/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Jesus Kristus skulle opfylde og arve !
Fra : E.Dalgas


Dato : 21-05-02 22:43

Vi der lever i dag og kan læse den Bibel hvorom Guds frelsesplan for
mennesket berettes, er så velsignede at denne frelsesplan suppleres med
faktiske og historiske begivender der allerede har fundet sted. Vi kan altså
skue tilbage til udgangspunktet for frelsesplanen, følge den og se den blive
opfyldt gennem Bibel ordet, også i historiske kendsgerningers lys.

Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom; det hedder ikke: »dine
afkom«, som om det gjaldt mange, men »dit afkom«, som når der tales om én,
og det er Kristus.Jeg mener hermed: et testamente, som forud er gjort
retsgyldigt af Gud, kan loven, som blev til fire hundrede og tredive år
senere, ikke gøre ugyldigt, så den skulle sætte forjættelsen ud af kraft.
Gal.3,16-17.

Hvis Jesus er det afkom, Gud taler til Abraham om, som skulle arve og
opfylde Gud løfter, kan vi følge den vej som Gud har udstukket for at Hans
talte ord kunne opfyldes. Derved ses det at Gud startede med udtage sig et
narturligt folk som direkte nedstammede fra Abraham, gennem en udvælgelse af
drengebørnene i Abrahams slægt, for så langt senere, udaf denne slægt at
lade det sande afkom ifølge Abraham pagten, Jesus Kristus fremstå.

Med Jesus, får Guds løfter til Abraham pludselig en helt ny betydning, alle
mennesker bliver gennem troen på Ham, medarvinge til Guds forjættelser og
frelses således på en måde der følger det frelses princip, som Abraham selv
blev det store forbillede på, nemlig tros-retfærdighed. Enhver der tror
Jesus og modtager Ham, skal arve ifølge Pagten med Abraham og blive en del
af det sande Guds folk, som startede med Abraham og som altså opfyldtes i
Jesus Kristus. I lyset af Guds ord, ved vi at det naturlige stamtræ efter
Abraham, som Jesus senere fødtes udfra, var det hebræiske folk, der gennem
århundreder bar de konkrete og jordiske løfter der er en væsentlig del af
pagten med Abraham, men i lyset af opfyldelsen som afgøre hvem der er det
sande afkom som Gud lovede Abraham, nemlig Jesus Kristus, bliver det folk
som ellers af naturens vej har et stamtræ der gør dem til en naturlige
arving efter deres slægtsfader Abraham, ligestillet med alle andre mennesker
på jorden. Deres slægtsforhold og naturlige arvinge status, er i Jesus
Kristus blevet opfyldt og kræver nu at også de, kun kan blive medarvinge
gennem troen på Jesus Kristus og ikke, skal arve direkte, som deres historie
og slægtsforhold ellers efter jordiske forhold fastlægger det.

Efterfølgende må det selvfølgelig forklares hvordan Jesus Kristus måtte dø
på et kors og opstå i sejr over synden og døden. For det var jo ikraft af
forsoningen at Jesus blev den virkelige, den sande arving og opfyldte Guds
ord til Abraham. Dette så de narturlige børn af Abraham ikke, fordi en
forhærdelse over dem forhindrede det og således medvirkede til at Guds
frelsesplan kunne opfyldes. Men da det ifølge Guds eget ord til Abraham, var
Guds ønske at give hans sande afkom landet, vil det narurligvis også blive
givet så det framstår på jorden. Men det sker kun igennem den pagt, som nu,
i Kristus Jesus er blevet oprettet. Den nye pagt ved Kristi blod, der
forklare Guds tanker bag Hans ord til Abraham og fastslår at kun Jesus
Kristus, den Guddommelige Søn kunne opfylde og dermed arve Guds løfter.
Enhver der tror Kristus, bliver Kristi medarvinge og indtræder i det sande
afkom som Gud startede med at udtage af denne verden, da Abraham blev kaldet
og sat i pagtsforhold til Gud.

--

E.Dalgas



 
 
Anders Peter Johnsen (22-05-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 22-05-02 02:21

"E.Dalgas" <erik-dalgas@mail.sonofon.dk> skrev i en meddelelse
news:3ceabf18$0$7015$bc7fd3c@news.sonofon.dk...

Snip!

Fint indlæg.

Ud fra det burde vi kunne "begrave stridsøksen" i det, jeg opfatter som en
fundamental kristen/jødisk debat om Guds Frelse...

....Så længe vi er enige om at Jesus Kristus og Hans Messianske Pagt, givet
ved netop Nåden (som den dag idag gælder alle, og selvfølgelig også
jøderne), ER indtruffet og rangerer over Loven, som er givet ved Moses.

