Ja, så fik jeg endelig snøvlet mig sammen og fik sparket min røv ned i
biografen og set Black Hawk Down. Det er ikke fordi jeg vil starte endnu en
diskussion om nogle af de ting vi diskuterede tidligere, jeg synes bare jeg
ville lade folk vide hvad jeg synes om den, nu hvor jeg har set den, fordi
vi havde de voldsomme diskussioner som vi havde tidligere.
Og min konklusion er: Det er da en KANON GOD FILM!!! Jeg synes den er fuldt
ud på højde med Platoon og Full Metal Jacket. Jeg er stort set uenig i
samtlige de kritikpunkter jeg har læst om denne fremragende film. Jeg kan
sagtens respektere at der er mange der har en anden holdning, og ikke er
enige med mig, men jeg må næsten så tvivl om at de som kaldte den for
amerikansk propaganda har set filmen? Jeg kan stort set ikke på nogen måde
vende den film til hvordan det er god "reklame" for det amerikanske militær,
eller hvordan den får andre end de mest krigsliderlige og naive typer til at
få lyst til at melde sig som soldat. Jeg synes den når det kommer til
stykket, er langt mere kritisk end ... hmmm ,det modsatte
[SPOILER i
næste sætning] Og når det kommer til stykket er det jo i stor udstrækning
Pakistanerne der redder kastanjerne ud af ilden. [SPOILER SLUT]
Jeg fandt aldrig helt ud af hvem det var Zeki påstod er voldsforbryder og
aldrig skulle have været med i filmen, hvis han ikke blev fremstillet som
antihelt, og jeg er egentlig også bedøvende ligeglad (var det ikke Ewan
McGregor?). Det gør hverken filmen bedre eller dårligere for mig. At
personerne er tynde og ikke gennemgår nogen stor udvikling er vel logisk.
Filmen foregår over mindre end 24 timer, hvor meget kan folk nå at udvikle
sig? Filmen handler ikke om personerne, den handler om begivenheden. Og den
handler om begivenheden fra den amerikanske synsvinkel. Jeg kan ikke engang
se hvordan man skulle have fået drejet en "somalisk" synsvinkel ind i den
mere end man gjorde. Det bliver forklaret at de ikke bare er nogle onde
sataner, men at de "bare gør som man altid har gjort" det er "den måde man
gør tingene på i Somalia". Og hvis man læser lidt om det, så ved man at de
gør mange sindssyge ting på sindssyge måder dernede set med vores øjne. De
gør det ikke fordi de er dumme eller onde, men fordi de ikke ved bedre, og
fordi det er bare er måden man gør tingene på, og sådan har det altid været.
Men det er alt sammen forrygende uinteressant i filmen, den handler ikke om
folkene og konflikten i Somalia. Den handler om den ene dag, som gik så
grueligt galt for de amerikanske soldater. Og så synes jeg heller ikke den
er overdrevet ulækker og blodig. Der er en enkelt scene, som er en på
grænsen eller måske lidt over, men jeg synes alligevel den tjener et formål.
det er ikke en familiefilm, og det er for mig at se helt i orden at vi
bliver slået i nakken med en vognstang.
Nu har jeg aldrig været i krig, men jeg har dog været i militæret, og på mig
virkede den temmelig realistisk, uden en masse "Hollywood". Og jeg har intet
imod at et par af "hovedpersonerne" fremstilles som helte. Det blev ikke
overdrevet og jeg er ligeglad med om det foregik præcist sådan i
virkeligheden. Selvom filmen bygger over de virkelige hændelser, så er det
immervæk stadig fiktion og ikke dokumentar.
En sjov detalje jeg lige lage mærke til da jeg stemte på IMDB: Piger under
18 er det segment af stemmegiverne der har givet den højeste score, men 9.1.
Mon ikke det hovedsageligt er pga. Josh Hartnett, da samme segment også er
dem der har givet Pearl Harbor de højeste stemmer, med hele 8.2?
Joakim