"Anne-Marie Prange Madsen" <ampm@ribe.bynet.dk> wrote in message news:<adnb06$3j5$1@tux.netsite.dk>...
> "Gabrielle Bay" <gaby@paradis.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cfb8b83$0$74259$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Jeg har en dejlig collie-han på 3 år. Mit problem med ham er, at han
> er
> > fantastisk kræsen. Det eneste han vil spise er en blanding af
> oksekød og
> > kallun fra Dandog.
>
> Generelt er mig princip at en sund rask hund nok skal spise det de har
> behov(den mængde de har behov for.... og om din hund er kræsen kan du
> selv gøre en del ved .. f.eks lade være med at servere flere
> forskellige slags mad for den .. altså vil den ikke spise det du
> sætter for den /eller smider ud over græsset .. osv .. ja så fjernes
> maden efter en halv time og så får vovse maden "serveret "igen til
> næste måltid .. der kan selvfølgelig være situationer hvor der skal
> kræses lidt for vovse f.eks under eller efter sygdom .. men generelt
> vil jeg og har jeg altid ville bestemme hvad min(e) hund(e) skal
> spise .. og så er det et spørgsmål om at være stædig .. altså ikke
> begynde at diske op med alskens ting og sager til vovse... for så
> ender det med at den til sidst kun vil spise engelsk bøf ..
>
> Hav en god dag hils fra Ami
Hej Ami.
For 4 år siden ville jeg have været meget enig med dig i ovenstående,
men efter alt det, vi gik igennem med Grisling, har jeg fået et lidt
mere nuanceret forhold til fodring.
Da han var omkring ½ år fik han "spisevægring" - når vi satte maden på
gulvet/smed det ud over plænen gik han hen og så på det.......og gik
derefter ind i stuen og lagde sig - så langt fra maden som overhovedet
muligt. Vi havde jo fået at vide, at det var meget normalt blandt
hvalpe, så vi fortsatte ufortrødent med at sætte maden ned til ham og
fjerne det efter ca 30 min., når han ikke havde spist det. Efter et
par uger, hvor han sammenlagt havde spist måske 20 - 25% af hans
normale ration (han kunne lade være med at spise i flere dage, og så
på 4.dagen spise måske halvdelen af det, der var i skålen), blev vi
alligevel noget bekymrede. Vi ringede til vores opdrætter, som sagde,
at det bare var hvalpenykker og at vi endelig ikke måtte skifte foder
eller blande noget i foderet, da han så ville blive kræsen.
Ja ja, vi var jo 1.gangs-hundeejere og fulgte naturligvis den erfarne
opdrætters råd. Det virkede ikke. Efter endnu 2 uger, hvor han stadig
nægtede at spise, ringede vi igen til opdrætteren og fik denne gang
besked på at binde ham til køkkenbordet eller sætte ham i
udstillingsburet sammen med maden i 15-30 min. - så han kunne
koncentrere sig om at spise. Beklageligvis fulgte vi også dette råd
(hvilket vi - set i bakspejlet - *aldrig* skulle have gjort!), og det
hjalp absolut ikke på sagen. Vi begyndte jo så at spørge os omkring
til hundetræning, hos dyrlægen osv., og alle steder fik vi det samme
at vide: "skift for Guds skyld ikke foder - så bliver han kræsen!" Til
gengæld fik vi en masse "gode råd": "sæt maden ned til ham; med det
samme, han stikker næsen i skålen, så tag det fra ham, smid maden ud
og vent til dagen efter med at fodre ham igen. Gentag ovenstående,
hvis han stadig ikke spiser" og så den rigtig gode: "sæt madskålen ned
til hunden; knur højlydt med det samme, han viser interesse for maden.
Fjern skålen og foder ham ikke før næste dag."
AAAAARGH, at vi da var dumme nok til at høre på alle de idiotiske
råd!! Det resulterede jo bare i at stakkels Grisling fik et
fuldstændig sygeligt forhold til madskålen - der skete altid noget
ubehageligt, når den var i nærheden. Jeg må lige nævne, at vi aldrig
har skældt ud/straffet ham for ikke at spise, ej heller har vi
"tvangsfodret" ham, men han kunne jo sagtens fornemme, at stemningen
mildest talt var noget anspændt omkring fodringstid!
Nå, men der gik jo altså 3 (tre!) måneder med at følge div. dårlige
råd fra dyrlæger, opdrættere og andre kloge hoveder, og lige lidt
hjalp det. I den periode (fra han var 6-9 måndeder) burde han jo havet
haft en betragtelig vægtøgning - i stedet tabte han sig adskillige
kilo. Til sidst fik vi nok! Vi ringede til vores opdrætter, som tilbød
at passe ham en lille uges tid, og da vi hentede ham igen, var hun
fuldstændig chokeret - hun havde nok ikke forventet, at det var så
slemt. Hun havde endda prøvet at blande flødesovs og frikadeller i
maden og håndfodret ham.........hunden havde bare gået hen og sat sig
i et hjørne - naturligvis uden at røre maden. Hun var nu enig med os
i, at vi burde skifte foder, og hvis ikke det hjalp inden for en uge
eller to, skulle han indlægges.
På vej hjem fra opdrætteren kørte vi forbi dyrlægen og købte noget
andet foder........og samme aften spiste Grisling en hel skålfuld
tørfoder - for 1. gang i tre måneder.
Yippi!!
Så du kan nok forstå, at jeg ikke er helt enig i, at "en sund rask
hund nok skal spise det den har behov for", ikk`?
Hvis vi havde
vidst, hvad vi ved i dag og havde brugt vores sunde fornuft og stolet
lidt mere på vores instinkter, havde det nok aldrig udviklet sig så
meget, men når man er uerfaren, lytter man jo gerne (og nok lidt for
ukritisk)til "autoritetspersoner"/erfarne hundeejere. Det skal lige
siges, at jeg i eftertid har hørt fra mange andre hundeejere, at deres
hunde heller ikke gad at spise det pågældende foder efter et stykke
tid.........hvem der dog bare havde vidst det lidt før......
Nå, men når det nu er sagt, vil jeg jo også godt give dig ret i, at
man ikke bare skal spurte ud og købe noget nyt foder med det samme
vapsen ikke lige gider at spise. Se det lidt an, men vær heller ikke
alt for stædig. Hunde har vel også smagsløg og kan lide forskellige
ting - akkurat som mennesker.
I øvrigt er Grisling _ikke_ blevet kræsen af at skifte foder temmelig
mange gange; han spiser det mad, han får serveret (han har haft lidt
mave/tarm-problemer, og i den anledning prøvede vi næsten alle
versioner af Hills Science/Specifik og andet dyrlægefoder - uden
effekt!), men pga. alt hysteriet omkring fodringen er han dog ikke
den, der kaster sig over madskålen og spiser op med det
samme......eller det vil sige: det gør han så nu! Vi fik en lile ny
hvalp for 3 uger siden, og siden da er madskålen blevet tømt, slikket
og totalrenset - for hun skal i hvert fald ikke have det!!
)
Det er jo bare skønt!
Ja, det var så mine erfaringer med en "kræsen" hund.
God weekend til alle.
Mvh. Line