Jørgen skrev:
> jeg har vinduer der er delt med påklistrede sprodser men nu efter 10 år
> begynder de at løsne sig nogen ide med hvad de skal sættes fast med igen
> een takte om noget ....butyl.. holdigt klisterbånd
Det er korrekt, at der kan bruges butylbånd. Butylbånd fås i flere
bredder og tykkelser. Båndet er noget hårdere end "almindelig"
glasbånd - og så har det jo en ret kraftig vedhæftningsevne.
Jeg vil foreslå dig, at tage sprodselisterne af. Jeg ved det kan
være svært. Men med nogle trækiler, til forsigtig at presse ind
under listerne, og så skære med en skarp "stanleykniv", er det
muligt at få dem af.
Så skal glasset og sprodselisterne gøres godt rent. Butylbåndet
har beskyttelsesfolie på begge sider. Tag det ene lag af og tryk
det godt fast på listerne. Når du sætter listerne fast på glasset
igen, skal du være sikker på, placeringen er korrekt. For du kan
ikke bare lige rette lidt på dem. Sæt evt. nogle mærker af på
glasset, så du har noget at placere sprodselisterne efter.
God arbejdslyst!
--
Venlig hilsen
Svend Erik
|