/ Forside / Interesser / Fritid / Sport / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sport
#NavnPoint
refi 3860
ans 3423
Nordsted1 3104
Stouenberg 2510
Kortoverv.. 2244
jakjoe 2179
katekismus 2170
pve 1965
fdbm 1839
10  Klaudi 1810
Idrætsfestival
Fra : Jan Steffensen


Dato : 05-04-02 09:03

Kolding Firma Sport og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) inviterer til 3 dage
fyldt med idræt, motion og samvær. Aktivitetsprogrammet byder på et væld af
idrætsgrene og motionsaktiviteter, således at firmaidrættens motto - alle
kan være med - vil komme til sin fulde ret i Kolding i den 6. - 8. september
2002.

Festivalen starter fredag eftermiddag, hvor deltagerne ankommer til Kolding.
Her bliver der arrangeret motionsaktiviteter og kulturelle aktiviteter i
bymidten og på festivalpladsen på Kolding Stadion, der i løbet af de 3 dage
vil udgøre festivalens omdrejningspunkt. Alle idræts- og motionsaktiviteter
starter fredag eftermiddag, og fortsætter hele week-enden i tidsrummet
lørdag fra kl. 9.00 - 17.00 og søndag fra 9.00 - 15.00.

Et udstillingsvindue
Med firmaidrætsfestivalen vil DFIF og Kolding Firma Sport lave et
udstillingsvindue for de mange tilbud, som firmaidrætten har til de ansatte
på de danske arbejdspladser.
Festivalen er tilrettelagt således, at de mange idræts-, motions- og
aktivitetstilbud er mere end blot et udvidet DM stævne i firmaidræt
Deltagerne skal have en uforglemmelig oplevelse, samtidig med at
firmaidrætten viser hvilke muligheder der er for de virksomheder, der gerne
vil tilbyde deres ansatte idræts- og motionsaktiviteter på arbejdspladsen.
Firmaidrætsfestivalen er et tilbud til alle og samtidig må man gerne tage
familien med. For firmaidrætsfestivalen har både plads og tilbud til hele
familien.

DM stævner i 8 idrætsgrene
Firmaidrætsfestivalen er tilrettelagt, så fundamentet bliver forbundets
DM-stævner i firmaidræt i de 8 traditionelle sommeridrætter.

DM stævner i firmaidræt i
o Beachvolleyball
o Billard
o Dart for 4-mandshold
o Fodbold
o Håndbold
o Petanque
o Pistolskydning 25 m
o Riffelskydning 50 m

Åbne stævner
Udover DM stævner i firmaidræt, inviterer firmaidrætten også til åbne
stævner i en lang række idrætsgrene.
I de åbne stævner er der mulighed for at afprøve nye turneringsformer,
f.eks. med nye former for holdsammensætninger og nye klasser med andre
regler, hvor både børn og voksne samt seniorer (+50) kan deltage sammen.

Der afvikles åbne stævner i
o Badminton
o Beachvolleyball
o Billard
o Bordtennis
o Bowling
o Fiske Festival
o Floorball
o Fodbold
o Håndbold
o Kegler
o Petanque
o Pistolskydning 25 m
o Riffelskydning 50 m
o Squash
o Svømning
o Tankesport (skak og bridge)
o Tennis
o Volleyball

Aktivitetscafé
Har man lyst til at prøve noget helt nyt, giver en stor aktivitetscafé på
Kolding Stadion masser af muligheder for både børn og voksne til at prøve
grænserne af på et oppusteligt klatretårn, en gang "lokums-race", en
actionbane med klatreweb og en spøgelsesborg o.m.m.
I hallen ved Kolding Stadion er der lørdag aften konkurrencer og tests for
folk i laksko. Her kan du "Gi´ din chef høvl", prøve "Shootbasket" og score
"Hole in one".
På en Testcafé kan du teste din præcision på en målvæg, måle farten på dit
skud og teste din springhøjde.