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



E.Dalgas (22-05-2002)
Kommentar
Fra : E.Dalgas


Dato : 22-05-02 12:37


"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3ceaf25b$0$78781$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "E.Dalgas" <erik-dalgas@mail.sonofon.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ceabf18$0$7015$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
>
> Snip!
>
> Fint indlæg.

Tak for det Anders. Godt at det var til at forstå, for emnet er jo lidt
vanskeligt at forklare.

> Ud fra det burde vi kunne "begrave stridsøksen" i det, jeg opfatter som en
> fundamental kristen/jødisk debat om Guds Frelse...
>
> ...Så længe vi er enige om at Jesus Kristus og Hans Messianske Pagt, givet
> ved netop Nåden (som den dag idag gælder alle, og selvfølgelig også
> jøderne), ER indtruffet og rangerer over Loven, som er givet ved Moses.

Har jeg nogensinde sagt andet Jeg kan jo ligesom ikke blande mig i at
Gud ønsker et Rige på denne jord, i et land Han har udvalgt til formålet,
med den del af det sande afkom, som i Kristus er forudbestemt dertil og
gennem århundreder er blevet forberedt på opgaven, vel ?? Riget tilhøre
Kristus og hvem skulle fratage Kristus sit Rige, de Kristne ?? Der er noget
som ikke stemmer i den konklusion, kan du nok forstå !

--

E.Dalgas





Anders Peter Johnsen (22-05-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 22-05-02 19:56

E.Dalgas wrote:
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ceaf25b$0$78781$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>> "E.Dalgas" <erik-dalgas@mail.sonofon.dk> skrev i en meddelelse
>> news:3ceabf18$0$7015$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
>>
>> Snip!
>>
>> Fint indlæg.
>
> Tak for det Anders. Godt at det var til at forstå, for emnet er jo
> lidt vanskeligt at forklare.
>
>> Ud fra det burde vi kunne "begrave stridsøksen" i det, jeg opfatter
>> som en fundamental kristen/jødisk debat om Guds Frelse...
>>
>> ...Så længe vi er enige om at Jesus Kristus og Hans Messianske Pagt,
>> givet ved netop Nåden (som den dag idag gælder alle, og selvfølgelig
>> også jøderne), ER indtruffet og rangerer over Loven, som er givet
>> ved Moses.
>
> Har jeg nogensinde sagt andet

>Jeg kan jo ligesom ikke blande mig
> i at Gud ønsker et Rige på denne jord, i et land Han har udvalgt til
> formålet, med den del af det sande afkom, som i Kristus er
> forudbestemt dertil og gennem århundreder er blevet forberedt på
> opgaven, vel ??

Og så er det lige her, vi bliver uenige:
Jeg kan ikke se, hvor denne tanke har sin plads i Kristendommen og NT.

>Riget tilhøre Kristus og hvem skulle fratage Kristus
> sit Rige, de Kristne ?? Der er noget som ikke stemmer i den
> konklusion, kan du nok forstå !

Der er noget som overhovedet ikke stemmer i dit jødiske kristendomssyn, vil
jeg mene...

--
Mvh
Anders Peter Johnse



E.Dalgas (22-05-2002)
Kommentar
Fra : E.Dalgas


Dato : 22-05-02 20:16


"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post.tele.dk> skrev
>
[ ]
> >Jeg kan jo ligesom ikke blande mig
> > i at Gud ønsker et Rige på denne jord, i et land Han har udvalgt til
> > formålet, med den del af det sande afkom, som i Kristus er
> > forudbestemt dertil og gennem århundreder er blevet forberedt på
> > opgaven, vel ??
>
> Og så er det lige her, vi bliver uenige:
> Jeg kan ikke se, hvor denne tanke har sin plads i Kristendommen og NT.

Tanken, som egentlig er en LÆRE, har sin plads i NT, særligt hos Apostlen
Paulus. Men at den ikke har sin plads i den traditionelle kristendoms
opfattelse er rigtigt. Dette skyldes begrebet erstatningsteologi og den arv
denne teologi har efterladt sig i den traditionelle kristne lære. Som den
historisk er udformet, gennem katolske og senere, protestantiske kirkefædre.

--

E.Dalgas





Anders Peter Johnsen (22-05-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 22-05-02 23:14

E.Dalgas wrote:
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post.tele.dk> skrev
>>
> [ ]
>>> Jeg kan jo ligesom ikke blande mig
>>> i at Gud ønsker et Rige på denne jord, i et land Han har udvalgt til
>>> formålet, med den del af det sande afkom, som i Kristus er
>>> forudbestemt dertil og gennem århundreder er blevet forberedt på
>>> opgaven, vel ??
>>
>> Og så er det lige her, vi bliver uenige:
>> Jeg kan ikke se, hvor denne tanke har sin plads i Kristendommen og
>> NT.
>
> Tanken, som egentlig er en LÆRE, har sin plads i NT, særligt hos
> Apostlen Paulus. Men at den ikke har sin plads i den traditionelle
> kristendoms opfattelse er rigtigt. Dette skyldes begrebet
> erstatningsteologi og den arv denne teologi har efterladt sig i den
> traditionelle kristne lære. Som den historisk er udformet, gennem
> katolske og senere, protestantiske kirkefædre.

