/ Forside / Karriere / Penge / Økonomi / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Commoditize your complements
Fra : Torben Frandsen


Dato : 18-06-02 11:20

Hej

Mine spørgsmål hører nok til et sted mellem her og dk.kultur.sprog. Lad os
prøve her:

Hvad kalder man commodity/commoditize på dansk? Jeg tror nok at jeg har
forstået hvad det er, men hvis nogen vil skrive en definition "for dummies",
ville jeg være taknemmelig.

Hvad kalder man complements på dansk?

Spørgsmålene skyldes følgende interessante artikel:
http://www.joelonsoftware.com/articles/StrategyLetterV.html

Torben



 
 
[2920]Magnus Alkil (19-06-2002)
Kommentar
Fra : [2920]Magnus Alkil


Dato : 19-06-02 06:56

Her er et forsøg:
" Gør dine komplimenter forståelige "

Det er min umidelbare opfattelse

"Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk> wrote in message
news:aen1c9$bcb$1@sunsite.dk...
> Hej
>
> Mine spørgsmål hører nok til et sted mellem her og dk.kultur.sprog. Lad os
> prøve her:
>
> Hvad kalder man commodity/commoditize på dansk? Jeg tror nok at jeg har
> forstået hvad det er, men hvis nogen vil skrive en definition "for
dummies",
> ville jeg være taknemmelig.
>
> Hvad kalder man complements på dansk?
>
> Spørgsmålene skyldes følgende interessante artikel:
> http://www.joelonsoftware.com/articles/StrategyLetterV.html
>
> Torben
>
>



Torben Frandsen (19-06-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 19-06-02 09:21

"[2920]Magnus Alkil" <Rein1@hotmail.com> wrote

> Her er et forsøg:
> " Gør dine komplimenter forståelige "
>
> Det er min umidelbare opfattelse

Øh, nej! (Læs evt. artiklen, jeg henviste til.)

Torben



Torben Frandsen (19-06-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 19-06-02 14:34

Sikke dog en stille gruppe. Vi futter til dk.kultur.sprog, gør vi:

"[2920]Magnus Alkil" <Rein1@hotmail.com> wrote
> Her er et forsøg:
> " Gør dine komplimenter forståelige "
>
> Det er min umidelbare opfattelse
>
> "Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk> wrote in message
> news:aen1c9$bcb$1@sunsite.dk...
> > Hej
> >
> > Mine spørgsmål hører nok til et sted mellem her og dk.kultur.sprog. Lad
os
> > prøve her:
> >
> > Hvad kalder man commodity/commoditize på dansk? Jeg tror nok at jeg har
> > forstået hvad det er, men hvis nogen vil skrive en definition "for
> dummies",
> > ville jeg være taknemmelig.
> >
> > Hvad kalder man complements på dansk?
> >
> > Spørgsmålene skyldes følgende interessante artikel:
> > http://www.joelonsoftware.com/articles/StrategyLetterV.html
> >
> > Torben
> >
> >
>
>



Mikkel T. Kromann (19-06-2002)
Kommentar
Fra : Mikkel T. Kromann


Dato : 19-06-02 18:01

Torben Frandsen wrote:

> Hvad kalder man commodity/commoditize på dansk? Jeg tror nok at jeg har
> forstået hvad det er, men hvis nogen vil skrive en definition "for
> dummies", ville jeg være taknemmelig.

Fra Oxford Reference Dictionary: "an article of trade, especially a product
opposed to a service".

Så "gøre til en (meter-)vare" er nok det tætteste man umiddelbart kommer
(vareificere er måske lidt tættere på originalen, men lidt fjernere fra
dansk).

Pointen er at varer kan være differentierede, horisontalt eller vertikalt.
Horisontalt er hvor kvaliteten vurderes individuelt (blå biler er pænere
end grønne biler), mens vertikalt går på objektiv (i den udstrækning man
kan blive enige) opfattelse af kvalitet (Audi er bedre end Trabant). Så
af-differentiere kunne man måske også bruge ...

> Hvad kalder man complements på dansk?

Komplementer. Ihvertfald på økonomsprog :)

Hele øvelsen beskrevet i sætningen i subject går ihvertfald ud på at øge
konkurrencen på markedet for komplementet (det kunne også være
input-markedet: billigere inputs kan også give større profit).

Hvis du er ude efter økonomiske forklaringsmodeller til Open Source, så tag
et kig på

http://opensource.mit.edu/



Vh. Mikkel

Mikkel T. Kromann (19-06-2002)
Kommentar
Fra : Mikkel T. Kromann


Dato : 19-06-02 19:03

Mikkel T. Kromann wrote:

> Pointen er at varer kan være differentierede, horisontalt eller vertikalt.
> Horisontalt er hvor kvaliteten vurderes individuelt (blå biler er pænere
> end grønne biler), mens vertikalt går på objektiv (i den udstrækning man
> kan blive enige) opfattelse af kvalitet (Audi er bedre end Trabant). Så
> af-differentiere kunne man måske også bruge ...

Åhja. Når en virksomhed differentierer sine varer er det for at kunne tage
højere priser for dem, I tilfældene Pepsi/Coke (horisontal differentiering)
eller Kelloggs/slave-flakes (vertikal differentiering) sker det ved
branding, men det kan også ske ved at sætte standarder eller have patenter:
MS-Word filformatet er en standard som differentierer
tekstbehandlingsprogrammer så Microsoft kan tage mange tusinde kroner for
et program som kan cirka det samme som konkurrenten Sun Microsystems
StarOffice.


--
Venlige hilsner Mikkel

Torben Frandsen (20-06-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 20-06-02 10:09

"Mikkel T. Kromann" <mikkelPRIKtPRIKkromann@get2net.dk> wrote

> Så "gøre til en (meter-)vare" er nok det tætteste man umiddelbart kommer
> (vareificere er måske lidt tættere på originalen, men lidt fjernere fra
> dansk).

