Goddag herrer og damer
Jeg har ikke noget stort behov for en hurtig computer, så derfor har vores
gode gamle Pentium 200 Mhz slået til op til i dag. Jeg bruger computeren til
almindeligt skolearbejde og til surf på internettet, hvor jeg har downloadet
forskelligt habengut og moret mig gevaldigt. Det har ikke gået for hurtigt,
indrømmet, men jeg er en tålmodig ung mand. Måske endda for tålmodig, for
jeg har åbenbart ikke bemærket at apparatet begyndte at køre langsommere,
men det gjorde det altså og før jeg vidste af det var det næsten ubrugeligt.
Jeg så til sidst ingen anden udvej end at redde de vigtigste ting over på
nogle disketter og formatere skidtet. Jeg geninstallerede Windows med den
forventning at computeren ville være tilbage på fordums styrke - men nej.
Den kører faktisk lige så langsomt som før og hvordan kan det nu være? Der
er færre programmer end før, og den skulle være virusfri. Jeg har hørt, at
nogle vira gemmer sig i BIOS - kan det være årsagen?
Min computer har som sagt 200 Mhz, den har 32 MB RAM, Win 98 SE, 2,1 GB
Harddisk
Ja, jeg ved I ikke synes at sådan noget skrammel burde eksistere i 2002, men
fakta er, at det har fungeret udmærket før.
Som nævnt mistænker jeg BIOS for at have en finger med i spillet - den er i
øvrigt fra AWARD...
Mange hilsner
Søren Lyhne
|