Kære Louise-Stina, (eller skal det bare være Louise?)
Velkommen til gruppen.
Jeg kvittererer din introduktion med en kort beskrivelse af mig selv:
Jeg hedder Rasmus Underbjerg Pinnerup, er 22 og læser religionsvidenskab på
tredje år i Århus, hvor jeg har boet i lige så længe. Jeg bekender mig ikke
selv til nogen religion, men har altid syntes, at religion var et meget
interessant emne, hvilket er årsagen til, at jeg skriver i disse grupper.
"Louise-Stina Rinnæs" <louisestina@*REMOVETHIS*hotmail.com> mælte sligt:
>Ja, man må jo nok lige præsentere sig.. :)
Det er altid en god ting, når man er ny på en gruppe :)
Hvis du i øvrigt er ny bruger af nyhedsgrupper, er det tit en god ide at kigge
lidt på hjemmesiden <
http://www.usenet.dk>, der indeholder en masse
information om det danske usenet. Især kan det betale sig lige at læse
<
http://www.usenet.dk/netikette/essentiel.html>, der indeholder en kort
gennemgange af de mest almindelige retningslinier.
>Jeg har fået alle 3 nyhedsgrupper ind i dag, ( Livssyn, kristendom og new
>age) og har haft fornøjelsen af, at læse de forskellige indlæg hele dagen.
>Nogle indlæg er sjove, nogle groteske (Noget med en Kirsten og noget on-line
>selvmord med en boremaskine der ikke var rigtigt alligevel?) og en del mail
>krig imellem nogle forskellige personer.
Jo, der er bestemt meget underholdende imellem. Der findes allehånde
interessante mennesker i disse debatgrupper, og den nemmeste måde at danne sig
et indtryk af folk på er at læse deres indlæg, selv om det sikkert i starten
kan være svært at huske på, hvem der er hvem. Hvis der er noget du er i tvivl
om, kan du jo altid skrive og spørge.
>Meget spændende synes jeg og jeg takker for de svar jeg har fået i dag. (
>Med nyt kontra gammelt testamente) Glæder mig til at deltage noget mere.
Det skal blive spændende med en ny deltager.
>Jeg har aldrig helt fundet ud af hvad forskellen er på de mange mange
>forskellige religioner, men bag de stykker jeg har fået en forståelse af (
>plus, minus 2.. :) kan jeg se den samme Gud bag. De samme næstekærlige ord.
Der findes elementer, der går igen i en række religioner. Medfølelse/kærlighed
til alle er et element, der betones meget i forskellige varianter af
kristendom, jødedom og buddhisme, for eksempel, men der gives en lang række
andre religioner, hvor det ikke spiller nogen afgørende rolle.
>Ikke en hævnens Gud, eller en "Tro på mig og min søn - eller du brænder for
>evigt i helvede" Gud,
Den slags finder man nu også. De mest kendte eksempler især indenfor
kristendommen og jødedommen.
>Flere og flere stiller sig ikke tilfredse med, at dét "noget" de tror på, er
>en Gud der direkte kræver (deri gennem "tvinger") at de skal tilslutte sig
>Jesus forsoningsdød. for, at de ikke er dømt til evig fortabelse i helvede.
Det er en skarpsindig observation, du der har gjort. Det er nemlig
karakteristisk for vor tid - og især for de unge - at man vil bestemme selv,
være sin egen herre og ikke accepterer autoriteter, der har magt over en. På
samme måde vil man hellere ikke acceptere en gud, der tvinger én til at tro
eller gøre bestemte ting for at blive frelst. Derfor har den klassiske kristne
tro på Gud simpelthen en meget lille tiltrækningsværdi på nutidens unge.
>Unge vil have et "noget" at tilslutte sig. Et "noget" der er altkærligt,
>alttilgivende og mest af alt: Forstående.
Det er da skræmmende, så ret du har :) Nutidens ungdom er netop præget af den
store disillusion, som især det sidste århundre har medført, hvilket har
bevirket, at alle de store ideologier og religioner har mistet nogen egentlig
kraft til at overbevise folk. Derfor er folk blevet efterladte alene - uden
nogen store forklaringer til at lade sig lede af - alene i verden og tvunget
til selv at bestemme, selv at tage ansvar for alt. Det er en skræmmende og en
unaturlig situation, som folk selvfølgelig søger at slippe ud af, og dette gør
de blandt andet ved at søge "noget at tilslutte sig", som du skriver.
>Hvorfor står kirken så tom? Hvorfor er den ved at skride? Hvad er det, der
>bliver sagt - eller ikke sagt - i kirken der gør, at folk holder sig væk?
Fordi dens forkyndelse ikke stemmer med tiden; fordi den er stivnet og mangler
troværdighed og ikke formår at give et realistisk (og acceptabelt) svar på de
udfordringer, som mennesker møder i dagens samfund. Folkekirken mangler så at
sige "appeal".
>Men måske skulle præsterne kikke lidt på HVAD de forkynder, istedet for måden
>de gør det på.. Eller hvad? Hvad siger I til det?
Problemet er, at det ofte sker, når en religion bliver stor og etableret, at
den slår sig fast på en serie urørlige sandheder, som ikke må bestrides. Dette
kan måske hjælpe til at give religionen en fast og klar identitet i samtiden,
men det har den sideeffekt, at det låser religionen fast i en form, der er
tilpasset netop dens samtid. Efterhånden som tiden ændrer sig bliver
religionen ude af stand til at ændre sig med tiden, som det normalt vil ske,
og religionen bliver derfor utidssvarende og mister sin tiltrækningsværdi.
De kristne kirker har i udpræget grad låst sig selv fast på denne måde ved at
vedtage en række dokumenter og bekendelser, der fastslår hvad kirken må og
skal mene. Fordi kirken således har bundet sig selv, da er det meget begrænset
i hvilket omfang den kan ændre, *hvad* den forkynder, og dermed har beredt sin
egen langsomme kvælningsdød.
>Jeg ved, at det er det helt rigtige sted jeg stiller mine spørgsmål. Nu kan
>jeg bare sidde tilbage og håbe, at jeg ikke bliver overfaldet pga. min
>mening.
Du skan nok før eller siden opleve at blive godt uenig med nogle andre
deltagere og det er en god ide at være en smule hårdhudet på disse debatfora,
men når det er sagt, så er folk flest til at have med at gøre :)
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"What's fahrfergnugen?"