Lars Erik Bryld <lars-erik@dadlnet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:jffqeu056i6sbf4ogrcqjgsufrqsos2814@4ax.com...
> On Wed, 22 May 2002 14:10:03 +0200, "Mr. D" <s-griis@post5.tele.dk>
> wrote:
>
> Man bliver jo næsten nødt til at læse bogen for at finde ud af hvad
> det ovenstående dækker over (og så begrebet tidshusholdninger). Det
> minder mig om den forespøgsel på "Left Behind"-bøgerne (og filmen) for
> noget tid tilbage. En af forfatterne til den serie hyldte en
> eskatologiretning kaldet pretribunal jubilation eller noget i den dur.
Jeg ved ikke om "pretribunal jubilation" blot er de danske ord for
pretribulationistisk premillenianisme, men det er det nok. "Left behind"
bøgerne er forfattet ud fra dette eskatologiske syn.
Uanset hvad man ytrer af overbevisning om fremtiden, så kan man puttes i
kasser, som allerede på forhånd er defineret og givet et flot navn. Hvis man
har holdninger til fremtiden, som ikke kan puttes i nogen af disse kasser,
ja så er man farlig for den lokale menighed, man kommer i.
Siger jeg f.eks. at jeg tror på, at oprettelsen af staten Israel i 1948 er
et eskatologisk tegn, ja da er jeg allerede kategoriseret. Siger jeg
derimod, at jeg tror på verdensvid vækkelse, og evangeliets fremgang ud over
hel jorden til verdens ende, ja da er jeg også kategoriseret, men puttet i
en anden kasse.
Man inddeler normalt de eskatologiske syn efter f.eks. hvordan man læser og
forstår Åbenbaringsbogen. Her kan inddelingen være:
Futurismen: Åbenbaringens størstedel er endnu ikke opfyldt
Historicismen: Åbenbaringen er stort set opfyldt i historiens gang
Polemicisme (idealisme): Åbenbaringen givet til opmuntring af kristne under
forfølgelse - symbolsk
Preterismen: Åbenbaringen er opfyldt fuldt ud i år 70, og der findes ingen
fremtidsprofetier for menigheden
Det er meget interessant, men det er ikke det, jeg vil med dette indlæg, så
det kan du selv studere.
Så kan man inddele de kristne efter deres syn på 1000 års riget, og det er
mindst lige så interessant. Her er tre store retninger:
Amillennialisme
Der siger, at 1000 års riget er symbolsk, og udgør hele tidsperioden mellem
Kristi første og andet komme. Åbenbaringsbogen er ikke kronologisk - Kap. 20
er en opsummering. Augustin var utilfreds med premill. Og skabte en formel
amill. forståelse. Altså hører denne forståelse af Bibelens eskatologiske
profetier til fra det fjerde århundrede og fremefter. Størstedelen (heraf
stort set hele den katolske kirke) er udpræget Amill.
Postmillennialisme mener, at Evangeliets udbredelse vil føre til at hele
verden bliver kristnet. Dette vil til sidst indlede 1000 års riget. Der
bliver altså en jævn overgang fra vores nuværende tid og til 1000 årsrigets
tid, en glidende bevægelse frem til Verdensfred og Kristne værdier over hele
verden. Derefter vil Kristus komme tilbage. Kristus skal i 1000 års riget
regere - ikke fysisk - men i hjerterne. Der skal blive en perfekt fred og
fremgang - social - økonomi - uddannelse - medicinsk.
Tykonius (4. årh.) kom med tanken, og den blev Adopteret af den katolske
kirke i en tid, hvor kirken var i stærk fremgang, og hvor det syntes
sandsynligt, at kirkens fremgang kunne ende i et verdensvidt 1000 årigt
rige. Postmill. betyder, at Kristus kommer EFTER 1000 års riget, som altså
indføres af kirken. Den katolske kirke gik fra den postmill. tankegang, og
advarer mod mill. generelt. Den katolske kirke er idag udpræget Amill. Når
man hører nogen sige, at kristus ikke kan komme tilbage før evangeliet er
prædiket til alle folk, ja da er det en postmill. tankegang, også selvom de,
der siger det, er ignoranter. Postmill. fik et ordentligt knæk ved 1.
verdenskrig og tiden deromkring, fordi alle de store ulykker som ramte
verden i det 20. århundrede ikke stemte særlig godt med den positive
kristelige verdensudvikling, postmill. forkyndte. men der er sket en kraftig
eksponering af dette syn de sidste tredive år, som er ved at fortrænge
premill. fra de evangeliske kirker verden over.
