Kim Bjoern Nielsen <fornavn.efternavn@pjat.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3cc31922$0$78768$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> ...altså et stort træ! 6-8m højt m. stor krone. Leveret (lodret) i et hul
i
> jorden - i midtjylland.
>
> Og hvilket træ kan I anbefale: Formålet er vindlæ (der er meget af det),
og
> det skal være et løvtræ.
>
> /Kim
>
> PS. Og hvor stort hul skal jeg grave!?
>
>
Der er andre der har svaret på "selve træets pris", men jeg har med og uden
held selv flyttet rimeligt store træer.
Du skal overveje om man kan komme til at plante det, eller du skal have en
stor mobilkran ud for at lave løftet. Det er en vigtig overvejelse, for det
er meget dyrt med en kran. Jeg selv, flytter kun træer som min maskine kan
lyfte.
Hullet:
Jeg plejer at grave hullet når jeg har gravet træet op, det gør jeg fordi
jeg ikkke ved hvor stort rodnettet er, før end jeg har gravet det op. Du
skal "bare" grave et hul som er stort nok til den rodklump du får, den kan
du få oplyst når du bestiller træet.
Det skal være så dybt, at det kommer 20 -> 40 cm jord oven på klumpen.
Står træet i vind, så skal det tøjres, og det skal være meget stabilt. Hvis
træet står og "rokker" det mindste på roden, så ødelægger det de små nye
rødder, og træet går i værste fald ud. Som eksempel, har jeg nogen
nåletræer, som har været meget tæt på at vælte i vinterstormen. De er ikke
"plantede", men altså regulærer træer. Jeg har "hjulpet" dem lidt, ved at
stabiliserer dem med en pæl, men det er altså ikke nok og de skal nu fældes.
Regn med at det skal være tøjret i 2 -> 5 år.
Vandning:
Du skal lægge en drænslange ned omkring roden, når du planter træet. Og så
skal du vande .......... Ufatteligt meget....
Indtil træet har dannet et nyt rodsystem, skal du betragte det som en
potteplante. Og træer er nogen store tørstige nogen
Jeg har plads til at svine lidt med det, så jeg laver en lille vold på 10 -
20 cm højde, i hele rodens omkreds. Den fylder jeg med vand, og lader det
sive ned. Det gør jeg dagligt i starten, men ellers et par gange om ugen, og
endnu mere hvis det er varmt og tørt.
Der er altså en efterfølgende udgift til vanding og gødning, som du skal
regne med fortsætter i en årrække. 100-> 500 litter vand, 3 gange om ugen
koster jo også lidt.
Risiko:
Jeg regner groft med at ca. 2 ud af 3 træer går ud, om det stemmer hvis
træet er korrekt beskåret, også på roden!, ved jeg ikke.
Jeg kunne aldrig finde på at flytte et træ, hvis jeg ikke havde træet,
pladsen, maskinerne, og egen brønd, til det. Jeg kan trods alt gå og hygge
mig en weekend med det, men hvis jeg skulle have en entreprenør og evt. en
mobilkran til det, ville det være alt for dyrt.
Det er altså muligt, at plante et voksent træ. Men regn med at der er meget
dyrt, og at der er utroligt meget arbejde, både under selve plantningen, men
også efterfølgende.
Mvh
Thomas