/ Forside / Teknologi / Hardware / Skærme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skærme
#NavnPoint
refi 6152
tedd 4669
Klaudi 3599
Fijala 3554
transor 2447
pallebhan.. 2000
Teil 1726
severino 1592
miritdk 1568
10  peet49 1562
Hvorfor er folk så vilde med
Fra : iddqd@worldonline.dk


Dato : 27-03-02 12:19

Jeg forstår altså ikke hvorfor folk er så vilde med fladskærme, faktisk
kan jeg kun få øje på tre fordele ved fladskærme vs. de traditionelle
CRT skærme:

1. En fladskærm fylder mindre.
2. En fladskærm bruger mindre strøm, men dog ikke så meget mindre.
3. Den vejer mindre.


Tilgengæld har CRT skærmene efter min mening følgende fordele:

1. Større fleksibilitet, man er ikke bundet til en opløsning. Det
betyder mindre hvis man kun bruger PC'en til kontorting, men hvis man
spiller af og til så kan man havde brug for flere opløsninger.
2. Bedre farver. Jeg har endnu ikke set en fladskærm med ligesågode
farver som en traditionel.
3. Større skærmareal for pengene - det vil dog efterhånden udlignes.
4. Ingen skygger ved bevægelser m.m. - fladskærmene er dog ved at blive
bedre.
5. Skærmoverfladen er mindre sårbar og lettere at gøre ren.


Så er der noget jeg har misforstået eller ?

Jeg mener for de penge en billig 15" fladskærm (1024*768) koster kan man
købe en super 17" CRT som fx. en Sony G220 (Max. 1600*1200 75 Hz) som
har to indgange og en indbygget USB hub, valget burde da være oplagt.

Mvh

Bruno


 
 
wheeeeeeee (27-03-2002)
Kommentar
Fra : wheeeeeeee


Dato : 27-03-02 12:54

snip
> Jeg forstår altså ikke hvorfor folk er så vilde med fladskærme, faktisk
> kan jeg kun få øje på tre fordele ved fladskærme vs. de traditionelle
> CRT skærme:
>
> 1. En fladskærm fylder mindre.

Derfor. Og de ser "smartere" ud. De er helt flade. Jeg ville ikke have noget
i mod at have en 18" Samsung TFT designet af F.A. Porche - den ser rimelig
lækker ud. Og er under en tomme dyb i stedet for min 19" (18" visible) CRT
der er ca. 19" dyb.

Hvis den ikke kostede over 4 gange så meget, så kunne det være. TFT skærme
har også en del billedmæssige fordele over CRT.

De billige er ikke så fede, men hvis man bare skal bruge det til
tekstbehandling etc., så er det da smart. Og helt faldt.



Dr. Ralph (27-03-2002)
Kommentar
Fra : Dr. Ralph


Dato : 27-03-02 12:56

>Jeg forstår altså ikke hvorfor folk er så vilde med fladskærme, faktisk
>kan jeg kun få øje på tre fordele ved fladskærme vs. de traditionelle
>CRT skærme:

Det er af samme grund B&O er blevet så populært - DESIGN.

De fleste menensker intereserer sig emget lidt for skærm kvalitet og
opløsninger - de fleste roder slet ikke med sådan noget til dagligt -
det er kun blandt os lidt nørdede freaks, at det virker som daglig
kort, at sidde og ændre på opløsning, ikonstr. i win, fonte etc.

B&O laver hverken specielt imponerende Tv hvad angår billedrør (de kan
ikke nå de bedste Sony og Philips Tv til anklerne), højttalere - de
fleste B&O højttalere lydetr godt, når de står alene pga deres design
- man lytter simpelthen mere til designet end til selve lyden - sætter
man et par højttalere fra et andet mærke i samm priskategori op ved
siden af, så lyder B&O som an gang billigt blik, HIFI anlæg- igen det
samme - stillet op imod andre anlæg til samme pris lyder B&O som blik.

Fladskærme lider af samme sygdom - dog har de én fordel, som du har
overset (måske fordi du kun kortvarigt har siddet med en fladskærm) -
man kan sidde væsnetligt længere foran en TFT skærm uden at få de
mindst eproblemer med træthed i øjnene og hovedet. Hér bliver man
anderledes træt af at sidde 4-5 timer foran an CRT skærm - det er en
væsntlig fordel - specielt for de mennekser, der bruger PC hele dagen
på arbejde, men ikke har behov for en skærm, der skal anvendes til
grafisk brug med præcise farver og fleksible opløsninger.

Men brotset fra dette, så er det KUN pga designet, at TFT skærme er så
populære. De fleste folk aner intet om 1280*1024 og 1600*1200 - bare
se på alle de spil freaks derude, der ovenikøber må karakteriseres som
nørder i høj grad. Istedet for at gå op i, om et graifkkkort leverer
5% flere frames pr. sekund end et andet - og bruge penge på det - så
skulle de meget hellere én gang for alle købe en 21' skærm - og dompe
deres 19'.

Når selv DE ikke fatter det - hvordan skal man så forlange, at
almindelige uvidende uinteresserede mennesker skulle vide noget, om
CRT's fordele over TFT ?