Nu er der det berømte ene sted i Romerbrevet, hvor Paulus fomaner til ikke
at være arrogant, men hvad med f.eks. alle de steder, hvor Johannes, som jo
også¨selv var jøde, synes at støtte det du kalder "erstatningsteologi"?

Er der andre citater, du kan finde, der støtter dette enkelte
Paulusskriftsted?

Jeg synes at der mange steder i skriften, især Jesu lignelser i
evangelierne, der taler for min opfattelse af at jøderne stadig har
muligheden for frelse, men at de desværre bevidst synes at lukke øjnene for
Jesus.
Det kan godt være at det er en del af Planen, men jeg kan ikke få øje på at
jøderne skulle tilbydes en Ny, Tredje Pagt ved Jesu Genkomst...
Den Ny Pagt ER indgået og den må de så - ligesom os andre - forholde sig
til.
Derved ER forjættelserne til jøderne ved Abraham allerede een gang
kulmineret i Jesus, da det var dem, han kom til, og Riget synes sådan set
allerede oprettet som et åndeligt Rige i den kristne menighed...

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



E.Dalgas (23-05-2002)
Kommentar
Fra : E.Dalgas


Dato : 23-05-02 12:20


"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3cec1807$0$97274$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> E.Dalgas wrote:
[ ]
> > Tanken, som egentlig er en LÆRE, har sin plads i NT, særligt hos
> > Apostlen Paulus. Men at den ikke har sin plads i den traditionelle
> > kristendoms opfattelse er rigtigt. Dette skyldes begrebet
> > erstatningsteologi og den arv denne teologi har efterladt sig i den
> > traditionelle kristne lære. Som den historisk er udformet, gennem
> > katolske og senere, protestantiske kirkefædre.
>
> Nu er der det berømte ene sted i Romerbrevet, hvor Paulus fomaner til ikke
> at være arrogant, men hvad med f.eks. alle de steder, hvor Johannes, som
> jo også¨selv var jøde, synes at støtte det du kalder
> "erstatningsteologi"?

De vers du hentyder til i NT, kan kun bruges erstatningsteologisk hvis man
læser versene i den tro at det jødiske folk, med hele deres historie og alle
deres løfter fra Gud bliver endegyldigt forkastet, da Jesus afvises og
forlanges korsfæstet.

En sådan tro, på det Guds ord forkynder, mener jeg klart er i strid med
sandheden og et godt modargument imod disse tanker er Jesu egne ord til
diciplene. Da han efter opstandelsen åbenbare sig for dem og underviser dem
om alt det der høre Guds Rige til.

Medens de nu var samlede, spurgte de ham og sagde: »Herre! er tiden nu
kommet, da du vil genoprette Riget for Israel?« Da svarede han dem: »Det
tilkommer ikke jer at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af
egen magt. Apg.1,6-7.

Bemærk det DIREKTE spørgsmål om RIGET for ISRAEL. Bemærk at dette spørgsmål
blev stillet Jesus, EFTER hans korsdød og opstandelse, som jo er efter den
såkaldte forbrydelse mange kristne mener har bordømt jøderne for evigt. Hvis
RIGET FOR ISRAEL var blevet forkastet gennem den jødiske forkastelse af
Jesus, hvorfor dementere Jesus så ikke spørgsmålet og afviser at det
overhovdet stadig er aktuelt ?? Jesus afviser ikke Rigets komme, men han
afviser at fortælle diciplene HVORNÅR det skal komme. Om det er nu, efter
Helligåndens komme, eller henlagt til fremtiden, er altså et spørgsmål Jesus
holder åbent ved blot at sige : "Det tilkommer ikke jer at kende tider eller
timer, som Faderen har fastsat af egen magt".

> Er der andre citater, du kan finde, der støtter dette enkelte
> Paulusskriftsted?

Hvis du ønsker et UOMTVISTELIGT bevis på at Jesu død på jødisk forlangende,
ikke ophævede RIGET FOR ISRAELS komme, må du læse lidt videre i Apg teksten.
F.eks kapittel 3 fra vers 12-26, ser du beviset. Et afsnit hvor flere ting
bør bemærkes :

Peter taler til "Isralitiske mænd" v12. Peter taler om forræderriet, jøderne
var skyld i. v 13-15. Peter bekender at jøderne og deres rådsherre handlede
i uvidenhed og at det på denne måde skete, hvad Gud havde forjættet gennem
profeterne. v 17-18. Peter forkynder omvendelses budskabet og siger at kun
deres omvendelse til tro på Jesus, kan bringe det, af Gud forjættede over
Israel igen (husvalelsestiderne) således at den Messias (Kristus) som var
bestemt for det Isralitiske folk, nemlig Jesus, kan komme igen og oprette
Riget for Israel. v19-22.

