Hejsa
Italien er, som det nævnes, kontraherende part til konventionen, idet
Italien har ratificeret konventionen den 11. december 1986. Selve
konventionen trådte i kraft den 1. januar 1988.
Når der skal søges efter oplysninger om konventionen, vil det
erfaringsmæssigt, som absolut hovedregel, være en god idé, at finde ud af, i
hvilket regi konventionen er vedtaget, og fortsætte søgningen derfra. At
bruge Retsinformation vil meget sjældent være anbefalelsesværdigt, når det
kommer til andre oplysninger end dem, der specifikt vedrører Danmark. I
dette tilfældes findes bekendtgørelse nr. 60 af 14. juni 1990 om Danmark og
andre landes tiltrædelse af....". Herudover findes der i tillæg hertil
yderligere 3 bekendtgørelser om andre landes tiltrædelser af konventionen.
Imidlertid er den seneste bekendtgørelse fra 1995, hvilket altså ikke giver
svar på, hvilke lande, der har tiltrådt konventionen efter dette tidsrum.
Derfor bør man ligeledes være opmærksom på, hvornår den liste med
kontraherende parter, man er i besiddelse af, senest er opdateret.
Det link I har fået af en anden skribent er, så vidt jeg erindrer, senest
opdateret primo januar 2002. Herved fremgår det ikke af dette, at Israel har
tiltrådt konventionen den 22. januar 2002, hvorefter status er, at
konventionen pr. marts 2002 har i alt 61 kontraherende parter.
I øvrigt bemærkes, at konventionen er medtaget som bilag til lov nr. 733 af
7. december 1988.
/Karina
"Skam & Skule" <moz@oncable.dk> wrote in message
news:Xns91EBB099F2B1mozoncabledk@193.88.15.201...
> Lige et hurtigt spm.
>
> Er Italien med i CISG og hvor kan jeg finde noget om hvilke lande der er
> med i CISG?
>
>
> Skam & Skule
|