---

Jeg er ny i den her nyhedsgruppe, men jeg vil blot høre, om andre har
oplevet dette fænomen.
Min samlever og jeg har en hund - en blanding mellem Labrador og Chesapeak
Bay - som han havde haft i fire år, før jeg kom ind i billedet (for et år
siden). Han har altid advaret mig om, at hunden ikke var helt normal, og jeg
har taget hunden til mig med denne advarsel i baghovedet.
Igennem de sidste 7 måneder, hvor vi har boet sammen, har jeg så fundet ud
af, at alle hundens dårlige sider og vaner stort set kun dukker op, når min
kæreste er i nærheden. Jeg kan give et par eksempler.
Når jeg går tur med hunden alene, trækker han ikke nær så meget, som hvis
min kæreste er med (selvom det stadig er mig, som holder snoren).
Når jeg er alene hjemme med hunden, har jeg ingen problemer med at få ham
til at høre efter, når jeg beder ham om at gå væk fra mig, forlade stuen,
gå over i kurven osv. Når min kæreste er hjemme, har hunden nærmest selektiv
hørelse og forsøger at undgå at gøre det, den får besked på.
Når jeg er alene med hunden, kan jeg få ham til at blive liggende i kurven,
når der kommer gæster (hunden farer ud til døren og gør og snerrer som en
gal, når det banker på), indtil gæsterne evt. selv ønsker at hilse på
hunden. Når min kæreste er hjemme, bliver hunden kun i kurven, indtil døren
er lukket og gæsterne kommet ind. Så farer den ud og gør og snerrer ad dem.
Når jeg er alene hjemme, tigger hunden aldrig ved bordet, men forlader
rummet, når jeg spiser. Når min kæreste er hjemme, sidder hunden nærmest på
skødet af ham for at tigge.
Det var så lige nogle af de mest fremtrædende eksempler, som jeg kan give.
Og så er det, at jeg blot vil høre, om andre har haft "problemer"/oplevelser
i den retning?

Med venlig hilsen
Line

---

Den er god not, det er ikke alle ejere der har den rette indflydelse på
deres hund. Her i nabolaget er der en der har en stor hvid Samojede der
blandt områdets andre hundeejere har fået det kedelige tilnavn
"kødhakkeren". Så ved man nogenlunde hvad der sker hunde (og tildels
mennesker) der kommer for tæt på, ik?
Nu skete der så det at ejeren blev syg, og hunden blev luftet af hendes
datter på ca 20 år. Førhen begyndte hunden halsgivning ved synet af en
anden hund inden for 200 meters afstand. Og den gik til angreb på den
der kom nærmere en det. Og selvfølgelig gik han altid i flexi snor, så
han kunne lave udfald over for andre.
Nu har datteren åabenbart meget mere styr over denne hund end hendes
mor, for jeg traf hende med hunden, og passerede i bare 10 meters
afstand unden at der skete noget overhovedet. Mine hunde forstod det
ikke, det havde jeg også svært ved. Men den er god nok, jeg har endda
set hunden hilse på en anden hund (hvis ejer, en ikke-lokal, ikke kendte
det dårlige rygte).
Måske er det det der med at det tit er nemere at passe andres børn,
eller hund. (Min kusines børn går for at være nogle små djævle, men når
de er her et par dage er der aldrig problemer).

Det er da godt at du har kunnet vise at det i dit tilfælde ikke er
hunden der er helt håbløs. Det rejser så desværre spørgsmålet hvem der
så er det!