-------------------------------
Kind Regards/Venlig hilsen
Dr. Ralph

Mail: dr.ralph@removesol.dk

wheeeeeeee (27-03-2002)
Kommentar
Fra : wheeeeeeee


Dato : 27-03-02 13:01

snip
> Men brotset fra dette, så er det KUN pga designet, at TFT skærme er så
> populære. De fleste folk aner intet om 1280*1024 og 1600*1200 - bare
> se på alle de spil freaks derude, der ovenikøber må karakteriseres som
> nørder i høj grad. Istedet for at gå op i, om et graifkkkort leverer
> 5% flere frames pr. sekund end et andet - og bruge penge på det - så
> skulle de meget hellere én gang for alle købe en 21' skærm - og dompe
> deres 19'.

Der findes sikkert endda mange der kører GeForce 3 på en 15" skærm.



Jon Bendtsen (27-03-2002)
Kommentar
Fra : Jon Bendtsen


Dato : 27-03-02 13:02

In article <3CA1AAAD.7E518F15@worldonline.dk>, iddqd@worldonline.dk wrote:
> Jeg forstår altså ikke hvorfor folk er så vilde med fladskærme, faktisk
> kan jeg kun få øje på tre fordele ved fladskærme vs. de traditionelle
> CRT skærme:

Jeg synes du glemmer en, omend den passer sammen med 1.
En fladskærm er pænere designet.

> 1. En fladskærm fylder mindre.

Det her er det vigtigste.


> 2. En fladskærm bruger mindre strøm, men dog ikke så meget mindre.

stort set lige gyldigt.


> 3. Den vejer mindre.

Det er også lækkert.


> Tilgengæld har CRT skærmene efter min mening følgende fordele:
>
> 1. Større fleksibilitet, man er ikke bundet til en opløsning. Det
> betyder mindre hvis man kun bruger PC'en til kontorting, men hvis man
> spiller af og til så kan man havde brug for flere opløsninger.

Tja, man kan også vælge at leve med den faste opløsning.


> 2. Bedre farver. Jeg har endnu ikke set en fladskærm med ligesågode
> farver som en traditionel.

Det er vist kun professionelle designere der bruger det.


> 3. Større skærmareal for pengene - det vil dog efterhånden udlignes.

Nja, gør du nu også det ?? En 17" CRT skærm har et billede på ca.
15", hvorimod en 15" fladskærm har en 15" skærm.


> 4. Ingen skygger ved bevægelser m.m. - fladskærmene er dog ved at blive
> bedre.

Det er godt nok lang tid siden jeg har oplevet det


> 5. Skærmoverfladen er mindre sårbar og lettere at gøre ren.

Det kunne løses hvis fladskærme fabrikanterne kom en glasplade foran
tft'en.


> Så er der noget jeg har misforstået eller ?

Ja, det er der. Du glemmer at en fladskærm fylder billedet HELT ud til
kanten. Der er ingen anamolier, fx. at kanten af billedet bølger. Det
synes jeg altid at man HELT kan fjerne på en analog skærm. Altså, på en
fladskærm er billedet HELT firkantet, det er det ikke på en analog skærm.


> Jeg mener for de penge en billig 15" fladskærm (1024*768) koster kan man
> købe en super 17" CRT som fx. en Sony G220 (Max. 1600*1200 75 Hz) som
> har to indgange og en indbygget USB hub, valget burde da være oplagt.

Folk køber ikke altid kun det billigste, men dog tit for billigt ;-0
Desuden, så er fladskærme en luksus ting... Folk køber luksus ting.
Fx. går du i levis eller i bilka jeans ?


Jeg har selv 2 15" fladskærme hjemme, 2 digitale vel at mærke. Jeg havde
tidligere en analog fladskærm, og den er suboptimal, køb digital.
På mit arbejde har jeg 2 17" sony g200. Jeg foretrækker dem der hjemme,
da jeg kan holde ud at bruge dem i flere timer om dagen.


JonB

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder", "skriv korrekt subject"
"ingen krydspost". Se http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Dr. Ralph (27-03-2002)
Kommentar
Fra : Dr. Ralph


Dato : 27-03-02 16:06

>> 2. Bedre farver. Jeg har endnu ikke set en fladskærm med ligesågode
>> farver som en traditionel.
>
>Det er vist kun professionelle designere der bruger det.

Ikke korrekt. Alle der har haft mulighed for at sammenligne en god
kvalitet TFT skærm med en god kvalitet CRT og som leger lidt med
photoshop og digital billeder til dagligt vil erkende, at farverne på
en CRT er MEGET skarpere og mere præcise.

>Nja, gør du nu også det ?? En 17" CRT skærm har et billede på ca.
>15", hvorimod en 15" fladskærm har en 15" skærm.

Det er ikke korrekt.
En 17'CRT har ca. 16' billede - og selv en meget dyr 17' crt kan fås
til 3.000. Skal man have en ypperlig 15' TFT så skal man lægge 5.000
kr og op.

Men priserne på TFT går jo i den rigtige retning.

>> 4. Ingen skygger ved bevægelser m.m. - fladskærmene er dog ved at blive
>> bedre.
>
>Det er godt nok lang tid siden jeg har oplevet det

Det er kun deciderede dårlige TFT skærme, der har skygger.
Den holder ikke.

>> 5. Skærmoverfladen er mindre sårbar og lettere at gøre ren.
>
>Det kunne løses hvis fladskærme fabrikanterne kom en glasplade foran
>tft'en.

Som Mermaid gør med deres - eneste anke her er, at det kan give
forøgede muligheder for dobbetl refleksion i billedet - og at
rengøringsmidler kan sive ned imellem glasset og sætte sig fast.
(også kaldet B&O-syndromet :)

>> Så er der noget jeg har misforstået eller ?
>
>Ja, det er der. Du glemmer at en fladskærm fylder billedet HELT ud til
>kanten. Der er ingen anamolier, fx. at kanten af billedet bølger. Det
>synes jeg altid at man HELT kan fjerne på en analog skærm. Altså, på en
>fladskærm er billedet HELT firkantet, det er det ikke på en analog skærm.

