Thore Jensen
nybagt weekendfar - hvor fedt er det...