Premillennialisme var den dominerende eskatologi i de tre første århundreder
F.eks. Papias, Irenæus, Justin Martyr, Tertullian. Premill. er udpræget
åndelig baseret og gør ikke så meget som postmill i at arbejde politisk. Det
handler om at Sprede evangeliet og vente Herrens genkomst. Det er ikke
kirken, der skal ændre hele verden, men Kristus, der skal gøre det, når han
kommer. Kirken skal forkynde, sprede evangeliet, hjælpe, hvor den kan, søge
at minimere smerte osv. under dyb og hellig forventning om Herrens genkomst.
Premill. tror på, at der Før Kristi genkomst vil komme en stor trængsel (som
i "Left behind") og Derefter et fredsrige (traditionelt på 1000 år) med
Kristus som konge. Det understreges kraftigt, at dette rige, ikke ses som
den endelige saliggørelse for menneskeheden, men kun er en overgang til den
nye himmel og nye jord, hvor altet fornyes. Den kristne menigheds plads er
ikke på jorden, men i himlen. Jeg ved at nogle (sekteriske?) grupper taler
for fredsriget på jord som den ypperste ende for menigheden, men det hører
ikke med til traditionel premill.
Forløbet er altså, at der i de sidste tider skal komme et Frafald (modsat
postmill. opfattelsen, der kun proklamerer fremgang og vækkelse). Derefter
skal der komme en Trængsel, som både er den samlede opsummering af
menneskenes synd, Satans endelige oprør, og Guds vredesdom over nationerne
på én gang. Så sker der en Genoprettelse ved Kristus af verden, og der
kommer et fredsrige, som skal vare indtil enden.
Ifølge premill. er det ikke kirkens opgave at indføre teokatisk politisk
styre / riget
Vi skal forkynde evangeliet - salve på syndesår - Lade Kristus om
verdensvæltningen.
++++++++++++++
Hver af disse tre eskatologiske syn har deres undergrupper. F.eks. findes
der inden for den moderne postmill. begreber som:
Rekonstruktionisme,
Dominion Teologi
Kingdom Now,
Revisionisme
Guds manifesterede Sønner:
den nye slægt
Joels Hær
osv. osv.
Det sjove her er, at ideen om verdensvid vækkelse og evangeliets fremgang
til verdens ender, om alt godset og guldet, der tilhører Herren, og som vi
kan proklamere for menigheden til Guds arbejde, og om kristus, der ikke kan
komme tilbage før evangeliet er forkyndt til alle osv. osv. er udpræget
postmill.
Normalt tilhører de, der mener, at staten Israel er et eskatologisk tegn
premill. og dermed tror de, der indbefatter Israel i Guds frelsesplans
endelige mål, på en stor trængsel ved tidernes ende, og på at Kristus selv
skal stige ned og ordne de verdensvide problemer.
Men de karismatiske vækkelser, der er strømmet ind over Danmark de sidste
årtier, har haft udpræget postmill. tendenser, og har fået Danmarks premill.
frikirkefolk til at tænke postmill, så nu tror mange frikirkekristne i
Danmark både på en verdensomspændende vækkelse ved kirken og på Israel som
Guds folk. Det kan rent teologisk ikke lade sig gøre, og det er én stor
forvirring, men hva... de kristne er lykkelige, selvom det er lykkelig
uvidenhed, de lider af...
Indenfor Premillennialisme kan man tale om konservativ eller traditionel
premill. der normalt ikke har Israel med i deres eskatologiske syn. Og så
kan man tale om Dispensationisme (tidshusholdningsoverbevisningen), der har
Israel som en central figur i de eskatologiske begivenheder.