Altså det er stadig meget få fladskærme, der er digitale - de fleste
er stadig ligeså analoge som CRT skærme.
Mht til kant til kant billede, så har de bedre kvalitet crt skærme
ligeså fin kant billede, som de bedste TFT skærme.

>På mit arbejde har jeg 2 17" sony g200. Jeg foretrækker dem der hjemme,
>da jeg kan holde ud at bruge dem i flere timer om dagen.

Se hér har du fat i noget med kød på - Man kan nemlig sidde meget
længere ved en fladskærm end med en crt skærm - man bliver ikke så
træt i hovedet.

Derfor anvender jeg tit min notebook med TFT skærm til tekst opgaver -
mens jeg bruger min 22' crt skærm til grafiske ting.


-------------------------------
Kind Regards/Venlig hilsen
Dr. Ralph

Mail: dr.ralph@removesol.dk

Jon Bendtsen (27-03-2002)
Kommentar
Fra : Jon Bendtsen


Dato : 27-03-02 16:15

In article <77n3aus6arnth834umk4if9s7pe02s2tjk@4ax.com>, Dr. Ralph wrote:
>>> 2. Bedre farver. Jeg har endnu ikke set en fladskærm med ligesågode
>>> farver som en traditionel.
>>
>>Det er vist kun professionelle designere der bruger det.
>
> Ikke korrekt. Alle der har haft mulighed for at sammenligne en god
> kvalitet TFT skærm med en god kvalitet CRT og som leger lidt med
> photoshop og digital billeder til dagligt vil erkende, at farverne på
> en CRT er MEGET skarpere og mere præcise.

De er da også semi professionelle.


>>Nja, gør du nu også det ?? En 17" CRT skærm har et billede på ca.
>>15", hvorimod en 15" fladskærm har en 15" skærm.
>
> Det er ikke korrekt.
> En 17'CRT har ca. 16' billede - og selv en meget dyr 17' crt kan fås
> til 3.000. Skal man have en ypperlig 15' TFT så skal man lægge 5.000
> kr og op.

16 tommer er stadig ikke 17 tommer. Det er falsk vare betegelse.
Ja, tft er ikke så billige som CRT skærme.


[klip]

> Altså det er stadig meget få fladskærme, der er digitale - de fleste
> er stadig ligeså analoge som CRT skærme.

Det er fordi DVI endnu ikke har slået an, selvom der er analogt
signal i DVI stikket. Det hjalp heller ikke at apple gik over til
ADC.


> Mht til kant til kant billede, så har de bedre kvalitet crt skærme
> ligeså fin kant billede, som de bedste TFT skærme.

Hmm, det er ikke hvad jeg har oplevet, men sony g200, og g400 er
måske ikke bedre kvalitet ??



JonB

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder", "skriv korrekt subject"
"ingen krydspost". Se http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

wheeeeeeee (27-03-2002)
Kommentar
Fra : wheeeeeeee


Dato : 27-03-02 22:38

snip
> 16 tommer er stadig ikke 17 tommer. Det er falsk vare betegelse.

Det er for mig at se ligegyldigt i et CRT vs TFT spørgsmål. Det er måske
lidt irriterende, men det er bare at korrigere. På CRT finder man bare hvor
meget "visible area" der er inden man sammenligner.



Madsen (27-03-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 27-03-02 17:37

Dr. Ralph skrev:

> Ikke korrekt. Alle der har haft mulighed for at sammenligne en god
> kvalitet TFT skærm med en god kvalitet CRT og som leger lidt med
> photoshop og digital billeder til dagligt vil erkende, at farverne på
> en CRT er MEGET skarpere og mere præcise.

Enig. Til billedebehandling er TFT-skærme ganske simpelt ikke gode nok
endnu. Hvis de havde været det, havde diverse reklamebureauer og
reproanstalter nok forlængst skiftet til TFT-skærme i stedet for deres
store og pladskrævende gittermaske-CRT-skærme.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Karsten Feddersen (27-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 27-03-02 17:36

Hej

iddqd@worldonline.dk wrote:

> Jeg forstår altså ikke hvorfor folk er så vilde med fladskærme, faktisk
> kan jeg kun få øje på tre fordele ved fladskærme vs. de traditionelle
> CRT skærme:

Det er for blærede! Og så har de rigtig mange fordele.

>
> 1. En fladskærm fylder mindre.
> 2. En fladskærm bruger mindre strøm, men dog ikke så meget mindre.
> 3. Den vejer mindre.

Udover det så glemmer du den væsentlig mindre belastning af dine øjne.
Det alene er for mange det vigtigste argument for at købe en. Skarpheden
i skærmene gør også at det belaster øjnene væsentlig mindre.


> Tilgengæld har CRT skærmene efter min mening følgende fordele:
>
> 1. Større fleksibilitet, man er ikke bundet til en opløsning. Det
> betyder mindre hvis man kun bruger PC'en til kontorting, men hvis man
> spiller af og til så kan man havde brug for flere opløsninger.

Det er noget vrøvl. Skærmene er i dag så gode, at et gammelt spil der
kører i 640x480 faktisk ser bedre ud pga den indbyggede anti-alias. Så
hvorfor spilde gode grafikkortkræfter på det når skærmen kan gøre det?
Og helt ærligt - hvor mange spil har behov for større opløsninger en
1024x768 eller 1280x1024?


> 2. Bedre farver. Jeg har endnu ikke set en fladskærm med ligesågode
> farver som en traditionel.

Det er noget vrøvl. Med skærmtestprogrammet som blev postet i sidste uge
kan jeg på min ADI S710 (17" fladskærm) se forskel mellem sort og 1%
grå. Alle toningerne er jævne inkl de grå som normalt er svære. Udover
det så har en fladskærm jo ikke problemer som moire, forskellig
billedstørrelse afhængig af om billedet er lyst eller mørkt.


> 3. Større skærmareal for pengene - det vil dog efterhånden udlignes.

En 15" Tft koster ned til 3000,- og uanset hvilken 17" CRT skærm vil
INGEN være ligeså skarp om fladskærmen er i sin native opløsning. Så
skærmene er skam til at komme til for penge idag.


> 4. Ingen skygger ved bevægelser m.m. - fladskærmene er dog ved at blive
> bedre.

Skygger? Skygger - hvor? Ikke for noget, men det hører altså fortiden
til - ja du kan godt købe noget gammelt skrammel af en fladskærm som har
problemet, men du kan ligeså let finde en helt uden problemerne.


> 5. Skærmoverfladen er mindre sårbar og lettere at gøre ren.

Hmm - det skal jeg lige have fortalt den lille bærbare på arbejde - den
fik en ordentlig tur med sprit efter nogen havde tegnet med kuglepen på
den. Godt nok er de flade ikke helt så modstandsdygtige som de tykke,
men igen - du lever i fortiden.

> Så er der noget jeg har misforstået eller ?

Ja meget - du har ganske simpelt ikke arbejdet nok med en af de nye
fladskærme. Folk som kommer hos mig kan midt i at vi arbejder falde i
staver over min skærm og udbryde: "Hold kæft hvor er den lækker.". Og
det er folk der selv enten arbejder med fladskærm på deres notebook
eller fx Sony G420 eller en af Samsungs P-modeller.

> Jeg mener for de penge en billig 15" fladskærm (1024*768) koster kan man
> købe en super 17" CRT som fx. en Sony G220 (Max. 1600*1200 75 Hz) som
> har to indgange og en indbygget USB hub, valget burde da være oplagt.

Det er underordnet hvad en fladskærm koster. Ved rette valg står
fladskærmen ikke tilbage i forhold til CRT'en. Tværtimod har du ingen
problemer med flimmer, magnetstriber, justering, hoppende striber,
'variabel' billedstørrelse ved farveskift.

Jeg prøvede lige testprogrammet som der er blevet henvist til og ærlig
talt sad jeg og grinte af alle som må leve med unoderne fra CRT skærmen.
Jeg synes faktisk det er synd for dem.

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


iddqd@worldonline.dk (27-03-2002)
Kommentar
Fra : iddqd@worldonline.dk


Dato : 27-03-02 21:32

Karsten Feddersen wrote:

> Det er for blærede! Og så har de rigtig mange fordele.
>

Blærede - det er et sytkke computergrej. LOL. Min fuldt affjedrede
mountainbike er for blæret, men en computerskærm - altså!


> Udover det så glemmer du den væsentlig mindre belastning af dine øjne.
> Det alene er for mange det vigtigste argument for at købe en. Skarpheden
> i skærmene gør også at det belaster øjnene væsentlig mindre.
>

OK, det kan jeg bare slet ikke genkende. Ihvetfald ikke med en ordentlig
CRT, den er mindst lige så skarp som en fladskærm.

> Det er noget vrøvl. Skærmene er i dag så gode, at et gammelt spil der
> kører i 640x480 faktisk ser bedre ud pga den indbyggede anti-alias. Så
> hvorfor spilde gode grafikkortkræfter på det når skærmen kan gøre det?
> Og helt ærligt - hvor mange spil har behov for større opløsninger en
> 1024x768 eller 1280x1024?
>
>

Jeg vil nu godt selv havde lov om der skal antialiasing på eller ej, det
er måske nok en fordel i et gamelt first-person shooter som Quake andre
gange vil jeg dog mene det er en ulempe. Tag bare Civilization o.a. hvor
der er en del tekst m.m. Men ok det er nok smag og behag.

Omkring behovet for høj opløsning så kan jeg kun sige at hvis valget fx.
står mellem 1600*1200 eller 1024*768 i antialised så vil jeg til en hver
tid vælge den høje opløsning. I Unreal Tournament giver den høje
opløsning mig eksempelvis mulighed for at skelne mellem ven og fjende på
lang afstand, har man først prøvet det er man ikke i tvivl.

> Det er noget vrøvl. Med skærmtestprogrammet som blev postet i sidste uge
> kan jeg på min ADI S710 (17" fladskærm) se forskel mellem sort og 1%
> grå. Alle toningerne er jævne inkl de grå som normalt er svære. Udover
> det så har en fladskærm jo ikke problemer som moire, forskellig
> billedstørrelse afhængig af om billedet er lyst eller mørkt.


Nu er der andet end bare at kunne se forskel på farverne, men det er
svært at forklare - der er simpelthen en anden glød over en god CRT
skærm. Måske andre kan forklare det bedre end mig.

Hvordan har du det forøvrigt med at du for det din 17" har kostet
(7200.- så vidt jeg kunne finde frem til), kunne få en ganske fornuftig
21" CRT skærm fra fx. NEC eller Hitachi.


