|
| Spørgsmål om kuglens sættedybdes betydelig~ Fra : Lars Beck Jensen |
Dato : 15-04-02 22:51 |
|
Hej herinde.......
Jeg har lige færdigladet et lille parti .243 med en Mega 100 grain
kugle...da jeg var færdig med det lille parti på 20 patroner, opdagede
jeg at kuglesætteren havde skubbet sig en smule, så den ikke satte
kuglen ned til en færdig patron med længden 67 mm., men derimod en
længde på 66,5 mm.
Mitv spørgsmål er så: er der risiko ved at benytte disse patroner nu,
med den mindre længde - her tænker jeg på, at trykket inde i patronen jo
vil stige (hvis jeg da har læst ordentlig på teorien).
Mvh.
Lars
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
| |
Freddie (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Freddie |
Dato : 16-04-02 00:38 |
|
Hej Lars
Såfremt du ikke arbejder med absolutte max. ladninger i dit våben, så
har den halve millimeter absolut ingen effekt. Det ville have været lidt
mere problematisk såfremt totallængden var blevet længere og eventuelt
have fjernet projektilets friflugt, men det er en anden historie.
Er de bare blevet en halv milimeter kortere og der IKKE er tale om
ekstreme hårtladede maxladninger så kan du roligt bruge dem og der vil
ikke være nogen ændring på præcision med mere (alt andet lige).
Venlig hilsen Freddie
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Per Herholdt Anderse~ (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Per Herholdt Anderse~ |
Dato : 16-04-02 06:01 |
|
Jeg lader ikke selv, men mener at have læst at det ideelle er en sættedybde
der er tilpasset det våben der benyttes på den måde at der lige netop er
kontakt med riffelgangen - og altså ingen friflugt. Er det helt forkert??
Per
| |
Jon Inge Bragstad (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Jon Inge Bragstad |
Dato : 16-04-02 09:13 |
|
On Tue, 16 Apr 2002 07:01:09 +0200, "Per Herholdt Andersen"
<herholdt@andersen.tdcadsl.dk> wrote:
>Jeg lader ikke selv, men mener at have læst at det ideelle er en sættedybde
>der er tilpasset det våben der benyttes på den måde at der lige netop er
>kontakt med riffelgangen - og altså ingen friflugt. Er det helt forkert??
Friflukt er en av disse faktorene i ladingens verden som en kan
diskutere seg grønn på, uten å finne noen bestemte svar...
Benchrestskyttere lader som regel med minimal friflukt, men jeg har
hørt fra andre som har forsøkt med ulik friflukt at man gjerne kan få
den Beste Presisjonen [tm] med lang friflukt... ; )
------------- Jon Inge Bragstad --------------
-------- Visit Jonis Huntingpages. -----------
- http://home.online.no/~sivertb/hunters.htm -
------- Member of the Hunting Trail. ---------
| |
Brynjar Harsvik (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Brynjar Harsvik |
Dato : 16-04-02 10:40 |
|
On Tue, 16 Apr 2002 07:01:09 +0200, "Per Herholdt Andersen"
<herholdt@andersen.tdcadsl.dk> wrote:
>Jeg lader ikke selv, men mener at have læst at det ideelle er en sættedybde
>der er tilpasset det våben der benyttes på den måde at der lige netop er
>kontakt med riffelgangen - og altså ingen friflugt. Er det helt forkert??
Det _kan_ være det ideelle i _noen_ rifler. Det trenger imidlertid ikke å være
slik. For å finne det ut må du bare utvikle en ladning som lover godt i
utgangspunktet og deretter forske på om settedybde kan ha negative eller
positive effekter. Personlig liker jeg ikke å sette kulene i kontakt med
riflingen. Hvis noe skulle skje med ei hylse og kula ikke sitter skikkelig fast
kan du risikere at den sitter fast i løpet hvis du ombestemmer deg og ikke vil
avfyre patronen. Det er også noe mindre å gå på i forhold til trykk.
Brynjar
| |
Frans Jensen (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Frans Jensen |
Dato : 16-04-02 15:39 |
|
On Tue, 16 Apr 2002 07:01:09 +0200, "Per Herholdt Andersen"
<herholdt@andersen.tdcadsl.dk> wrote:
>Jeg lader ikke selv, men mener at have læst at det ideelle er en sættedybde
>der er tilpasset det våben der benyttes på den måde at der lige netop er
>kontakt med riffelgangen - og altså ingen friflugt. Er det helt forkert??
det kommer an på - - - - -
kun prøveskydning kan give svaret
jeg lader selv 30-06Spr. og med samme ladning men med en friflugt
der varierer fra nul og op til 2 milimeter, har jeg ikke kunnet
se nogen forskel i spredningen, træfpunktet blev heller ikke
flyttet, det sidste tager jeg som tegn på, at mundingshastigheden
ikke har ændret sig målbart
--
Folk der ikke synes om at bruge Linux kan bare lade være
-
-
det samme gælder selvfølgelig for Windows
| |
Lars Beck Jensen (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Lars Beck Jensen |
Dato : 16-04-02 14:50 |
|
"Freddie" <Freddie.news@kandu.dk> wrote in message
news:HsJu8.26391$567.1130757@news000.worldonline.dk...