Friluftsaktiviteter
I et stort friluftsland ved Marienlundskoven kan man prøve kræfter med livet
i det fri og de udfordringer naturen byder på. Der vil være aktiviteter som
bue-skydning, øksekast, ringspil, træklatring, svævebaner, glidebaner,
rebbaner, dragebygning, naturgolf, kajak, kajakpolo, sivbåd, lejrslagning,
bål, café, grill, underholdning, mountainbiketeknikbane m.m.

Mountainbikeløb og adventureløb
Der afvikles et mountainbikeløb med 3 ruter i motions -, sports- og
eliteklasse på en 3 km rute som skal gennemkøres henholdsvis 6, 7 og 9
gange.
De eventyrlystne kan deltage i et individuelt adventureløb med specielle
udfordringer og opgaver på ruter på 5, 7 og 10 km og ved Kolding Nordhavn
indrettes et eventområde med silorapelling, parasailing og gummibådsrace.

Aerobic Convention
For de aerobic- og fitnessinteresserede ar-rangeres en opvisning i aerobic
ved Slotssøba-det. På en Aerobic Convention vil alle de nye ideer og trends
indenfor workout og fitness blive præsenteret af en række internationale og
nationale kapaciteter.

Aktiviteter for børn
Hvis man planlægger at tage sine børn med til firmaidrætsfestivalen, kan man
roligt gøre det. For børnene er der aktiviteter i legeparken i Kolding,
mange forskellige konkurrencer, besøg af tryllekunstner og en børnekoncert.

Aktiviteter for seniorer (+50)
For seniorerne bliver der masser af muligheder for fysisk aktivitet. Lørdag
startes med vandaerobic i Slots-søbadet med efterfølgende aktiviteter på
plænen foran Slotssøbadet, og om søndagen skal seniorerne dyste i
forskellige boldaktiviteter. Ved siden af de fysiske aktiviteter afvikles
der åbne stævner for seniorerne i forskellige idrætsgrene.

Aftenfest
Ved firmaidrættens stævner er den sociale dimension i højsædet, og der kan
naturligvis ikke arrangeres en firmaidrætsfestival uden en stor aftenfest.
Fredag aften vil der bydes på forskellige kulturelle aktiviteter i 4
annekstelte som ligger rundt om det store festivaltelt på Kolding Stadion,
og i selve Kolding bymidte har Kolding City forening en lang række
kulturelle tilbud med jazz og levende musik.
Lørdag aften bydes på aftenfest i det store festivaltelt og i de 4
annekstelte med plads til i alt 3600 festivaldeltagere. I hvert telt vil der
være musik i forskellige genrer, således at man alt efter smag og behag kan
vælge om man vil lægge øre til pop-, rock, jazz- eller folkemusik.

Aktiviteter i byen
På byens åbne pladser og torve, bl.a. Søndertorv, Akseltorv, Spanske Trappe
og Låsbybanke, arrangeres forskellige opvisninger i aerobic, dans, spinning,
basket, tennisturnering med softball o.m.m.
Kolding bys restauranter sætter live musik på programmet med fokus på Jazz
og Folk, både eftermiddag og aften.
Søndag afholdes Kolding City halvmarathon, 10 km og 5 km løb samt 10 km løb
for In-liners.

Priser
Tilmeldingen vil foregå således at man køber en pakkeløsning, der inkluderer
deltagelse i idrætsaktiviteter og aftenfest.
Afhængig af overnatningsvalg bliver prisen for den billigste billet til 3
dage med idræt og fest 360 kr. og for den dyreste kategori er prisen 1800
kr.

Jan Steffensen
jst@dfif.dk
--------------------------------------------
Dansk Firmaidrætsforbund http://www.dfif.dk/
Idræt, motion og samvær. Gratis nyhedsbrev.
Storebæltsvej 11, 5800 Nyborg, Tlf. 6531 6560
--------------------------------------------



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste