Da jeg mødte Max, min kærestes hund i september måned, havde han så at side
aldrig oplevet vand før, andet end i badekar og bruser, og selvfølgelig det
man kan pjaske med fra vandskålen. Mens "mine" dengang 4 hunde var vant til
at komme ned til en nærliggende sø jævnligt, for at bade og lege.
Da jeg boede i Kbh. med Rocco og Sofus, cyklede jeg tit til enten Ryparken
(Lige ved siden af Mindelunden), til Utterslev mose, eller jeg tog i
Bernstorffsparken, hvor hundene fik lov til at svømme og boltre sig i vandet
som det passede dem. Især Sofus er glad for vand.
Så flyttede jeg sammen med min kæreste til Halk 15 km øst for Haderslev,
lige ud til Lillebælt. Og lige syd for Bankel fuglereservat. Mellem d 15
marts og 15 juli er der ikke adgang til reservatet, men ellers er der ingen
restriktioner.
Området er cirka 1 x 3 km stort og ligger fra Bankel sø til Lillebælt.
Terrænet er meget ujævnt, med kun græs og siv bevoksning. Og det meste af
vinteren har området være meget ustabilt med hensyn til hvor meget eller
lidt vand der var fyldt op med, og dermed om der var landfast eller om man
skulle vade rundt fra den ene mini ø til den næste.
Rocco, Sofus og Bowie var ligeglade med vandet, og vadede uanfægtet gennem
de vandmasser, som jeg nu fandt godt at passere, mens jeg skulle se om jeg
kunne undgå at få oversvømmelse i gummistøvlerne. Selv da der var sne og
tynd is på vandet, elskede de at lege rundt i området og udforske for
fugleskelleter, muslinger og muslingeskaller, tang og andre interessante
sager.
Men Max....!! ham skulle jeg tit tilbage og hente, når han egenrådig som kun
en gravhund kan være, lige skulle noget mere vigtigere end at komme når der
blev kaldt, og når han så opdagede at vi andre havde passeret et vandhul,
vadested eller lignende, så stod han bare på kanten og skreg at jeg skulle
komme tilbage og hente ham. Og når jeg så bøjede mig og vadede tilbage for
at tage ham op og bære ham, så hoppede han selvfølgelig lige præcis udenfor
rækkevidde....For egentlig ville han bare ha' at vi alle gik den vej HAN
havde bestemt.........hvilket nu sjældent, for ikke at sige aldrig, lykkes.
Hele den lange historie for at fortælle at Max nu er blevet vandhund. På et
eller andet tidspunkt i løbet af vinteren fandt Max ud af at vand er hans
rette element.
Nu hvor vi har passeret d 15 marts og al adgang til fuglereservatet er
lukket, så går vi i stedet hen til skrænten, der går ned til Lillebælt,
næsten hver dag. I dag da vejret var så lækkert, havde min kæreste og jeg
taget kaffe med, og vi sad på kanten af skrænten og lod hundene lege rundt
nede på stranden ca. 10 meter under os. Rocco blev oppe hos os voksne og så
værdigt og overbærende på de andres leg. Bowie havde travlt med at rulle sig
i alle mulige "velduftende" parfumer på stranden, Sofus ledte efter
muslinger med og uden skaller, som han åd med stor velbehag, og Max... han
legede Columbus eller en anden søfarende opdagelses rejsende. Han tullede
lidt rundt i vandkanten og spiste tang.........så opdagede han en stor sten,
som han med megen møje og besvær fik klatret op på. Der stod han så og
prøvede ihærdigt at holde balancen. (Glemte jeg at fortælle, at Max
desværre, efter han blev kastreret, har taget ret meget på, og lige nu
kæmper med at skulle tabe sig små 4 kilo) Efter at ha' stået længe på den
besatte ø, ville han åbenbart besætte endnu en ø, der lå hele 30 cm fra den
første, og da der ikke var bygget bro derover endnu, blev Max overmodig og
ville tage et kæmpe spring derover. Pånær at han faktisk landede i vandet,
med et ordentlig plask.......kun 5 cm fra afsætningspunktet, så fik han
faktisk oxo besat den 120 cm2 store ø...........Der var lige plads til hans
4 poter, og ikke noget som helst andet. Der stod han så meget stolt og
forsøgte at holde balancen og værdigheden ...... Da han til sidst væltede
sidelæns ned, kiggede han hurtigt rundt for at se om nogen havde set hans
forsmædelige fald. Og som om det hele var efter planen, søgte han nu igen
efter tang, som han stikker hele hovedet ned under vandet efter. Så selv en
stædig og stok konservativ hund, som en gravhund nu engang er, kan
omvendes....når bare han selv vil.
Jeg glæder mig til vandet har en temperatur, hvor jeg kan holde ud at dyppe
mit "øndige" korpus deri, og se hvordan hundene reagere på at jeg nu oxo
deltager i vandlegen. det har ingen af dem prøvet før....
Venlig hilsen
Pernille & Co.
http://praxis-it.dk Se vufferne her