> Vi er blevet enige med naboen om at etablere et hegn. Han vil dog ikke
> deltage i projektet, hverken praktisk eller økonomisk.
<snip>
Din nabo SKAL betale for etableringen af hegnet.
Følgende er et udklip fra
www.retsinfo.dk
[...]
Bekendtgørelse af lov om hegn
[...]
§ 7. Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og § 11 fastsatte undtagelser
pligtig, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med
rejsning af fælleshegn og afgive halvdelen af den dertil fornødne jord. Kan
parterne ikke enes om hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen
ikke påbegyndes, før hegnsynets afgørelse herom foreligger.
§ 8. Udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn deles lige mellem
parterne, medmindre hegnets rejsning overvejende er i den ene parts
interesse eller er nødvendiggjort ved den brug, han gør af sin ejendom,
eller hegnsynet har ment at burde imødekomme en af parternes ønske om
rejsning af et særlig kostbart hegn. I sådanne tilfælde fastsætter hegnsynet
udgiftens eller arbejdets fordeling efter den nytte og interesse, hver af
parterne har i hegnets rejsning.
Stk. 2. Skønnes hegnets rejsning udelukkende i den ene parts interesse,
fritages naboen for at deltage i udgiften eller arbejdet herved.
§ 9. Fælleshegn skal rejses således, at skellinien falder midt i hegnet.
[...]
§ 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig
færdsel eller udlagt til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt
eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund og levende hegn
plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid
kan holdes indenfor skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af
hegnsynet under hensyntagen til bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 6.
Grundejeren kan ikke overfor det offentlige eller vejejeren stille krav om
deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.
Stk. 2. Fælleshegn kan ikke forlanges rejst, når de pågældende ejendomme ved
et åbent vandløb eller på anden måde er således adskilt, at rejsning af hegn
må anses for overflødig.
[...]
Hele loven kan ses på:
http://147.29.40.108/_GETDOCI_/ACCN/A20010071729-REGL
Thomas
_________________________________________
This mail was scanned by Norton Antivirus 2002