Hej Jakob
Jakob Kusk wrote:
> Nu har jeg tænkt, spurgt og sparet (og solgt en HP bærbar...) så nu er der
> blevet råd til en Mac. Problemet er bare, hvilken Mac det skal være.
Du har glemt at skrive en enkelt ting eller to... - Hvad skal du fortrinsvis
bruge den til? - Almindeligt brug? - Grafik? - Video? - musik? - DTP? -
Programmering - Java/Linux?
> Jeg har følgende krav:
> 1: Den skal køre OS X
Det kan / gør alle nye Mac, så det bliver ikke det, der er problemet.
> 2: Den skal koste under 13.000,-
Vil du købe helt nyt - eller måske en lettere brugt model?
Hvis du vælger nyt, så er dr, som du selv skriver kun iBook og eMac, der kan
matche priserne. Men hvis du fx. kunne finde en let brugt QuickSilver G4/733
eller evt. den store 867mhz version, så ville det måske også være værd at
overveje.
> Jeg har kikket lidt på den nye eMac, men jeg er også smaskforelsket i den
> mindste iBook. Det er et svært valg.
Tja, måske, - men jeg ville ikke være i tvivl om, hvad jeg ville vælge, hvis
det var mig, der skulle ud og købe nyt her og nu, - så blev det helt klart
eMac'en. Den er hurtigere, har 17" skærm, bedre opgraderingsmuligheder, m.m.
Hvis du er studerende, så kan du jo få mere ud af fx. den store udg. af
eMac'en, da studenterpriserne er en del lavere end den normale butikspris.
Du skal regne med, at iBook'en er langsommere end emac'en - også selv om de
havde samme frekvenshastighed.
> Jeg har i forvejen en Intel-maskine med diverse tilbehør, så hvis jeg skulle
> beslutte mig for iBooken kan jeg (vel?) tage min 17" TFT skærm og sætte den
> til iBooken når jeg er hjemme.
Det kommer jo an på tilslutningsstikket, men hvis det er det samme, så ja. Hvis
du fx. valgte en let brugt QuickSilver, så vil du kunne få en switchbox, hvor
du kunne sætte både din PC og Mac'en til samme skærm og blot med et tryk på en
knap skifte mellem de to computere med samme skærm. Svjh. koster en sådan boks
ca. 7-800kr.
> Jeg har også Logitechs "Cordless Desktop", og
> hvis jeg eller husker rigtigt kan det også bruges til iBooken.
Ja, du skal blot have Mac versionen af LogiTechs software, men der kan være
nogle problemer med LogiTech både mus og trackballs på Mac, men det skyldes
kun, at softwaren ikke er helt som den bør være. Her kan måske programmet 'USB
Overdrive' til Mac hjælpe noget.
> Den mindste model iBook er med 128MB RAM, men jeg har en
> ekstra 128MB-klods i min Intel-bærbare, så den kan jeg vel
> flytte - eller hva?
Hm... Det kommer helt an på, hvilken bærbar PC, du har. Det er ikke alle, hvor
du kan bruge den samme RAM. Hvis det er 144-pins SO-DIMM, du har i din PC, så
er der en mulighed, men det er langt fra sikkert. - Hvis det fx. er enten en
IBM eller Toshiba, mener jeg kun der er 2-3 modeller, hvor RAM'en umiddelbart
også kan bruges på en iBook. Men det vil du hurtigt kunne afgøre, - dels hvis
str. er den samme og typebetegnelsen ligeledes er identisk, så kan du uden
videre sætte den i iBook'en.
> Skulle valget derimod falde på eMac'en får jeg både en større harddisk,
> "rigtigt" tastatur/mus og en hurtigere processor, så valget er slet ikke
> nemt.
Helt klart, og som sagt, så ville jeg seelv uden videre vælge eMac'en, hvis
valget stod mellem de to. Men da du jo har en bærbar i forvejen, så vil den
stationære løsning jo nok også give dig større muligheder, - alt afhængig af,
hvad du vil bruge den til.
> Jeg er også ganske åben for andre forslag, men bemærk venligst
> maksimumprisen. Jeg vil helst ikke leve af soyamælk og gamle feltrationer
> alt for længe.
Som sagt ovenfor, så vil en let brugt QuickSilver med en ca. 40gb HD være endnu
bedre og hurtigere end selv eMac'en, og med en QS, får du de fulde muligheder
for udbygninger med flere interne drev og flere tilslutninger, - også som sagt
med fællesskærm til både din PC og Mac.
Mht. RAM, så vil det være en fordel med minimum 512mb, så er du sikker på, at
du ikke kommer i underskud. Og da de større G4 bruger den noget billigere PC133
RAM, så kan du spare en del her også, og så bruge det på en større G4.
Begge maskiner vil du kunne sætte i netværk via enten DAVE eller PCMacLan.
Så hvis jeg skulle bestemme for dig, ville jeg finde en let brugt QuickSilver
733 eller 867. De blev som std. lev. med min. 256mb RAM og at smide yderligere
en 256 i vil koste ca. 500kr., så jeg vil tro, du vil kunne få fx. en 733 med
512mb RAM til omkring 13000kr. uden skærm + ca. 7-800kr. for en skærmswitch,
så du kan koble begge maskiner til den samme stationære skærm. - Og som sagt,
så vil mit alternativ helt klart være eMac 800 med studierabat, hvis altså du
er studerende.
mvh. Erik Richard
--
K.M.L. Denmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
Edwin Rahrsvej 20.3.03, DK-8220 Brabrand, Denmark
Phone: (+45) 8625 0963, & (+45) 4082 6109,
E-mail: <kml.ers@mail1.stofanet.dk> <KMLDenmark@netscape.net>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
*Music Recording, Editing & Publishing - Also Smaller Quantities
*Software - For Theological Education - And For Physically Impaired
*Nisus - The Future In Text & Mail Processing <
http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~