Hej,
Prøv med et kraftigt makrelforfang monteret foran en pirk næste gang du er
på torskefiskeri - det er særdeles effektivt.
I sidste uge fiskede jeg efter torsk i den dybe rende NV for Bärsebäck, uden
at der skete særligt meget. Der var næsten blikvand, dejligt varmt og højt
solskin. Der var ligeledes adskellige småbåde og turbåde i området.
I nærheden af hvor jeg lå sad en svensker i en mindre jolle, som bare hev
den ene torsk op efter den anden (op til 2 kg). Jeg kontaktede ham og
spurgte hvordan han bar sig ad, og han fortalte at han blot havde et par
ophængere, som dem der sidder på et makrelforfang, foran sin pirk.
Jeg monterede et makrelforfang foran en mindre pirk, hvorefter festen også
startede for mit vedkommende.
Metoden blev testet af i Hollænderdybet i går, med vellykket resultat: 12
torsk op til ca. 3,5 kg samt en enkelt hornfisk.
Vi havde desuden også gang i en alm. kastestang (kastevægt 10-40 gr.) med
samme montage, og havde på et tidspunkt en torsk på krogen, som var umulig
at få til overfladen. Den gav kamp til stregen i ca. 20 minutter og trak
konstant line af hjulet - indimellem sejlede vi noget af den "mistede" line
op. Hvis jeg holdt bremsen kunne den trække båden mod bølge- og
vindretningen !
Da vi lå midt i sejlrenden og da der var et større fragtfartøj på vej mod
os, lagde jeg ekstra pres på fisken - med det resultat at den røg af
krogen - øv, det ville have været mit livs fisk ! - men så slap jeg da
"heldigvis" for, at skulle spekulere over hvordan vi skulle få den ombord i
båden - vi havde ingen gaf og vores net har helt givet været for lille
Knæk og bræk hvis I vil forsøge jer med samme montage.
Mvh Jan