Afsnittet afsluttes med følgende :

I er nu profeternes børn og børn af den pagt, som Gud oprettede med jeres
fædre, da han sagde til Abraham: >Og i din sæd skal alle jordens slægter
velsignes.< Det var for jer, Gud først oprejste sin tjener, og han har
sendt ham for at velsigne jer, når I hver især vender om fra jeres
ondskab.« v 25-26.

Hvis jødernes løfter fra Gud, var forkastet, ved deres forkastelse af Jesus
Kristus som deres Messias, er ovenstående passage totalt malplaceret i
forhold til de fire evageliers forkyndelse hvilket naturligvis ikke er
tilfældet. Husk på at Peter taler til Isralitiske mænd, om profeterne og om
Riget for Israel, EFTER Jesu Himmelfart og EFTER Helligåndens komme.

> Jeg synes at der mange steder i skriften, især Jesu lignelser i
> evangelierne, der taler for min opfattelse af at jøderne stadig har
> muligheden for frelse, men at de desværre bevidst synes at lukke øjnene
> for Jesus. Det kan godt være at det er en del af Planen, men
> jeg kan ikke få øje på at jøderne skulle tilbydes en Ny, Tredje
> Pagt ved Jesu Genkomst...Den Ny Pagt ER indgået og den må
> de så - ligesom os andre - forholde sig til.Derved ER forjættelserne
> til jøderne ved Abraham allerede een gang kulmineret i Jesus,
> da det var dem, han kom til, og Riget synes sådan set
> allerede oprettet som et åndeligt Rige i den kristne menighed...

Der er IKKE tale om en ny og tredie pagt som skal oprettes med jødefolket.
Der er tale om etaper i Guds frelsesplan, der bringer frelse udfra samme
pagt, som er den NYE PAGT ved Jesu blod og offergerning.

--

E.Dalgas



Erik Engelbrecht Lar~ (22-05-2002)
Kommentar
Fra : Erik Engelbrecht Lar~


Dato : 22-05-02 18:32




"E.Dalgas" <erik-dalgas@mail.sonofon.dk> skrev i en meddelelse
news:3ceabf18$0$7015$bc7fd3c@news.sonofon.dk...

> Efterfølgende må det selvfølgelig forklares hvordan Jesus Kristus måtte dø
> på et kors og opstå i sejr over synden og døden. For det var jo ikraft af
> forsoningen at Jesus blev den virkelige, den sande arving og opfyldte Guds
> ord til Abraham. Dette så de narturlige børn af Abraham ikke, fordi en
> forhærdelse over dem forhindrede det og således medvirkede til at Guds
> frelsesplan kunne opfyldes. Men da det ifølge Guds eget ord til Abraham,
var
> Guds ønske at give hans sande afkom landet, vil det narurligvis også blive
> givet så det framstår på jorden. Men det sker kun igennem den pagt, som
nu,
> i Kristus Jesus er blevet oprettet. Den nye pagt ved Kristi blod, der
> forklare Guds tanker bag Hans ord til Abraham og fastslår at kun Jesus
> Kristus, den Guddommelige Søn kunne opfylde og dermed arve Guds løfter.
> Enhver der tror Kristus, bliver Kristi medarvinge og indtræder i det sande
> afkom som Gud startede med at udtage af denne verden, da Abraham blev
kaldet
> og sat i pagtsforhold til Gud.

Det er ikke den samme Jesus vi tror på, det er lige som du vil skilde Guds
forjættelser og Jesus fra hinnanden. Den Jesus jeg tror på er lig med Guds
Ord, det vil sige; Guds Løfter til Abraham og Jesus Kristus er en og samme
ting, Guds Ord.

Fordi kød og blod ikke skal arve Guds rige, skal heller ikke Abrahams
kødelige afkomst arve forjettelserne.
1 Kor 15v50 Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds
rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.

Dem Gud kalder arvinger er de mennesker de i kraft af troen bliver gjort til
arvinger ved at Gud lade dem genføde.
Gal 3v29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft
af Guds løfte.

Det vil sige; at dine og MHs naturlige Jøder ikke kan være arvinger i kraft
af deres kødelige forhold til Abraham. Men alle det tror og lader sig
Genføde af Vand og Ånd, bliver gjort til Abrahams arvinger i kraft af deres
tro.

Erik L

"Den Økumeniske vej, er den
nyt vej til et nyt Pavestyre"

>
> --
>
> E.Dalgas
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste