"Bodil Grove Christensen" <grovebgcNOSPAM@post8.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3d1987cb$0$159$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post.tele.dk> wrote in message
> news:3d191875$0$78802$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Jeg har svært ved at vænne mig til døden.
>
> Selvmord er altid det sværeste, fordi det efterlader
> familie og venner med en masse åbne sår, som
> handler om "hvis nu jeg havde gjort............" osv.
Det ved jeg udmærket godt. Det er ikke første gang at det er sket i min
bekendtskabskreds.
> Selvmord er i sin inderste kerne en yderst egoistisk
> handling, som får andre til at føle skyldfølelse og
> mange andre, trælse ting.
Yep. På den ene side er man vred på personen, men på den anden side nager
det også at tænke på at vedkommende åbenbart har haft det SÅ dårligt.
> Men Anders m.fl.: Her må du efterhånden lære at få
> hård hud på følelserne, for det er et valg, dette menneske
> har taget af egen fri vilje.
Det er jeg netop også udmærket klar over. Det gør det bare ikke meget
lettere.
Og eet eller andet sted synes jeg også det kan være farligt at have FOR
meget "hård hud på følelserne".
> Måske blev det hele for meget
> for ham - måske havde han problemer med stofferne,
> som du skriver om - måske havde han økonomiske problemer
> - eller noget helt andet, hvad ved jeg.
Jeg tror desværre du har ret i dine formodninger...
> Men eet ved jeg: Du kunne ikke have gjort en tøddel til eller
> fra i det valg, han altså tog. Vær sikker på det!
> Lad ikke skyldfølelse tynge dig ned - du er ikke ansvarlig
> for andre end dig selv.
Se, dèr kommer vi faktisk ind på et ret spændende spørgsmål, synes jeg,
nemlig hvor vidt man er ansvarlig.
Som jeg med et skævt og halvbittert smil sagde til min bedste ven, som jeg
sidste sommer begravede en anden bekendt sammen med: Er vi røget derud, hvor
vi skal rende rundt og være psykoanalyserende støttepædagoger for hinanden
for at undgå disse selvmord?
Det ville ikke være til at holde ud, hvis man konstant skulle se hinanden
DYBT i øjnene og spørge "Er der noget galt? Er du nu HELT sikker på at der
ikke er det og at du ikke pludselig går hen og begår selvmord?"
Gud fri mig for den slags manglende respekt for andre menneskers privatliv
og ansvar. På den anden side må man også gerne kunne støtte en person, som
måsker er helt derude.
> Et andet godt råd: Lad ikke de ting, du ikke fik gjort, forhindre
> dig i at gøre ting, du kan gøre i dag eller i fremtiden.
Selvfølgelig.
> Kort sagt: Dvæl ikke ved fortiden. Se fremad. Se opad.
Klart.
> Også i dag skinner solen. Også i dag fødes der børn til glæde
> for verden. Også i dag bliver folk forelskede og gifter sig.
Life goes on. Ja, jeg ved det.
> Men også i dag dør mennesker, som det skete for min gode
> veninde, hvis mor døde kl. 4:30 idag.
Trist. Jeg håber at hun nåede at have et godt, langt liv.
> Det er livet i en nøddeskal - the show must go on.
> Men det er ok at tage en pause ind imellem, bare du igen kommer
> op at stå.
Jeg er som sådan ikke i sorg.
Jeg undrer mig bare, da det nu er anden gang på to år at nogen jeg kender
har begået selvmord: Hvad får dem til det?
Og er der noget man kan gøre for at undgå det?
--
Mvh
Anders Peter Johnsen