Nu ringer det ind til første time i Fiskeskolen.
Fiskeskolen er Danmarks Sportsfiskerforbunds nye klub for alle de 10-18
årige, der gerne vil lære noget om sportsfiskeri og ud på en masse
fisketure. Forbundet har en masse dygtige instruktører, og sammen med de
lokale foreninger står de for Fiskeskolens tilbud til de unge.
Alle unge mellem 10 og 18 år har nu chancen for at deltage i Fiskeskolen,
når Holsted Lystfisker Klub indbyder til fiskeri i Sølvdal Put and
Take,Torsdag d.18 April kl.18.30-20.30.
Alle unge er velkomne til at deltage, og vi håber der kommer rigtig mange.
Vi vil gerne gøre en indsats for at få flere unge til at dyrke
Sportsfiskeri, og netop nu er der et glimrende fiskeri efter ørreder,og med
hjælp fra vores instruktører skal alle nok få noget ud af turen.
Alle der ikke tidligere har deltaget i Fiskeskolen, får en velkomstpakke med
fiskegrej og andre gode ting fra Fiskeskolens sponsorer.
Inden fiskeriet starter, får alle deltagere en grundig instruktion i mindre
grupper, så de lærer, hvor de har de største chancer for at finde ørrederne,
og hvad de skal friste dem med, for at få dem på krogen.
Der vil også være mulighed for at smage frisk røgede ørreder,ligesom der
trækkes lod om 5 flotte præmier.
Det koster 20- kr. at deltage, og forhåndstilmelding er ikke nødvendig.
Nærmere information hos klubbens formand Peter Bjerrisgaard på 75393524.
Mvh
Henning Pedersen
Danmarks Sportsfiskerforbund
|