> Hej Lars
> Såfremt du ikke arbejder med absolutte max. ladninger i dit våben, så
> har den halve millimeter absolut ingen effekt. Det ville have været lidt
> mere problematisk såfremt totallængden var blevet længere og eventuelt
> have fjernet projektilets friflugt, men det er en anden historie.
> Er de bare blevet en halv milimeter kortere og der IKKE er tale om
> ekstreme hårtladede maxladninger så kan du roligt bruge dem og der vil
> ikke være nogen ændring på præcision med mere (alt andet lige).
> Venlig hilsen Freddie
Hej Freddie
Jeg lader med 42.9 grain N-160. hvilket er en ladning som ligger lige
midt mellem den min. og max ladning, som bliver anbefalet i Ladeboken
udg. 4
Tak for svaret........
mvh. Lars
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
| |
Lumholdt&Riber (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Lumholdt&Riber |
Dato : 15-04-02 23:27 |
|
Hvis du bare overholder minimumslængden (den, der i f.ex Speers lademanual
hedder C.O.L. -cartridge overall length) sker der ikke noget kritisk. hvad
angår gastrykket. Det er derimod højst tænkeligt, at du ved at sætte
patronen højere opnår en bedre præcision. I Speer står der, at jo højere
patronen sættes, jo bedre præcision, men der skal jo altså også være lidt
headspace -patronen må ikke sidde alt for tæt eller hvile på riffelgangen i
piben, det kan også skabe et kritisk højt tryk i kammeret.
venlig hilsen Henrik L. Sørensen
| |
Lumholdt&Riber (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Lumholdt&Riber |
Dato : 15-04-02 23:29 |
|
Hvis du bare overholder minimumslængden (den, der i f.ex Speers lademanual
hedder C.O.L. -cartridge overall length) sker der ikke noget kritisk. hvad
angår gastrykket. Det er derimod højst tænkeligt, at du ved at sætte
patronen højere opnår en bedre præcision. I Speer står der, at jo højere
patronen sættes, jo bedre præcision, men der skal jo altså også være lidt
headspace -patronen må ikke sidde alt for tæt eller hvile på riffelgangen i
piben, det kan også skabe et kritisk højt tryk i kammeret.
venlig hilsen Henrik L. Sørensen
| |
J Nielsen (17-04-2002)
| Kommentar Fra : J Nielsen |
Dato : 17-04-02 17:05 |
|
On Mon, 15 Apr 2002 21:50:38 +0000 (UTC), "Lars Beck Jensen"
<heeman72@hotmail.com> wrote:
>Hej herinde.......
>
>Jeg har lige færdigladet et lille parti .243 med en Mega 100 grain
>kugle...da jeg var færdig med det lille parti på 20 patroner, opdagede
>jeg at kuglesætteren havde skubbet sig en smule, så den ikke satte
>kuglen ned til en færdig patron med længden 67 mm., men derimod en
>længde på 66,5 mm.
>
>Mitv spørgsmål er så: er der risiko ved at benytte disse patroner nu,
>med den mindre længde - her tænker jeg på, at trykket inde i patronen jo
>vil stige (hvis jeg da har læst ordentlig på teorien).
Du kan roligt bruge dine "korte" patroner. Trykstigningen vil være minimal og
næppe målelig, især når det drejer sig om en kaliber som .243, hvor den
samlede hylstervolume kun vil ændres ganske lidt når kuglen sættes en halv mm
dybere.
Anderledes problematisk kan det være når man har at gøre med korte "straight
wall" pistol patroner som f.eks. 44 Mag eller 38 Spc. Især den sidst nævnte
har været årsag til talrige uheld når der har været anvendt hurtigt brændende
krudt som fylder hylstret mindre end halvt op. Hvis kuglen, på grund af
rekylen fra de foregående skud, glider tilbage i hylstret kan der ske ting og
sager (*)
I Vihtavuori's glimrende ladebog er der vist et eksempel, hvor trykket stiger
ca 40% blot ved at sætte kuglen 3mm dybere in en 9mm Parabellum patron.
(*) Som så ofte før, taler jeg her af bitter erfaring ;)
--
Knæk og bræk
J. Nielsen
| |
|
|