>
> En 15" Tft koster ned til 3000,- og uanset hvilken 17" CRT skærm vil
> INGEN være ligeså skarp om fladskærmen er i sin native opløsning. Så
> skærmene er skam til at komme til for penge idag.
>

For nu at bruge dine egne ord - det er noget vrøvl. Jeg ser en del 15"
fladskærme, de fleste dog på bærbare, og de er altså ikke bedre end en
god 17".


> Skygger? Skygger - hvor? Ikke for noget, men det hører altså fortiden
> til - ja du kan godt købe noget gammelt skrammel af en fladskærm som har
> problemet, men du kan ligeså let finde en helt uden problemerne.
>

Gælder det også de billige? Vil du mene at en 1600*1200 skærm på en
bærbar Dell er noget gamelt skramel for jeg kan ihvertfald godt se noget
der ligner skygger, men som jeg skrev er det dog ved at blive bedre. Jeg
har også været i nærheden af Appels store Cinema display og den er da
dejlig, men hvor er den DYR! Skulle jeg vælge vil jeg hellere havde 2
Stk. af de 21" som jeg har en af nu og der ville stadig være penge til
overs.


>
> Hmm - det skal jeg lige have fortalt den lille bærbare på arbejde - den
> fik en ordentlig tur med sprit efter nogen havde tegnet med kuglepen på
> den. Godt nok er de flade ikke helt så modstandsdygtige som de tykke,
> men igen - du lever i fortiden.
>

OK, jeg har måske bare været overforsigtig, men det føles altså ufedt at
en skærm er så blød at trykke på med en klud.




> Ja meget - du har ganske simpelt ikke arbejdet nok med en af de nye
> fladskærme. Folk som kommer hos mig kan midt i at vi arbejder falde i
> staver over min skærm og udbryde: "Hold kæft hvor er den lækker.". Og
> det er folk der selv enten arbejder med fladskærm på deres notebook
> eller fx Sony G420 eller en af Samsungs P-modeller.
>

Jeg kan godt forstå mange falder for designet på de flade skærme, men i
mine øjne er funktion altså vigtigere end form.




> Det er underordnet hvad en fladskærm koster. Ved rette valg står
> fladskærmen ikke tilbage i forhold til CRT'en. Tværtimod har du ingen
> problemer med flimmer, magnetstriber, justering, hoppende striber,
> 'variabel' billedstørrelse ved farveskift.
>

Hvis du har den slags problemer med en CRT skærm så har du ikke
foretaget det rette valg, hvis prisen er ligegyldig så er der virkelig
nogle super CRT skærme på markedet. Hvordan er det forøvrigt lige med
døde pixels, det virker som om det kun er de uheldige som må se på dem
eller ?


> Jeg prøvede lige testprogrammet som der er blevet henvist til og ærlig
> talt sad jeg og grinte af alle som må leve med unoderne fra CRT skærmen.
> Jeg synes faktisk det er synd for dem.
>


Det er tydeligt vi prioritere meget forskelligt, men jeg tør nu godt
love dig at jeg føler det er synd for mig. Faktisk er der en del
mennesker som har sagt Waauw når de så min nuværende 21" skærm (19.8"
viewable)

Min fornemmelse er at der er mange mennesker som går fra en midelmådig
15" eller 17" til en fladskærm og så er det klart de oplever et stort
fremskridt, men jeg tror bare de ville få en endnu bedre oplevelse ved
at bruge de samme kroner på en CRT skærm. Det er lidt det samme med dem
som køber en dårlig 19" i stedet for en super 17", bevares billedet er
størrer til samme pris og så er det bare synd det står så dårligt at det
ikke er til at holde ud.

Mvh

Bruno




Karsten Feddersen (27-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 27-03-02 22:39

Hej

iddqd@worldonline.dk wrote:

> Karsten Feddersen wrote:
> OK, det kan jeg bare slet ikke genkende. Ihvetfald ikke med en ordentlig
> CRT, den er mindst lige så skarp som en fladskærm.

En CRT bliver i mine øjne _aldrig_ skarp i sammenligning med en
fladskærm - og jo jeg er skam i kontakt med de nyeste og dyreste af
CRT'erne. Det er blevet bedre - men skarp - nej.

> Jeg vil nu godt selv havde lov om der skal antialiasing på eller ej, det
> er måske nok en fordel i et gamelt first-person shooter som Quake andre
> gange vil jeg dog mene det er en ulempe. Tag bare Civilization o.a. hvor
> der er en del tekst m.m. Men ok det er nok smag og behag.

Oh ja - CivIII har virkelig været på i mange timer. For en 15" vil det
jo være perfekt. For en 17" hvor opløsningen ligger i 1280x1024 havde
jeg oprigtig mine betænkeligheder, men de blev hurtigt fejet af bordet -
til trods form meget tekst har jeg ingen problemer overhovedet. Software
i skærmene til at strække billedet er blevet væsentlig bedre det sidste
års tid.

> tid vælge den høje opløsning. I Unreal Tournament giver den høje
> opløsning mig eksempelvis mulighed for at skelne mellem ven og fjende på
> lang afstand, har man først prøvet det er man ikke i tvivl.

Det kan jeg ikke udtale mig om da jeg ikke spiller det.


> Nu er der andet end bare at kunne se forskel på farverne, men det er
> svært at forklare - der er simpelthen en anden glød over en god CRT
> skærm. Måske andre kan forklare det bedre end mig.

Jeg ved godt hvad du mener med farver. Problemet med fladskærme er deres
lysstofrør. Som vi kender det fra køkkenet eller akvariet så har de det
med ændre lyset med alderen. Et slidt rør vil give forkerte farver. Men
igen så er skærmen blevet meget bedre. Skærmen på min bærbare (Dell) kan
sagten angive hvid og lyseblå med samme nuance - en slags falmet hvid
. Men hjemmeskærmen klarer det fint. Med hensyn til gløden - eller
farvemætningen så har lysstyrke og kontrast stor betydning og igen er
skærmene blevet bedre. Du må ikke sammenligne en 'god' Phillips eller HP
som er et år gammel med det du kan købe i dag. Men eftersom fladskærmene
også er blevet mere populære virker det også som om der faktisk sendes
mere bras på markedet .


> Hvordan har du det forøvrigt med at du for det din 17" har kostet
> (7200.- så vidt jeg kunne finde frem til), kunne få en ganske fornuftig
> 21" CRT skærm fra fx. NEC eller Hitachi.

Da min gamle CRT stod af var der på intet sekund tvivl. Efter at have
arbejdet med fladskærme på arbejde i 4 år enten på laptop eller
stationær - og bevidst fravalgt CRT'erne skulle der stå en TFT'er på mit
skrivebord. Der var trængt med plads, men en short-neck kunne sagtens
stå der.


>> En 15" Tft koster ned til 3000,- og uanset hvilken 17" CRT skærm vil
>> INGEN være ligeså skarp om fladskærmen er i sin native opløsning. Så
>> skærmene er skam til at komme til for penge idag.
> For nu at bruge dine egne ord - det er noget vrøvl. Jeg ser en del 15"
> fladskærme, de fleste dog på bærbare, og de er altså ikke bedre end en
> god 17".

Sandt, sandt - skærme på bærbare er noget skrammel i forhold til de
stationære. Som sagt er min Dell ikke særlig god og mine søskenes Sony
Notebooks er heller ikke noget at råbe hurra for. IBM har nogle lækre
skærme, men fordi markedet på bærbare er voldsomt presset så sparer de
hvor de kan. Køber du dog en bærbar over 25-30.000 så er skærmen også en
anden kvalitet, men det er de færreste der vægter skærmen på en bærbar
de vil hellere have fart og plads.

>> Skygger? Skygger - hvor? Ikke for noget, men det hører altså fortiden
>> til - ja du kan godt købe noget gammelt skrammel af en fladskærm som
>> har problemet, men du kan ligeså let finde en helt uden problemerne.
> Gælder det også de billige? Vil du mene at en 1600*1200 skærm på en
> bærbar Dell er noget gamelt skramel for jeg kan ihvertfald godt se noget
> der ligner skygger, men som jeg skrev er det dog ved at blive bedre. Jeg
> har også været i nærheden af Appels store Cinema display og den er da
> dejlig, men hvor er den DYR! Skulle jeg vælge vil jeg hellere havde 2
> Stk. af de 21" som jeg har en af nu og der ville stadig være penge til
> overs.

Ja Dells skærme på deres notebooks er noget lort. Sammenlign ikke skærme
fra notebooks med de stationære, men sammenlign din CRT med en stationær
fladskærm. Så længe jeg har råd til en fladskærm så vil sådan en komme
på computeren.


>> Hmm - det skal jeg lige have fortalt den lille bærbare på arbejde -
>> den fik en ordentlig tur med sprit efter nogen havde tegnet med
>> kuglepen på den. Godt nok er de flade ikke helt så modstandsdygtige
>> som de tykke, men igen - du lever i fortiden.
>
> OK, jeg har måske bare været overforsigtig, men det føles altså ufedt at
> en skærm er så blød at trykke på med en klud.


Igen må jeg sige - der er sket ufattelig meget det sidste års tid, men
jeg vil godt give dig ret i at det er lidt suspekt at tørre en skærm af
som giver efter i overfladen.

>> Ja meget - du har ganske simpelt ikke arbejdet nok med en af de nye
>> fladskærme. Folk som kommer hos mig kan midt i at vi arbejder falde i
>> staver over min skærm og udbryde: "Hold kæft hvor er den lækker.". Og
>> det er folk der selv enten arbejder med fladskærm på deres notebook
>> eller fx Sony G420 eller en af Samsungs P-modeller.
>>
>
> Jeg kan godt forstå mange falder for designet på de flade skærme, men i
> mine øjne er funktion altså vigtigere end form.


Jeg har altid fortalt folk, at når de skal købe en komplet PC så skal de
først købe skærm, tastatur og mus. Det er fordi det er kontakten til
PC'en og den skal i mine øjne bare være i orden. Som jeg skrev først i
tidligere indlæg, så er de ufattelig behagelige at arbejde med - mig og
mine kollegaer bruger vel ca 8-14 timer foran skærmen hver dag og det er
kun dem med CRT der klager (Sony, Hitachi). Det sammenholdt med at en
god TFT altså ikke står tilbage i forhold til CRT gør i mine øjne dem
klart til bedre skærme samlet set.


> nogle super CRT skærme på markedet. Hvordan er det forøvrigt lige med
> døde pixels, det virker som om det kun er de uheldige som må se på dem
> eller ?

Det er meget sjældent jeg har set døde pixels - på de ca 100 skærme
(notebook og stationære) jeg har haft imellem fingrene de sidste par år
har omkring 5 haft døde pixels. Det er blevet væsentligt bedre end for
få år siden. De kan stadig forekomme, men sjældnere og sjældnere.


