Tirsdag 30. april 2002
Vandrefalke
For første gang i 30 år er det nu sandsynligt, at et vandrefalkepar vil
yngle i Danmark. Sidste år glippede det for et par ved Møns Klint, da hannen
ikke var blevet kønsmoden, men i år har han skiftet til voksendragt, og der
er derfor god udsigt til unger i reden. Dette siger ornitolog Niels Peter
Andreasen, som også var den, der i 1969 konstaterede, at vandrefalkeunger
var blevet stjålet fra reden på Møns Klint. Plyndringen kombineret med
forurening med bl.a. DDT gjorde, at det sidste ynglende par i 1969
forsvandt, men nu er der så mulighed for en ornitologisk sensation
(Berlingske Tidende s. 2).
Bjarne Andersen
|