"Jørn Ibsen" <ji@iteration.dk> skrev i en meddelelse
news:27a1c768f27aff8654b2419d5830066e.82435@mygate.mailgate.org..
..
> Først og fremmest tak til jer begge for jeres svar.
selv tak.
> Jeg burde nok have forklaret situationen lidt nærmere, men
jeres råd er udmærkede alligevel.
Ja, det ville nok have lettet en del på problematikken.
>
> Først og fremmest har min datter altid været hæmmet af
staveproblemer, som har krævet en masse specialundervisning i
dansk. Hun knokler hårdt på, men har åbenbart svage spor af
ordblindhed.
I 4. klasse havde hun en engelsklærer, som aldrig gav lektier
for, men nøjedes med lidt højtlæsning og oversættelse i timerne.
Da han samtidig var dansklærer, blev enkelte timer inddraget til
dansk.
Det lyder ikke som han har fulgt bestemmelserne - og igen:
oversættelse er stort set af det onde.
Nogle lærere er ikke uddannet i at undervise i fremmedsprog, men
bliver "tvunget" til det for at skemaet skal gå op - nogle af
disse har erindringer om deres egen skolegang, hvor man læste op
og oversatte, og fører så den tradition videre, desværre. Desuden
er undervisningsdifferentieringsprincippet ikke rigtig slået
igennem i folkeskolen, eftersom der mangler både efteruddannelse
og ressourcer til det - det betyder at mange svage elever bliver
ladt en smule i stikken på trods af viljen til at ville gøre det
bedre.
Hvad angår lektier, så er jeg nærmest imod - men jeg er ikke imod
hjemmearbejde - lektier læres for lærerens kontrols skyld, medens
hjemmearbejde er en mulighed for at reflektere og fordybe sig i
et fag. Det kræver i høj grad støtte både fra skole og hjem -
spørg ikke om jeres datter har læst og lad det være godt - spørg
om hun har forstået det hele og tag en snak om netop det, fremfor
blot at være tilfredse med at hun måske har læst en side i bogen
(på fem minutter)
Nogle elever mener at når de har læst (uden refleksion), så er
det i orden - min egen datter på 12 har også den opfattelse, og
mine elever i 6. klasse måtte jeg kæmpe en hård kamp med førend
de forstod lidt af, hvad jeg mente når jeg talte om at de ikke
havde læst på "lektien" ´blot fordi de havde løst nogle opgaver
eller læst en side i bogen -de havde først "læst" når de var i
stand til at forstå tingene og forklare det for andre.
Men det er hårde krav - en pige med læsevanskeligheder nytter det
ikke ret meget at give sider for at læse uden videre - der skal
andre ting til af mere oral (mundtlig) karaktér - f.eks. at hun
får bånd med hjem, hvor man har indtalt tingene på
fremmedsproget. Det kræver imidlertid enten at disse bånd er til
rådighed eller at læreren indspiller dem for de enkelte elever -
og det er et tidskrævende arbejde, som læreren ikke får løn for
(det indgår ikke i forberedelsesfaktoren, eftersom det er
tidskrævende ud over alle grænser - jeg har selv prøvet det) og i
øvrig kræver det materialer, som koster penge som ikke alle
skoler er villige til at bidrage med - at lade eleverne selv
komme med et bånd er naturligvis en løsning, men desværre sker
det tit at man konstaterer at eleverne ikke lytter til båndet
alligevel, at de bare modtager det for syns skyld - og dermed er
det spildt arbejde.
>
> På grund af læsevanskeligheder havde min datter lige fra
starten svært ved at læse højt på engelsk, og sammen med lidt
generthed over at skulle snakke et fremmedsprog endte det med, at
hun ikke var specielt aktiv det første år. Engelsklæreren
bemærkede det ikke - han nævnte det i hvert fald ikke for os.
Måske har han nævnt det i forbindelse med dansk? Hvis han
samtidig er dansklærer (klasselærer) så er det vel underligt at
han ikke har nævnt det for jer!
>
> I 5. klasse fik hun ny lærer, som ikke var særligt vellidt af
klassen.
> Da hun allerede der var bagefter de andre, blev situationen
værre af at hun ikke brød sig om læreren. Hun kunne ikke længere
lide faget. Vi
> kæmpede med hende derhjemme, men interessen var ikke stor - og
kunne hun slippe for at læse højt i timerne, gjorde hun gerne
det.
