"Anders Hyltoft" <anders@hyltoft.dk> skrev i en meddelelse
news:ag10mn$1fkt$1@news.cybercity.dk...
> Kan du ikke kopiere teksten og poste den?
Det tog lidt tid at lokalisere, men her er den relevante passage.
Vh Henrik
Til nr. 17 (§ 19, stk. 1)
Forslaget indebærer en ændring af ophavsretslovens § 19, stk. 1.
Formålet er at gennemføre infosoc-direktivets art. 4 i dansk ret.
Efter denne bestemmelse udtømmes (konsumeres) spredningsretten kun, når
et værkseksemplar sælges eller på anden måde overdrages inden for
Fællesskabet af rettighedshaveren eller med dennes samtykke. Med
Fællesskabet sidestilles andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS), der ud over EU-landene tæller Norge, Island og
Liechtenstein.
Den gældende lovs § 19, stk. 1, giver ret til fri viderespredning af et
eksemplar af et værk, uanset hvor i verden salget - eller anden form for
overdragelse af ejendomsretten - har fundet sted. Dette kaldes
international konsumption. For så vidt angår udøvende kunstnere,
producenter af lyd- og billedoptagelser samt radio- og tv-foretagender
er der dog på baggrund af et EU-direktiv fra 1992 allerede gennemført
regler om regional konsumption, således at kun salg m.v. i et EØS-land
udløser konsumption; dette fremgår af de særlige bestemmelser i den
gældende lovs § 65, stk. 4, § 66, stk. 2, § 67, stk. 2, og § 69, stk. 3.
Under forhandlingerne i Bruxelles om infosoc-direktivet indtog Danmark
det standpunkt, at art. 4 burde tillade medlemsstaterne at have regler
om international konsumption af spredningsretten. Et stort flertal af
EU-landene gik modsat ind for, at medlemsstaterne i national lovgivning
ikke må tillade mere end EØS-konsumption. I forbindelse med direktivets
vedtagelse blev der optaget en erklæring i rådsprotokollen om, at
Danmark, Irland, Luxembourg, Holland, Finland og Sverige er tilhængere
af international konsumption, og at disse lande vil understrege behovet
for at genoverveje spørgsmålet om konsumption i lyset af den
internationale udvikling og løbende debat om international konsumption
på varemærkeområdet.
For at overholde forpligtelserne i infosoc-direktivet er det imidlertid
nødvendigt at ændre § 19, stk. 1, således at kun salg m.v. af
værkseksemplarer i et EØS-land medfører konsumption og dermed ret til at
videresprede eksemplaret i form af salg, gave og lign. Det er herefter
en forudsætning, at rettighedshaveren ikke alene har givet samtykke til,
at eksemplaret bliver solgt eller på anden måde overdraget, men også at
eksemplaret er bragt på markedet i et EØS-land.
Hvad angår viderespredning i form af udlån og udlejning foreslås det i §
19, stk. 1, 2. pkt., at gøre en undtagelse fra reglen om
EØS-konsumption; der henvises til lovforslagets nr. 18.
Den ændrede bestemmelse forhindrer viderespredning af værkseksemplarer,
der er erhvervet ved parallelimport eller anden form for import fra
lande uden for EØS. I sådanne tilfælde er viderespredning til almenheden
kun tilladt, hvis rettig, hedshaveren har givet samtykke. Det må dog
forventes, at rettighedshaveren - fx et forlag - normalt vil have
interesse i at give dette samtykke. Endvidere vil eksempelvis danske
boghandleres erhvervelse af bøger fra udlandet ofte ske direkte fra den
udenlandske forlægger; indhentelse af det fornødne samtykke kan således
foregå i forbindelse med bestillingen af bøgerne.
Eksemplarer af værker, der ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, kan
under alle omstændigheder frit spredes videre.
Det følger af direktivets betragtning nr. 29, at konsumption kun er
relevant ved distribution af fysiske medier, ikke ved tjenester,
herunder onlinetjenester. Der indtræder heller ikke konsumption f.s.v.
angår eksemplarer, der med rettighedshaverens samtykke er fremstillet af
en bruger af en onlinetjeneste, fx en kopi af en database på
internettet; her beror adgangen til at sprede eksemplaret til almenheden
på aftalen mellem rettighedshaveren og brugeren. Dette svarer til
gældende dansk ret.