Ok. Jeg spekulerede på, om der fandtes et merkantilt udtryk.

> Pointen er at varer kan være differentierede, horisontalt eller vertikalt.
> Horisontalt er hvor kvaliteten vurderes individuelt (blå biler er pænere
> end grønne biler), mens vertikalt går på objektiv (i den udstrækning man
> kan blive enige) opfattelse af kvalitet (Audi er bedre end Trabant). Så
> af-differentiere kunne man måske også bruge ...

Hvis jeg forstår det ret, er en commodity i højere grad underkastet
princippet om udbud og efterspørgsel (priselasticitet?) og kan ombyttes med
et konkurrerende produkt uden den store forskel for aftageren?

> Hele øvelsen beskrevet i sætningen i subject går ihvertfald ud på at øge
> konkurrencen på markedet for komplementet (det kunne også være
> input-markedet: billigere inputs kan også give større profit).

Sådan forstod jeg det også. For en naiv sjæl som mig ser det endda ud til at
virke.

> Hvis du er ude efter økonomiske forklaringsmodeller til Open Source, så
tag
> et kig på
>
> http://opensource.mit.edu/

Tak. Jeg tror nu ikke, jeg har nerver til at kaste mig over videnskabelige
afhandlinger.

Virker det så simpelt, som Joel Spolsky beskriver det? Altså at de store
koncerners støtte af Open Source skyldes at de vil -øh- af-differentiere
softwaremarkedet for at flytte kapitalen over i konsulent- og
supportmarkedet?

Torben



Jonas Andreasen (20-06-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Andreasen


Dato : 20-06-02 11:26

Som jeg forstår det, går artiklen mere ud på at det i stedet for at sælge et
produkt er det i stedet de komplementære produkter man forsøger at sælge.
Det kræver nok lidt forklaring. Bil, og bilhjul er komplementære. Hvis du
ikke har en bil, så behøver du heller ikke hjul til bilen. Det som artiklen
siger (og som din overskrift hentyder til) er at i stedet for at forsøge at
gøre bilen til det primære produkt så forsøger man i stedet at sælge
hjulene. Det vil svare til at give bilen gratis, men at hjulene så koster
50.000 per stk. I forbindelse med artiklen som omhandler Linux så er
operativ systemet jo netop gratis, så det er der ikke penge at tjene på. I
stedet tjener man på den software man sælger SAMMEN med linux

håber det hjælper, ellers må du udbbyde

/Jonas


"Torben Frandsen" <tf@remove.belman.dk> wrote in message
news:3d119b0d$0$705$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Mikkel T. Kromann" <mikkelPRIKtPRIKkromann@get2net.dk> wrote
>
> > Så "gøre til en (meter-)vare" er nok det tætteste man umiddelbart kommer
> > (vareificere er måske lidt tættere på originalen, men lidt fjernere fra
> > dansk).
>
> Ok. Jeg spekulerede på, om der fandtes et merkantilt udtryk.
>
> > Pointen er at varer kan være differentierede, horisontalt eller
vertikalt.
> > Horisontalt er hvor kvaliteten vurderes individuelt (blå biler er pænere
> > end grønne biler), mens vertikalt går på objektiv (i den udstrækning man
> > kan blive enige) opfattelse af kvalitet (Audi er bedre end Trabant). Så
> > af-differentiere kunne man måske også bruge ...
>
> Hvis jeg forstår det ret, er en commodity i højere grad underkastet
> princippet om udbud og efterspørgsel (priselasticitet?) og kan ombyttes
med
> et konkurrerende produkt uden den store forskel for aftageren?
>
> > Hele øvelsen beskrevet i sætningen i subject går ihvertfald ud på at øge
> > konkurrencen på markedet for komplementet (det kunne også være
> > input-markedet: billigere inputs kan også give større profit).
>
> Sådan forstod jeg det også. For en naiv sjæl som mig ser det endda ud til
at
> virke.
>
> > Hvis du er ude efter økonomiske forklaringsmodeller til Open Source, så
> tag
> > et kig på
> >
> > http://opensource.mit.edu/
>
> Tak. Jeg tror nu ikke, jeg har nerver til at kaste mig over videnskabelige
> afhandlinger.
>
> Virker det så simpelt, som Joel Spolsky beskriver det? Altså at de store
> koncerners støtte af Open Source skyldes at de vil -øh- af-differentiere
> softwaremarkedet for at flytte kapitalen over i konsulent- og
> supportmarkedet?
>
> Torben
>
>



Mikkel T. Kromann (20-06-2002)
Kommentar
Fra : Mikkel T. Kromann


Dato : 20-06-02 18:51

Torben Frandsen wrote:

> Virker det så simpelt, som Joel Spolsky beskriver det? Altså at de store
> koncerners støtte af Open Source skyldes at de vil -øh- af-differentiere
> softwaremarkedet for at flytte kapitalen over i konsulent- og
> supportmarkedet?

Det er nok en meget væsentlig årsag til netop deres deltagelse. Og så har
det sikkert også noget at gøre med at de gerne ser Microsoft ad pommern
til, hvilket er en lækker lille sideeffekt af dette stunt. Microsoft så
sikkert gerne dem sammesteds. Og som forbruger: Smil!

Men husk at IBM, HP og hele rosset først er hoppet på Open Source vognen
for nyligt. Vi økonomer mangler stadig at forklare hvordan et bundt
"hobbyister" på nogen måde kan måle sig med multimilliard software
selskaberne. Joels historie er kun en lille brik i puslespillet.


Venlige hilsner Mikkel

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409074
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste