Hej i gruppen,
Når jeg er inde og læse og der er et indlæg omkring: gå til dyrlæge. Så
ser jeg ofte, at der er nogen der siger, at man kan også gå til dyrlæge
for tit.
Der har jeg egentlig tænkt, ok det er deres mening.
Men nu er vi selv kommet i den situation, at vi godt kan give de folk
ret i at man kan også rende til dyrlæge for tit fordi der er
meningsforskelle blandt dyrlæger.
Vores 10 måneders meget forkællet gravhund Sille har i løbet af de
sidste 14 dage vendt 180 grader i opførsel ved at gå tilbage til
hvalpeopførsel.
Sille har indtil for 14 dage siden været en aktiv glad og kærlig lille
gravhund, hun kommer ud at gå 3 gange om dagen, legeture i haven, har
masser af tyggeting og legetøj, bliver aktiveret og hver aften børster
vi tænder og bliver friseret.
Men af en eller anden grund har Sille nu besluttet at det er hende der
vil bestemme og ikke os. Hun prøver grænser af. Sille har aldrig bidt i
noget, åh jo som lille hvalp tog mine sko, men nu synes hun det er
vældig morsomt at gå ind i stuerne og tager mit Billedblad med ind under
spisebordet og begynde at gennemsnaske det. For at det ikke skal være
nok, har hun fundet ud af at nå ind under sofabordet og tage vores
dækservietter og slæbe dem med ud i gangen (hun har fuld adgang til
køkken, gang og stuerne, og kravler op på 5 trin på trappen til 1.sal og
ligger og kigger ud af vinduet og gøer af alt og alle, der går forbi, og
er det godt vejr ligger Sille ude på en gammel dyne på trappeafsatsen og
kan løbe ned i forhaven).
Vi troede at det var det sidste hvalpekulder, men de små flip hun har
fået med at fræsse rundt i stuerne og gang som en anden jetjager og tog
vores ting, gjorde at vi tænkte, at vi lige skulle finde ud af: hvad gør
vi her. (vi tænkte tilbage til hvordan var vores gamle gravhund, der var
ikke de flipanfald)
Vi har 2 dyrlæger i byen. Vi har vores egen dyrlæge og så køber vi foder
og legetøj og tyggeting hos den anden dyrlæge, for vores egen har ikke
det. Så vi ringede lige torsdag middag og snakkede med
dyrlægeassistenten, som kender Sille fordi vi købte tøj til hende i
vinters.
Så kommer det sjove nu: dyrelægeassistenten kan straks fortælle os, hvad
vi skal gøre. Jo vi skal udfylde en formular og få en tid hos
adfærdsterapeuten, og at det kunne løse med bare en konsultation. Ja, ja
tænker vi, det lyder godt nok lidt voldsomt.
Vi venter og ringer fredag morgen vil vores dyrlæge, og fortæller ham om
problemet, og hvad vi er blevet tilbudt. Jeg kunne høre, at han fniste
lidt og at Sille ikke skulle til adfærdsterapeut, fordi Silles
flipanfald var en ganske naturlig reaktion for en unghund. Vores dyrlæge
kunne så fortælle, at vi bare skulle lade hende rase ud i haven på de
tidspunkter, hvor hun reagerede. Vi skulle fjerne pibelegetøjet, fordi
hun er en tæve. Vi skulle lukke af ind til stuen ved at sætte vores
stakit op igen - hun kan se gennem stakitet, fordi en unghund ikke altid
kan rumme så meget frihed. Vi skulle også ignorerer hende, når hun
flippede ud, og bare lade hende rase af.
Og det har vi så gjort, og ved I hvad det har sørme hjulpet, og ved I
hvad, det var sørme også gratis.
Så nu forstår jeg bedre de folk, der skriver ind, at der er dyrlæger og
der er dyrlæge, men havde vores egen dyrlæge sagt, at Sille havde brug
for en adfærdsterapeut, så havde vi gjort uanset prisen.
Nogen gange er det vel bare et spørgsmål om at bruge sin sunde fornuft.
Undskyld det lange indlæg.
Bedste Sankt Hans Hilsner
Lise Grønbæk
--
Posted via Mailgate.ORG Server -
http://www.Mailgate.ORG