Hej Thomas
Jeg kan sådan set godt forstå din bekymring. Jeg ville heller ikke anvende
trykimprægneret træ i eksempelvis bede og lignende i haven, men jeg mener
til gengæld, at man nogen gange må se på, hvor længe de konstruktioner man
laver forventes at blive stående, og hvor besværligt det er at komme til at
udskifte eventuelt råddent tømmer.
Jeg bygger eksempelvis pt en tilbygning til huset i træ, og jeg anvender
stort set kun trykimprægneret konstruktionstømmer, jeg forventer i sagens
natur, at min tilbygning også står på sin sokkel om 50 år. Jeg ved godt, at
jeg kunne anvende lærk, men der er også nogen økonomiske overvejelser.
Jeg anvender derimod gerne gran eller fyrrerafter til at lave støttevægge
til bede med eller sågar til hegnspæle, og så må jeg jo bare udskifte nogen
af rafterne efter 5 - 7 år, og det gør jeg så. Og regnormene er glade for
den ekstra muld
En anden ting er, at vi mange gange glemmer at tænke på de
miljøbelastninger, som vi ikke kan se. Tag eksempelvis et gammelt
hæderkronet materiale som tegl i form af mursten, tagsten osv. De giver i
deres produktionsproces en ikke uvæsentlig miljøbelastning, da der anvendes
fossilt brændsel til fremstillingen. Jeg har ihvertfald til dato ikke hørt
om "økologisk tegl" brændt med biobrændsel, selv om det jo var sådan man
gjorde i gamle dage. Man kan så argumentere for, at for eksempel tegl nok
har en initiel miljøbelastning, men tilgengæld er det miljøneutralt i resten
af dets meget lange levetid.
sommerhilsen
Lars