"Poul Evald Hansen" <cft6753@vip.cybercity.dk> wrote in
news:amc1rs$2bm4$1@news.cybercity.dk:
>
> "Niels J Larsen" <njl@spamTRAP.biobase.dk> wrote in message
> news:Xns928E6392D5F13njlbiobasedk@192.38.116.234...
>>> For kort at opsummere mit indtryk efter at have læst det som står på
>>
www.phyl.dk + på de engelske sider der er link til: der findes en
>> relativt smal hybrid-zone ned gennem Europa. Karakteristisk er det at
>> næsten enhver fugl kan ses være en ren grå- eller sortkrage, første
>> generation hybrid, eller tilbagekrydsning, og altså ikke en zone med
>> jævn overgang. For det andet ses ved feltstudier at krage søger mage,
>> altså at der er pardannelses-selektion imod hybriderne (så vidt jeg
>> husker refereres til undersøgelser i Italien). Englændernes
>> konklussion er at gråkrage og sortkrage for øjeblikket bedst
>> beskrives som semiarter, medens krage bedst betegnes som superart. En
>> semiart kan betegnes som tilstrækkelig selvstændig, så man kan
>> "krydse" den på sin liste. Dansk ornitologisk forening har ikke et
>> panel af folk som tager selvstændige beslutninger mht taxonomi, og
>> har derfor besluttet at følge beslutninger taget i England (disse er
>> normalt mere konservative end beslutninger taget i Holland af
> det
>> tilsvarende udvalg der).
>
> Semiarter og superarter?
> Det afgørende må vel være om der er en reel sterilitetsbarriere eller
> ej i naturen. En sterilitetsbarriere er som regel genetisk bestemt,
> men kan også være bestemt af adfærd, som det formentlig er tilfældet
> for bl.a. en del sangfugle og vist også for nogle svømmeænder. Jeg
> forstår ikke helt din redegørelse i ovenstående. Jeg synes da, der
> forekommer alle mulige overgange mellem Sort- og Grå-Krage i
> Sønderjylland. Meget af det du skriver kan forklares med dominante
> hhv. recessive gener - ligesom for mennesker, hvor blåøjethed skydes
> et recessivt gen og brunøjethed et dominant.
Jeg prøver ikke at forsvare den trufne beslutning, men blot at forklare
hvad der stod på de sider jeg har læst. Jeg vil på forhånd undskylde hvis
der er en detaille hist eller pist som jeg har misset.
Forskellen mellem sort- og gråkrage udgøres af andet end den grå farve,
f.eks. også visse forskelle i kropsbygning. Nogle af disse vil kunne
forventes at variere med glidende overgange i en hybridzone mellem to
racer. I deres artikel siger englænderne at de originale forfattere af den
undersøgelse som refereres, med statistik kan konkludere at der ikke er
tale om en glidende overgang, men de tilbagekrydsningsmønstre som jeg
omtalte. Hvis du er uenig i dette, så vil en undersøgelse i f.eks.
sønderjylland nok kaste ekstra lys over emnet; men det vil nok være
nødvendigt at måle og veje en del fugle for at kunne sige noget med en
væsentlig vægt.
Med hensyn til artsbegrebet, så er jeg ikke sikker på at dette eksempel
(hvis dokumentationen er i orden for englændernes argumenter) ikke også
holder med det biologiske artsbegreb. En af udgaverne af det biologiske
artsbegreb siger netop at det er ikke nødvendigt med sterilitet mellem to
arter, kun at der ikke forkommer hybridisering med en større hyppighed end
at en (pardannelses) selektion mod hybriderne sørger for at de to arter i
hovedparten af deres udbredelse bibeholdes i ren form. (min formulering,
jeg kan have skubbet til formuleringen i forhold til den jeg læste). Hvis
man følger linkene på
www.phyl.dk kan man finde et PDF dokument
(
http://www.bou.org.uk/sppguidelines.pdf) med de guidelines som det
engelske udvalg bruger for hvad der kan siges at være en art, og endvidere
en kort diskussion af artsbegreber.
Endelig, superarter er vel et begreb du kender: så vidt jeg husker kaldes
mælkebøtte også for en superart? Og der skulle være reproduktiv isolation
mellem mælkebøtter med forskellig frøfarve?
mvh
--
Niels Jørgen
spamTRAP in operation - please remove when answering