|
|
 | Festen af Vinterberg... hjælp...
Fra : Jakobsen |
Dato : 31-05-02 14:57 |
|
Jeg er lidt forvirret. Hvorfor skal Helene's (Paprika Steens) kæreste i
filmen, Gbatokai være så overretfærdig. Jeg forstår ikke hvorfor det er, at
han skal være den store overdommer, der kommer lige direkte ind i
familien... eller hvad man nu kalder det :), og går ind og tager Christians
parti uden egentlig at kende ham. Det er også ham der får en 'feeling' om at
det hele nok skal gå, da Helene vil hjem. Han er også den eneste der reagere
på Michael (Thomas Bo Larsen), som jo opfører sig fuldstændig utåleligt.
Gbatokai kommer for mig til at virke som en eller anden super-retfærdig
overengel der kommer ned på jorden for at frelse en dømt familie... Er det
ikke fuldstændig overkill? Er det ikke for meget?
Det virker på mig næsten som om han kun er der for at skabe en kontrast til
de mange 'sygelige' familiemedlemmer.
Mvh
MP
| |
 Sparre (01-06-2002)
| Kommentar
Fra : Sparre |
Dato : 01-06-02 09:02 |
|
Det er en syyyyg film 
--
Christian Sparre
| |
Kåre Weng Madsen (01-06-2002)
| Kommentar
Fra : Kåre Weng Madsen |
Dato : 01-06-02 11:23 |
|
"Jakobsen" skrev i en meddelelse
> Jeg er lidt forvirret. Hvorfor skal Helene's (Paprika Steens) kæreste i
> filmen, Gbatokai være så overretfærdig. Jeg forstår ikke hvorfor det er,
at
> han skal være den store overdommer, der kommer lige direkte ind i
> familien... eller hvad man nu kalder det :), og går ind og tager
Christians
> parti uden egentlig at kende ham. Det er også ham der får en 'feeling' om
at
> det hele nok skal gå, da Helene vil hjem. Han er også den eneste der
reagere
> på Michael (Thomas Bo Larsen), som jo opfører sig fuldstændig utåleligt.
> Gbatokai kommer for mig til at virke som en eller anden super-retfærdig
> overengel der kommer ned på jorden for at frelse en dømt familie... Er det
> ikke fuldstændig overkill?
Det er vel en smagssag om det er overkill. En klassisk analyse ville vel
kategorisere ham som hjælperen i aktantmodellen. Jeg synes han fungere
godt - den udefrakommende, der har distance nok og mod nok til at blive....
Kåre
| |
Jens Thomsen (03-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jens Thomsen |
Dato : 03-06-02 09:57 |
|
"Jakobsen" <eus@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:3kLJ8.30685$4f4.1142458@news000.worldonline.dk...
> Det virker på mig næsten som om han kun er der for at skabe en kontrast
til
> de mange 'sygelige' familiemedlemmer.
Det virker da meget plausibelt, at det er hans funktion. Det 'sygelige'
virker jo kun sådan, hvis man har noget mere normalt at holde det op i mod.
MVH
Jens
| |
Jakobsen (03-06-2002)
| Kommentar
Fra : Jakobsen |
Dato : 03-06-02 09:58 |
|
> Det virker da meget plausibelt, at det er hans funktion. Det 'sygelige'
> virker jo kun sådan, hvis man har noget mere normalt at holde det op i
mod.
Jamen virker det ikke næsten for normalt. Det virker jo næsten som om han er
en eller anden krydsning mellem en højesteretsdommer og en ærkeengel der
kommer for at løse problemerne på den mest diplomatiske måde. Og så det
faktum at han er sort, gør det jo ikke meget mindre fint. Det antiracistiske
overkill i at han er den eneste fornuftige, og at resten af familien skal
håne ham ved at synge racistiske sange. Han fremstår til sidst som en Jesus,
der ikke bliver forstået, bliver stødt ud, men alligevel er den eneste der
har overblikket til at forsøge at redde tingene ud. I forhold til resten af
filmen er han meget urealistisk, i høj grad mere fornuftig, men meget
urealistisk i forhold til de andre karakterer i filmen. Der er i mine øjne
intet usympatisk ved denne karakter. Han er så en-sidet at det kun irretere
mig... Men det kan være Vinterberg bare har ramt et eller andet ømt punkt
hos mig...?
| |
|
|