>> Jeg prøvede lige testprogrammet som der er blevet henvist til og ærlig
>> talt sad jeg og grinte af alle som må leve med unoderne fra CRT
>> skærmen. Jeg synes faktisk det er synd for dem.

> Det er tydeligt vi prioritere meget forskelligt, men jeg tør nu godt
> love dig at jeg føler det er synd for mig. Faktisk er der en del
> mennesker som har sagt Waauw når de så min nuværende 21" skærm (19.8"
> viewable)

Fortalelse? Som du eller en anden også var inde på så køber 90% af alle
nogle elendige skærme og dem skal der ikke så meget til at overraske.
Dem der sidder i denne gruppe har en interesse for skærmen, men langt de
fleste køber noget der slet ikke burde sælges.


> Min fornemmelse er at der er mange mennesker som går fra en midelmådig
> 15" eller 17" til en fladskærm og så er det klart de oplever et stort
> fremskridt, men jeg tror bare de ville få en endnu bedre oplevelse ved
> at bruge de samme kroner på en CRT skærm. Det er lidt det samme med dem
> som køber en dårlig 19" i stedet for en super 17", bevares billedet er
> størrer til samme pris og så er det bare synd det står så dårligt at det
> ikke er til at holde ud.

Mange 15" fladskærme har faktisk dårlige specs. Jeg kan på ingen måde se
nogle af de dårligdomme som nogle gange omtales ved fladskærme på min
17". Jeg ved også at der på et tidspunkt kunne købes 15" DSTN
stationære. Du har ret i folks købsmentalitet - ti gange hellere en lidt
mindre, men god skærm frem for alt i verden at få den så stor som
muligt. Alle de der "Hvor får jeg mest 19" for 2500,-" bør bruge de
samme penge på en 17" eller lægge 1000,- oveni og få en 15" TFT.

Nåja - lige en sidste ting - fladskærme kan vægmonteres. Jeg gad godt se
de murankre der skal til en 19" CRT


--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Madsen (27-03-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 27-03-02 23:02

Karsten Feddersen skrev:

> Jeg ved godt hvad du mener med farver. Problemet med fladskærme er
> deres lysstofrør. Som vi kender det fra køkkenet eller akvariet så
> har de det med ændre lyset med alderen. Et slidt rør vil give
> forkerte farver. Men igen så er skærmen blevet meget bedre.

En CRT bliver også slidt med alderen efterhånden som fosforen bliver
brændt af, så her er der ikke den store forskel.

Hvad jeg mere lægger til grunde for min mening om at CRT-skærme er
bedre end TFT til billedbehandling, er at de TFT-skærme jeg har set
indtil videre skifter farve afhængig af hvilken vinkel du betragter
dem fra. Hvis du f.eks. kigger lige på, så har et billede en bestemt
farve, men hvis blot du trækker overkroppen og dermed hovedet til
højre eller venstre, så skifter farverne og så har du pludselig
flere faktorer inde i billedbehandlingen end der er i forvejen og det
er ikke så lidt, skulle jeg hilse og sige. Hvis man også skal til at
kalkulere for hvilken betragtningsvinkel der er anvendt ved en given
opgave, så går det da først i kage. :)
Desuden synes jeg ikke en TFT-skærm klarer gråtoner specielt godt
sammenlignet med en god CRT-skærm, men det er muligt at det er blevet
bedre inden for det sidste års tid. Det er efterhånden ved at være et
års tid siden at jeg var på "TFT-tur" rundt i diverse EDB-butikker.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Karsten Feddersen (28-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 28-03-02 08:14

Hej

Madsen wrote:

> En CRT bliver også slidt med alderen efterhånden som fosforen bliver
> brændt af, så her er der ikke den store forskel.


Ja - min gamle og slidte CRT skærm havde spøjse farver og var blå i
den ene kant og rød i den anden. Jeg var faktisk glad da den stod af for
så blev jeg tvunget til køb af ny skærm.

> er ikke så lidt, skulle jeg hilse og sige. Hvis man også skal til at
> kalkulere for hvilken betragtningsvinkel der er anvendt ved en given
> opgave, så går det da først i kage. :)

Endeligt et plausibelt argument. På min skærm vil man godt nok falde ned
fra stolen for at komme langt nok ud, men hvis der stiller sig én ved
siden af, så vil vedkommende se billedet med lidt andre farver. Jeg ved
der lige (indenfor de sidste 2 md) er kommet nogle skærme med en ny type
overfladecoating som giver vinkler på 170+ grader og som skulle kunne
klare mætningen bedre i de skæve vinkler. Jeg har ikke set en af disse
skærme og ved derfor ikke noget om hvorvidt det passer eller ej.


> Desuden synes jeg ikke en TFT-skærm klarer gråtoner specielt godt
> sammenlignet med en god CRT-skærm, men det er muligt at det er blevet
> bedre inden for det sidste års tid. Det er efterhånden ved at være et
> års tid siden at jeg var på "TFT-tur" rundt i diverse EDB-butikker.

Jeg ved godt at gråtoner er problemet. På min egen skærm har jeg ikke
nogen røde eller grønne tendenser, men kan samtidig finde flere skærme
på mit arbejde der vil falde igennem testen. Skærmene bliver bedre og
bedre og mit bud på hvornår vi ser den 'perfekte' fladskærm ligger 2-3
år ude i tiden.

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Madsen (28-03-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 28-03-02 13:59

Karsten Feddersen skrev:

> Skærmene bliver bedre og bedre og mit bud på hvornår vi ser den
> 'perfekte' fladskærm ligger 2-3 år ude i tiden.

