Hej igen..
Mit føl har det fint....meget fint !!
Af en eller anden grund har jeg fået et super-selvstændigt føl, som ikke
gider de voksne...overhovedet!!
Når jeg tager dem en tur ind i stalden for at strigle mm. eller flytter dem
fra én mark til en anden, så kan jeg godt afsætte ekstra tid til at fange
Asi i.
Han skal først undersøge alt muligt, lige fra katte , buske og træer, og så
styrter han afsted for fuld hammer.
Det lader bestemt ikke til at bekymre ham det mindste, at hans mor er ude af
syne.
Er det ikke lidt " unormalt " ??
Jeg ville ønske han havde en legekammerat, så han kunne få brugt al sin
energi...måske skulle jeg købe et andet føl/plag !
Iøvrigt havde jeg en rigtig god oplevelse med ham igår.
Han hader sin grime, og bliver der trukket bare lidt , så finder han
hestebremsen frem i form af alle fire ben, og så kan jeg bare more mig!!
Men igår besluttede jeg mig for ikke at trække overhovedet, men kun kalde på
ham, DET virkede!!Det var en skøn oplevelse at han fulgte frivilligt med og
selv gik ind i stalden.
En anden speciel oplevelse...ja næsten sådan " kosmisk "åndelig..ihvertfald
meget speciel..
var et blik fra min hoppe efter at Asi var blevet rask igen.
Jeg havde lukket dem ud i folden efter deres ophold i stalden, og Rikka
plejer at skynde sig væk for at rulle sig , men istedet blev hun stående og
kiggede på at jeg gav Asi Zoolac, og da jeg ville gå ud fulgte hun med og
kiggede mig direkte i øjnene.
Det var virkelig som om øjeblikket stod stille.
Nu vrinsker hun af og til efter mig, og det plejer hun ikke , men DET er
bare dejligt ....nu forstår jeg det bånd der kan være mellem heste og
mennesker, og det føles virkelig godt!! Det føles som om vi kommunikerer
bedre...
En super oplevelse!!
Mange sommer hilsenerfra Holm