Dispensationismen taler om, at Gud arbejder i "husholdninger", tider eller
tidsaldre. To store tidshusholdninger er f.eks. "Lovens tid" (Israel) og
"nådens tid" (menigheden). En tredie er "Rigets tid". Hvis man er hardcore
Dispensationist, taler man om ialt 7 tidshusholdninger:
Uskyldighedens tidshusholdning
Samvittighedens tidshusholdning
Samfundsstyrets tidshusholdning
Løftets tidshusholdning
Lovens tidshusholdning
Nådens tidshusholdning
Rigets tidshusholdning (Tusindårsriget)
Gennem alle husholdninger frelses man ved tro, men der er i hver husholdning
en bestemt egenskab, som træder frem på en sådan måde, at man måske kan
sige, at mennesket er prøvet gennem alt og fundet for let, hvorfor mennesket
ikke har nogen undskyldning, men trænger Gudgiven tilgivelse, frelse og
forsoning. F.eks. på den her måde:
Uskyldighedens tidshusholdning:
Mennesket lider ikke under nogen synd. Har direkte fællesskab med Gud.
Mennesket gør oprør, og uskyldens tidsalder slutter med dom, idet Gud smider
mennesket ud af Edens have.
Samvittighedens tidshusholdning
Går fra Adams fordrivelse og indtil Noa. Her er ikke nogen lov eller nogen
skrifter, som styrer menneskets adfærd. Her kan siges at være tale om
samvittigheden. Synden vokser og tidsperioden afsluttes med Guds dom ved
syndfloden.
Samfundsstyrets tidshusholdning:
Fra enden af syndfloden og til Babelstårnet. Her står for første gang
herskerne frem. Mennesket styres og samfundet kontrolleres af høvdinge,
førere og "konger" symboliseret ved den første verdenshersker Nimrod.
menneskets oprør eskalerer, og tidsperioden slutter med Guds dom ved
adspredelsen.
Løftets tidshusholdning:
Går fra Babelstårnet og til Israels slaveri i Ægypten. Her ledes Guds
udvalgte ved løfterne til fædrene. Tidsperioden slutter ved Guds dom og
folkets slaveri i Ægypten
Lovens tidshusholdning:
Går fra Sinai bjerg og loven til Kristi fremtræden. Israel nægter at tage
imod deres messias, og tidsperioden ender med Guds dom, Jerusalems
ødelæggelse, templets nedbrænding og diasporaen.
Nådens tidshusholdning:
Er menighedens tid. Den tid det tager "hedningerne at gå fuldtalligt ind".
Vi lever endnu i nådens tidshusholdning, men en dag skal den ende i Guds
vredesdom over verdens nationer og menighedens bortrykkelse.
Rigets tidshusholdning (Tusindårsriget):
Herefter går scenen tilbage til Israel, der skal træde ind i det fredsrige,
som er blevet dem lovet gennem hele GT. Menigheden som åndeligt folk i det
himmelske og Israel som førstegrøden blandt nationerne indgår efter nogens
mening i en slags symbiose med Kristus som hoved, der som jødernes messias
og konge regerer udfra det jordiske Jerusalem, som han har lovet jøderne i
sin egenskab af Davids søn.
Herefter er det slut på den profetiske verdenshistorie, som vi kender den,
og på dispensationerne. Men spørgsmålet er om det er slut. Jeg ved, at vi
kristne tænker på fremtiden som en tidsløs evighed, men Bibelen taler om en
stadig udvikling "fra herlighed til herlighed" og Paulus taler ikke om en
tidsløs fremtid (???) men om de kommende tidsaldre.
Så skulle der være en ottende tidsalder (Kristi tal), ja da skulle den
betegne den nye begyndelse, ligesom den første (ottende) dag, hvor vi skal
blive Kristus lig, thi vi skal se ham, som han er, og hvor Gud skal blive
alt i alle.
+++++++++++++++++++++++++++++++++++
Premillennialisme arbejder med en kommende trængsel, der traditionelt løber
over syv år (Taget ud fra bl.a. Daniel og Åbenbaringen). Synet indebærer
også menighedens bortrykkelse til Kristus i skyerne inden det hele tager
rigtigt fat. Derfor kan Premillennialisme igen inddeles i mindst (der findes
faktisk flere) 3 underkategorier, nemlig: Pre- Mid- og Post -
Tribulationisme, alt efter om man tror på, at bortrykkelsen sker før, midt i
eller efter den store trængsel.
Det gik lidt hurtigt, og jeg har skudt frit fra leveren, men jeg håber, du
fik noget ud af det (hvis du gider læse så lange indlæg)
Mr. D
Simon Griis
www.amen.nu
Den sande eskatologiske futuristiske premillennialistiske
dispensationistiske pretribulationist af Guds nåde