Ja og så står jeg sikkert klar til den tid, medmindre der er kommet
noget der er endnu smartere selvfølgelig. ;)

--
Med venlig hilsen
Madsen.

iddqd@worldonline.dk (27-03-2002)
Kommentar
Fra : iddqd@worldonline.dk


Dato : 27-03-02 23:33

Karsten Feddersen wrote:

> Oh ja - CivIII har virkelig været på i mange timer. For en 15" vil det
> jo være perfekt. For en 17" hvor opløsningen ligger i 1280x1024 havde
> jeg oprigtig mine betænkeligheder, men de blev hurtigt fejet af bordet -
> til trods form meget tekst har jeg ingen problemer overhovedet. Software
> i skærmene til at strække billedet er blevet væsentlig bedre det sidste
> års tid.
>

Nu tænkte jeg altså på det orginale Civilization - du ved et DOS
spil i VGA mode, 320*200 256 farver eller noget i den stil. De nye tør
jeg slet ikke anskaffe mig for så får jeg da ikke tid til at gå på arbejde.


> Ja Dells skærme på deres notebooks er noget lort. Sammenlign ikke skærme
> fra notebooks med de stationære, men sammenlign din CRT med en stationær
> fladskærm. Så længe jeg har råd til en fladskærm så vil sådan en komme
> på computeren.
>

OK, så forstår jeg bedre for Dell's skærme har ikke rigtig imponeret mig
selvom jeg har hørt flere sige de var gode. Vil du give mig ret i at
hvis pladsforbruget på skrivebordet er uden betydnig, så får man den
bedste skærm ved at købe en CRT?


> Jeg har altid fortalt folk, at når de skal købe en komplet PC så skal de
> først købe skærm, tastatur og mus. Det er fordi det er kontakten til
> PC'en og den skal i mine øjne bare være i orden. Som jeg skrev først i
> tidligere indlæg, så er de ufattelig behagelige at arbejde med - mig og
> mine kollegaer bruger vel ca 8-14 timer foran skærmen hver dag og det er
> kun dem med CRT der klager (Sony, Hitachi). Det sammenholdt med at en
> god TFT altså ikke står tilbage i forhold til CRT gør i mine øjne dem
> klart til bedre skærme samlet set.
>


Vi er klart enige i de ergonomiske prioriteringer, men faktisk oplever
jeg aldrig (7, 9, 13) at havde gener selv efter lange dage foran de CRT
skærme jeg sidder med på arbejde eller hjemme.

Jeg forestiller mig det måske har noget at gøre med hvordan man
indstiller skærmene mht. lys, kontrast, opløsning og
opdateringsfrekvens. De fleste af mine kolleger synes jeg kører med for
høj opløsning på mine skærme (1280*1024 på 17"), men hvis de kunne klare
1600*1200 i en ordentlig refresh rate ville jeg faktisk vælge det.
Hjemme bruger jeg 1920*1440, og ville bruge 2048*1536 hvis skærmkortet
kunne gøre det ordentligt, på min 21" og min 17" kører 1600*1200.


> Fortalelse?


Hehe Der manglede lige en negation - blev lidt distraheret af en
flok mennesker på TV der rendte rundt med en bold.


> Nåja - lige en sidste ting - fladskærme kan vægmonteres. Jeg gad godt se
> de murankre der skal til en 19" CRT
>

Jeg har en 40 kg+ pladespiller hængende på vægen så det er muligt, men
bestemt ikke noget man bare gør. Forestiller mig nu også det vil være
ubehageligt at sidde så tæt på vægen og arbejde, men til en
informationsskærm i en reception eller lignende så giver det ihvertfald
mening.

Jeg takker for dine og de andre debatdeltageres input.

Nu er jeg blevet en del klogere mht. fladskærme, så de må klart med i
overvejelserne næste gang der skal noget nyt på skrivebordet. Min 21"
fylder snart et år, så forhåbentlig varer det et par år endnu. Jeg er
dog også blevet bekræftet i min fornemmelse af at det er svært at slå en
god 17", hvis prisen tæller med og budgettet er i den ende af prisskalaen.

Mvh

Bruno


Karsten Feddersen (28-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 28-03-02 08:04

Hej

iddqd@worldonline.dk wrote:

> Karsten Feddersen wrote:
>
> Nu tænkte jeg altså på det orginale Civilization - du ved et DOS
> spil i VGA mode, 320*200 256 farver eller noget i den stil. De nye tør
> jeg slet ikke anskaffe mig for så får jeg da ikke tid til at gå på arbejde.

Des større afstand fra native til ønsket opløsning des bedre gør skærmen
det. Hvis det kun er en enkelt tand så kan det faktisk godt give problemer.

> OK, så forstår jeg bedre for Dell's skærme har ikke rigtig imponeret mig
> selvom jeg har hørt flere sige de var gode. Vil du give mig ret i at
> hvis pladsforbruget på skrivebordet er uden betydnig, så får man den
> bedste skærm ved at købe en CRT?

Jeg vil give dig delvis ret. Jeg mener at man får den bedste skærm ved
fladskærme (de rette vel at mærke), men tages alle forhold i betragtning
som pris, anvendt tid, opløsingsbehov mm - så kan en CRT være et bedre
valg - fx hvis du _skal_ have 1600x1200 - de er stadig alt for dyre som
flade.


> Jeg takker for dine og de andre debatdeltageres input.

Jeg har vist heller ikke mere at sige i denne forbindelse, men vil tro
at samme slags tråd ser helt anderledes ud om et år.


--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408879
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste