"_dentro_" <kena@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3cafa3dc$0$52628$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "_dentro_" <kena@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cafa0fa$0$52639$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Ifølge
http://us.imdb.com/AlternateVersions?0246578 skulle der være
> scener på DVD'en som er cuttet ud af filmen, hvor Frank fortæller lidt
> om sine motiver. Det kunne være det ville hjælpe på forståelsen at se
> den scene. Hvorfor har Richard Kelly dog klippet den ud af filmen?
>
> _dentro_
>
>
++++++++++SPOILER
ADVARSEL+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Nu har jeg endelig fået den købt, og så den igår for anden gang og jeg synes
helt sikkert at man forstår mere af historien når man lige får set den igen.
Den scene hvor frank fortæller om sine motiver er også med som fraklip på
DVD´en. Han fortæller ikke direkte om sine motiver men der bliver "peget"
lidt mere på hvad Franks stemme kunne symbolisere, evt. en højere magt.
Scenen blev klippet fordi Richard Kelly (instruktør) ikke selv er sikker på
hvad den symboliserer og vil lade det stå åbent for seeren selv at finde ud
af det.
Efter min overbevisning er der ikke nogen "rigtig" måde at opfatte historien
i "Donnie Darko". Jeg tror det er meget individuelt hvordan man ser den og
hvad den betyder for en. Ikke mindst pga. ens egen evt. baggrund i forhold
til det religiøse aspekt, som fylder meget i filmen.
Efter min opfattelse er det, fra Donnie kommer ind i køkkenet om morgenen,
en drøm eller en slags parallel verden, måske fremtiden, han lever i, uden
selv at lægge mærke til det. Min teori kommer lidt af skiltet på køleskabet
"Where is donnie?"
Han får så en ekstra chance for at gennemleve det hele en gang til og redde
Gretchen fra at blive kørt over af "Frank" og hans kammerat osv.
Det jeg ser som en drømmeverden er alle de forskellige ting fra hans
"virkelige" liv some blandes sammen. Bl.a. navnet "Frank" som hele tiden går
igen. Søsterens kæreste er den samme Frank som kører i modsat retning af
Donnie i starten af filmen, er manden inden i kaninen, og den samme mand
som kører Gretchen over.
Hvis man vælger at se Frank/kaninen som en slags stemme fra gud, er det
overordnede tema vel guddommelig indgriben. Det er gud der så giver Donnie
hans evne til at ændre på tingene når de er sket og det er gud der redder
Donnie fra at blive knust af jetmotoren, ved at få Frank/kaninen til at
lokke ham udenfor i søvne.
Der er vel også noget symbolik i at den "double feature" der kører i
biografen er "Evil Dead" og "Last temptation of Christ" men da jeg ikke har
set sidstnævnte er jeg ikke helt sikker.
Nu ved jeg at der stadig er en del uforklarelige ting, men der er så
ufatteligt mange detaljer i den film, så det ville være umuligt at
genfortælle og analysere dem alle her, men lissom Dentro, vil jeg da også
gerne høre hvordan folk har opfattet den.
"Donnie Darko"er en af mine favoritter og rangerer på højde med film som
"Requiem For A Dream". Det er et spændende univers og alle i filmen spiller
deres roller helt fantastisk, måske lige på nær Drew Barrymore, som jeg nu
aldrig har set som en god skuespiller. Det var endda underligt rart at se
Patrick Swayze igen og der kan vist ikke være nogen tvivl om at Jake
Gyllenhaal spiller meget overbevisende.
Det er synd der er klippet så meget fra filmen for at få den ned under 2
timer, men DVD´en har heldigvis et godt udvalg af de fraklip, og er i det
hele taget en rigtig fed udgivelse.
/s_i_m_o_n
"Why are you wearing that stupid bunny suit?"
"Why are you wearing that stupid man suit?"
"take it off"