Der er kun en vej, og det er det hårde slid. Hvis du ikke har tid,
interesse eller evner for at sætte dig ind i området, bør du nøjes med
en stak 4 pct. obligationer.
De såkaldte investeringsrådgivere ved kun det, som de får besked om
fra hovedsædet. Og deres fornemste opgave er at skaffe banken
indtjening og helst også tilfredse kunder, men i nævnte rækkefølge.
Med andre ord, skal du være din egen rådgiver. Start med at læse
regnskaber, få fat på nogle analyser, og gå så ellers forsigtigt til
værks.
Følg med i debatten på euroinvestor, og pas på den menneskelige
grådighed. Den har gjort mange fattige.
Jeg har kendskab til rådgiverne fra en af mine venner, der simpelthen
fik de dårligst mulige aktieråd fra banken. Men han fulgte dem, og har
bl.a. derfor tabt mange penge. Andre mere erfarne investorer ville
have bremset tabet med et stopp-loss ordre, men som mange private kan
han ikke lide at realisere et tab, og håber på, aktierne stiger igen.
On Thu, 30 May 2002 12:01:58 +0200, "N.N." <quidproquo@sol.dk> wrote:
>Til de læsere af nyhedsgruppen det måtte interessere.
>
>Kunne vi ikke få en saglig og faglig diskussion om, hvordan "småinvestorer"
>bliver rådgivet i det finansielle system. Eller måske snarer ikke bliver
>rådgivet.
>Specielt vedrørende investeringer i værdipapirer.
>
>· Hvad kan og bør den enkelte selv gøre for at få en bedre og neutral
>rådgivning?
> Udover at skrive til denne gruppe
>· Hvem kan man have tillid til i forbindelse med rådgivning?
>· Hvor meget koster det egentligt at blive "holdet i hånden/håndjern" af
>banken.
>· Hvordan undgår man at blive "tørret" af bankerne som småinvestor.
> (Tænk fx på Hafnia, I-Data, IT & BioTech Investeringsforeninger osv. osv.)
>
>Min personlige vurdering er, at "investeringsskolegården" i DK reelt er
>blevet opdelt mellem 3 - 4 "skolegårdsbøller". Bøllerne har hver især nogle
>håndlangere, der hjælper med at holde "undersåtterne" i skak, så "
>mælkepengene" kun bliver brugt på det område, hvor den lokale bølle hersker.
>
>Al tilløb til brokkeri og oprør over tingenes tilstand, bekæmpes omgående.
>Med trusler om "bank", hvis ikke mælkepengene bliver brugt der, hvor den
>lokale bølle har sine interesser. Det tager som regel modet fra de fleste.
>Der ikke siden, lufter yderligere utilfredshed.
>
>Det hænder dog at en "undersåt" forsøger sig i et andet område af
>investeringsskolegården, men kun for at konstatere, at her er betingelserne
>for anvendelsen af "mælkepengene" også dikteret. Blot af en anden lokal
>bølle.
>
>I andre tilfælde søger en desperat "undersåt" endda uden for
>investeringsskolegården.
>Der er nemlig ofte nogle tidligere elever - typisk tidligere håndlangere der
>bortvist fra skolen pga. fiflerier og snyd -, der hænger omkring uden for
>investeringsskolegården, og tilbyder at løbe ærinder til kiosken, så
>undersåtten kan få lige hvad han ønsker for sine mælkepenge.
>
>Undersåtten konstaterer desværre ofte, at mælkepengene er tabt, da den
>tjenstvillige ikke dukker op, som aftalt, i det følgende frikvarter.
>
>Det resulterer ofte i klynk på investeringsskoleinspektørens kontor. Men
>ingen ynk. For man ved jo udmærket, at man ikke må forlade skolegården i
>frikvarteret.
>
>Og så bliver undersåtten sendt ud til bøllerne i investeringsskolegården
>igen, til endnu en omgang "bank".