Hilsen Kim


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

"Line Pedersen" <line@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3cf7ab9e$0$8950$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg er ny i den her nyhedsgruppe, men jeg vil blot høre, om andre har
> oplevet dette fænomen.
> Min samlever og jeg har en hund - en blanding mellem Labrador og Chesapeak
> Bay - som han havde haft i fire år, før jeg kom ind i billedet (for et år
> siden). Han har altid advaret mig om, at hunden ikke var helt normal, og
jeg
> har taget hunden til mig med denne advarsel i baghovedet.
> Igennem de sidste 7 måneder, hvor vi har boet sammen, har jeg så fundet ud
> af, at alle hundens dårlige sider og vaner stort set kun dukker op, når
min
> kæreste er i nærheden. Jeg kan give et par eksempler.
> Når jeg går tur med hunden alene, trækker han ikke nær så meget, som hvis
> min kæreste er med (selvom det stadig er mig, som holder snoren).
> Når jeg er alene hjemme med hunden, har jeg ingen problemer med at få ham
> til at høre efter, når jeg beder ham om at gå væk fra mig, forlade stuen,
> gå over i kurven osv. Når min kæreste er hjemme, har hunden nærmest
selektiv
> hørelse og forsøger at undgå at gøre det, den får besked på.
> Når jeg er alene med hunden, kan jeg få ham til at blive liggende i
kurven,
> når der kommer gæster (hunden farer ud til døren og gør og snerrer som en
> gal, når det banker på), indtil gæsterne evt. selv ønsker at hilse på
> hunden. Når min kæreste er hjemme, bliver hunden kun i kurven, indtil
døren
> er lukket og gæsterne kommet ind. Så farer den ud og gør og snerrer ad
dem.
> Når jeg er alene hjemme, tigger hunden aldrig ved bordet, men forlader
> rummet, når jeg spiser. Når min kæreste er hjemme, sidder hunden nærmest
på
> skødet af ham for at tigge.
> Det var så lige nogle af de mest fremtrædende eksempler, som jeg kan give.
> Og så er det, at jeg blot vil høre, om andre har haft
"problemer"/oplevelser
> i den retning?
>
> Med venlig hilsen
> Line
>
Hmmm få ham aflivet -



og køb så et stort ben til hunden ...


Highlander

---

Hej Line

Han har en dårlig indflydelse på sin hund.!!
Før du kom til hvem tror du der opdragede på hvem! din fyr er godt
opdraget.Når en hund/barn ingen grænser får så er alt tilladt.Du har
forrykket denne adfærd , fordi du er jo ikke til at "stole" på for du
mener hvad du sige .:c)) Hunde er ikke dumme ,de gør som deres ejer
springer ovre hvor det er mindst modstand og idit tilfælde er der sgu
for mange nye kost og selv for en lap blanding for "mange nye boller i
den suppe" :c)) lap = madøre.Forsæt endeligt med dit arbejde , bliver
det for svært så gå på skole med den.

Med et glimt i øjet hilsen.
J.R.

---

Desuden har det også meget med forventninger at gøre - som om hunde har en
6. sans for, hvad vi siger, og hvilket billede vi har af resultatet i
hovedet. Og mange gange laver de netop den fejl vi forventer/frygter.

:Pia

---

"Line Pedersen" <line@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3cf7ab9e$0$8950$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg er ny i den her nyhedsgruppe, men jeg vil blot høre, om andre har
> oplevet dette fænomen.
snip
Hej Line
Jeg har oplevet præcis det samme med vores nu afdøde Setter. Han tilhørte
min mand og var 8 år da jeg kom ind i billedet. Han var ikke blevet stemplet
som "ikke helt normal" - hvad mener din kæreste i øvrigt med det? - men
blot som doven, uopdragen (uopdraget?) og lidt dum.
Jeg havde aldrig problemer med at få ham til at lystre, han gjorde som jeg
sagde, men når min mand var hjemme var det for det meste ham som lagde
retningslinierne for hunden, da det jo var hans hund, og så gik på samme
måde som du beskriver - gik dårligt i snor, tiggede ved bordet og gjorde i
øvrigt som det passede ham.
Jeg synes i øvrigt at hunden var ret smart - han fik jo hele tiden det
bedste ud af situationen..
Det er mest sandsynligt, at fejlen ligger hos din kæreste og manglende
konsekvens i hans opdragelse af hunden. Hunden vil jo tydeligvis blæse ham
en hatfuld, så måske du skulle overtage træningen af både hund og kæreste
Det er ikke for sent at rette problemet, men du skal jo have din kæreste
med på ideen. Og han skal nok først og fremmest droppe ideen om at hunden
ikke er normal.
En ting jeg lige vil høre dig om: Den adfærd hunden viser når der kommer
gæster.. Er det noget I ønsker den skal gøre og har trænet den til?? Det
lyder ret dramatisk..!
mvh
Helle