Ja - desværre er det jo sådan at elevernes antipati mod en lærer
er en vigtigere paramter end faget selv - en vellidt lærer vil
sagtens kunne komme videre end en ikke vellidt -men man kan
sagtens lære noget selvom man synes at faget er kedeligt - blot
man stadig arbejder med det. Det har man faktisk lavet en større
undersøgelse om (for mange herrens år siden, ganske vist).
>
> I år (6. klasse) har hun så igen fået ny lærer - men dennegang
en hun er
> utroligt glad for. Det er lykkedes for denne lærer at gøre
hende
> interesseret i engelsk igen, og sørge for at hun fik en
begrænset mængde lektier for, som hun kunne overkomme. Vi er
meget aktive med at følge hendes hjemmearbejde, og kan tydeligt
mærke fremskridt. Det store problem er blot, at hun nu er så
langt bagefter de andre, at stoffet
> simpelthen er for svært. Men: hun er flittig ! Samtidig er hun
opsat på
> at blive god, og vil også gerne læse andet end det, de skal
læse i
> skolen.
lad mig først slå fast - der er ikke noget, der hedder at "være
bag efter de andre" - der er nogle forventninger til hvad
eleverne skal kunne efter et bestemt klassetrin som delmål, men
det er altså ikke noget krav at eleven skal kunne noget bestemt i
f.eks. 5.klasse som hun ikke kan nå at lære inden 10.klasse - da
alle elever udvikler sig forskelligt, så er det altså ikke tanken
at alle elever skal kunne det samme inden for hvert klassetrin,
man har derimod nogle forventninger til eleverne efter de
pågældende klassetrin - men ingen æder hende, hvis hun ikke lever
op til forventningerne.
Der står f.eks. i læseplanen (som er bindende for lærerne):
"Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens
progression i fire forløb. Engelskundervisningen skal dog
betragtes som et samlet hele fra 4. klasse til 9./10. klasse uden
mærkbare overgange mellem forløbene."
Så slå koldt vand i blodet- det hun ikke når i 6. klasse nås
måske i 7´-eller 8.klasse - blot hun stadig forsøger at blive
dygtigere. Og da al udvikling kommer i spring,så skal I endnu
ikke fortvivle over at hun er "bagefter" de andre - det er kun,
hvis vi taler om elever, hvis niveau efter 6. klasse stadig
befinder sig på et 4.klassesniveau, at vi må begynde at overveje
om der er væsentlige problemer - og kun hvis eleven i alle
forhold, i alle fag ligger og svinger på niveau med
3-4.klasseselever eller tidligere - og det er der vist ikke tale
om her?
I skriver at hun faktisk har gjort fremskridt- jamen, så glæd jer
over det og over de gode resultater i stedet for at fokusere på
det hun ikke kan - prøv at vurder hvad hun er på vej til at
kunne, men endnu ikke kan, og hjælp hende videre derfra - i
stedet for at forvente at hun kan noget, som hun endnu ikke er
parat til at "være ved at kunne". Pludselig går der et "lys" op
for hende, og som sagt: hvis hun er normalt begavet, og det er
der da noget, der tyder på at hun er, så slå kun koldt vand i
blodet - sålænge hun selv også viser en vilje til at gøre noget
ved tingene.
> For nylig skulle hun vælge, om hun ville have tysk eller fransk
fra
> næste år, og vi er faktisk blevet enige om ikke at vælge nogen
af
> delene. I stedet for skal hun have ekstra timer i andre fag, og
der vil
> vi satse på noget ekstra engelsk. Der er efter min mening ingen
grund
> til at forvirre yderligere med et nyt sprog, nye ord, ny
grammatik osv
Den holdning deler jeg ikke - at lære et nyt sprog kan godt give
anledning til at man bliver mere opmærksom på både sit eget og
det første fremmedsprog - desuden vil et fravalg af engelsk eller
tysk betyde en afskærelse af næsten halvdelen af
ungdomsuddannelserne.
Nu kender jeg ikke konkret den rådgivning I har fået desangående,
så det kan da være, at der findes nogle rimelige begrundelser for
dette skridt, men i almindelighed er det ikke noget man
anbefaler, hvis man forestiller sig at den unge skal have andre
valgmuligheder i livet fremover.
Men hvis man allerede nu mener at hun hverken skal på htx,
gymnasium eller tilsvarende, så har I i hvert fald effektivt
truffet valget for hende - og det kan der naturligvis være en god
mening i, blot I så er opmærksomme på konsekvenserne også!
Men held og lykke med jeres datter - jeg er sikker på at det nok
skal gå godt for hende fremover - I ser ud til at være gode,
opmærksomme forældre - og det er skam guld værd i disse tider.
--
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.