>
>Hvad kan en "undersåt" så gøre?
>
>***
>
>Pengehandel er formentlig verdens næstældste erhverv. Derfor findes der
>næppe nogen fliser på Pengetorvet, der ikke er afprøvet for deres
>tiltrækningskraft på kunder. Og de bedste fliser er for længst taget, og
>vogtes selvfølgelig nidkært.
>
>Bevæger man sig ned i sidegaderne til Pengetorvet, risikere man alverdens
>ulykker. Blå mærker og en lang næse. Selv ved højlys dag.
>
>Så hvad gør man?
>
>En mulig konklusion kunne være, at resignere og acceptere at "bøllevældet"
>hersker.
>
>Den konklusion bryder jeg mig personligt meget lidt om.
>
>Men hvad kan en "undersåt" så gøre?
>
>Hvad er dine synspunkter?
>
>Med venlig hilsen
>
>N.N.
>______________________
>
>PS. Er du en af dem der tør trodse din bank og er villig tage sagen i egen
>hånd, har et forslag til dig.
>
>Læs nedenstående og send evt. en e-mail til mig. Adressen finder du
>nedenfor.
>_______________
>
>Er du irriteret over du har et beløb stående på en bankkonto, men ikke
>kommer nogen vegne med afkastet på din kapital og opsparing? Afkastet er
>simpelthen håbløst lavt! Men er der noget at gøre? Måske!
>
>Jeg er også irriteret. Det der irriterer mig er, at jeg sidder inde med en
>viden der kan forbedre afkast på din kapital, men ikke tjener nogen penge på
>den viden. Det synes jeg er ærgerligt. For dig og for mig.
>
>Du lever formentlig i lykkelig uvidenhed om hvilke kvalificerede muligheder
>der findes mht. et bedre afkast. For din bank vil ikke, og andre kan ikke,
>give dig den type råd jeg kan give dig, via et partnerskab med dig.
>
>Personligt undre det mig, at de fleste gør sig store anstrengelser for at
>tjene lidt ekstra til dagen og vejen. Men når de møjsommeligt har opsparet
>en kapital - stor eller lille - så ignorerer de at kapitalen skal arbejde
>lige så hårdt som de selv har gjort. Hvorfor? Er det uvidenhed?
>Ligegyldighed eller hvad?
>
>Måske er det den stygge bank-m/k de skylder penge - netto - der er årsagen?
>Det tror jeg. Bankerne lever højt på du er bekymret for at få opsagt din
>kredit, hvis du begynder at stille krav af forskellig art. Men det gør
>banken ikke. For tænk nøjere over det. Bankerne lever jo væsentligt bedre
>af, at du låner penge frem for at du indsætter penge i banken. Derfor
>opsiger banken ikke din kredit. - Når du ellers betaler renter og afdrag på
>gælden til tiden.
>
>Hvorfor gør du dig ikke de samme anstrengelser med afkastet af din kapital,
>som hvis du skal ud at købe en bil? - Altså undersøger markedet grundigt.
>Det undrer mig! Du går sikkert til din bank og får en sludder for en
>sladder. Det er jo rart, for en gangs skyld, at tale om investeringer frem
>for lån. Ikke sandt?
>
>Hvis du er utilfreds med tingenes tilstand og ønsker at gøre noget for din
>kapital og opsparing, så skriv til mig her: quidproquo@sol.dk
>
>Lad os få en dialog om hvad vi kan gøre for hinanden - til fælles økonomisk
>gavn for dig og mig - og uden vi fylder mere end højest nødvendigt i
>lommerne på andre.
>
>PS. Er din opsparing mindre end kr. 50.000, er der desværre ikke meget at
>gøre mht. forbedring af dit afkast, uden at risikoen stiger uacceptabelt
>meget. Men der er dog et par nemme fif - eller tommelfingerregler - du bør
>kende.
>
>