/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
God Påske!
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 25-03-02 14:06

Ja, nu er det jo Påske i denne uge, så jeg tænkte på, om der er nogle
relevante emner man kunne diskutere i den forbindelse...

1) Hvad skete der egentlig i Påsken? Evangelierne er vist ikke helt enige
om
hændelsesforløbet.
Er det muligt at rekonstruere sig frem til eet sammenfattende
hændelsesforløb?

2) Det go'e gamle skyldsspørgsmål: Var det det "store stygge Synedrie"
eller
de "slemme hedenske romere", der bar ansvaret - eller snarere Jesus Selv,
der bevidst satte Sig op mod nogle hårde verdslige modstandere for bevidst
at lade dem gøre Sig til martyr?

3) Hvornår gik det således op for Jesus at Han skulle dø? Kom det som et
chok for Ham under Nadveren og efterfølgende i Getsemeneh Have, eller
vidste
Han det allerede før indtoget Palmesøndag?
Noget kunne jo tyde på at Han først fik klar besked af Faderen den aften.

4) Hvad skete der Langfredag på Golgata, i Templet og i naturens kræfter?

5) Hvad skete der ved Graven Påskemorgen?

6) I hvilken form genopstod Jesus? Som Herliggjort og "regenereret" eller
som en slags uhyggelig genganger, der trods at være vasket ved
gravlæggelsen
stadig havde de sår, som Thomas rørte ved?

7) Er der et skift i Jesu "stil" efter at Han døde og genopstod? Var det
således en mildere og mere afslappet Jesus, der rejste sig fra Graven, vel
vidende at INTET længere kunne røre Ham, men at Han derimod netop var
Herliggjort?

Vi burde nok kunne få en uges tid til at gå med disse spørgsmål... ;-D

--
Mvh
Anders Peter Johnsen
>
>
>
>



 
 
Anders Peter Johnsen (25-03-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 25-03-02 18:24

Eet af de mere generelle underliggende spørgsmål, jeg gerne vil have frem er
netop een af mine gamle kæpheste: Var Jesus den nedstegne, inkarnerede Gud
(Trinitarismen) eller et Gudsvelsignet Menneske (Arianismen)?

Han var selvfølgelig begge dele, set i bagklogskabens lys, men alligevel var
Jesus aldrig den helt skråsikre og overmenneskelige (arrogante?) Gud, der
var for ophøjet til netop at dykke ned i menneskelige problemer.

Tværtimod var Han også et menneske med et følelsesliv. Han græd endda ifølge
Evangelierne et par gange, hvilket trods alt bevidner, at Han selv kunne
føle smerte og frustration. Hans fortvivlelse i Getsemeneh Have bevidner et
menneske, der satser alt, og står til at miste selve livet for det.

Jeg er ikke ude på at degradere Jesus til en profet, men jeg må spørge mig
selv om ikke Jesus faktisk var en slags profet, som satsede alt i
Påskedagene - og genvandt det?

At Han i virkeligheden fundamentalt set var et profetisk menneske, der BLEV
(Herliggjort af) Gud ved sin Tro og sin overgivelse til Faderen?

Fortalte Maria Ham nogensinde at Josef ikke var Hans far? Eller er Mariæ
Bebudelse noget senere tildigtet, som to så ellers så forskellige religioner
som Kristendom og Islam faktisk begge er enige om (Lukas ?

Jeg ved godt at jeg roder mig ud med diverse Bibelske dogmer her og endda
kan lyde som en JV'er i forhold til den Ariansk/Trinitariske debat, men er
det ikke netop i Påsken på plads at understrege Jesu Menneskelighed ved
siden af Hans ellers så kendte dogmatiske Guddommelighed?

Min tese: Mennesket Jesus af Nazareth døde Langfredag som en slags kaldet
profet og Gud Selv (re-)inkarnerede Sig "fuldt" i Ham Påskemorgen, hvor
Jesus Kristus opstod, givet almagt i Himmelen og på Jorden...Herliggørelsen
Selv.

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Kenn L. Schjødt (25-03-2002)
Kommentar
Fra : Kenn L. Schjødt


Dato : 25-03-02 22:35


"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> wrote in message

> Jeg ved godt at jeg roder mig ud med diverse Bibelske dogmer her og
endda
> kan lyde som en JV'er i forhold til den Ariansk/Trinitariske debat,
men er
> det ikke netop i Påsken på plads at understrege Jesu Menneskelighed
ved
> siden af Hans ellers så kendte dogmatiske Guddommelighed?

Selvom jeg kunne komme med nogle interessante indlæg om hvem jeg mener
Jesus er og Hans forhold til Faderen, så har jeg ikke lyst efter den
"hetz" der konstant kører fra visse personers side. Hvis jeg svarer dem
er der ballade. Hvis jeg undlader, kommer de med krav om svar eller
underlødige kommentarer om hvad jeg "tør eller kan".

Hvis du har lyst kan vi diskuttere per email, men jeg mener desværre
ikke, at gruppen her er fri nok til at alle kan give deres mening
tilkende, på områder såsom dette, uden at blive angrebet. Så jeg tror
det er et utopisk oplæg til diskussion du kommer med her, helt ærligt så
tror jeg ikke at en sådan diskussion ville køre på sporet mere end et
eller to indlæg.

mvh Kenn



Poul Martin Nielsen (27-03-2002)
Kommentar
Fra : Poul Martin Nielsen


Dato : 27-03-02 11:35

Mon, 25 Mar 2002 22:35, Kenn L. Schjødt skrev:


>"Selvom jeg kunne komme med nogle interessante indlæg om hvem
> jeg mener Jesus er og Hans forhold til Faderen, så har jeg ikke lyst
> efter den "hetz" der konstant kører fra visse personers side."
>
Tag nu ikke sorgerne på forskud... På dén måde svigter I jo dem, der
vil støtte jer mht. retten til frit at kunne ytre sig i gruppen. Og sådan
bliver klikedannelsen jo endelig konfirmeret.




Kenn L. Schjødt (30-03-2002)
Kommentar
Fra : Kenn L. Schjødt


Dato : 30-03-02 23:51


"Poul Martin Nielsen" <dangold@mail.dk> wrote in message

> >"Selvom jeg kunne komme med nogle interessante indlæg om hvem
> > jeg mener Jesus er og Hans forhold til Faderen, så har jeg ikke lyst
> > efter den "hetz" der konstant kører fra visse personers side."
> >
> Tag nu ikke sorgerne på forskud... På dén måde svigter I jo dem, der
> vil støtte jer mht. retten til frit at kunne ytre sig i gruppen. Og
sådan
> bliver klikedannelsen jo endelig konfirmeret.

Jeg forstår godt hvad du mener, til tider lader jeg mig nok påvirke lidt
for meget af visse indlæg. Ikke fordi jeg ændrer mine religiøse
holdninger, men mere fordi jeg bliver træt af al den kævlen. Jeg er ikke
verdens mest tålmodige menneske, hvis du forstår hvad jeg mener....?

Jeg er taknemmelig over din støtte til "ytringsfrihed" her i gruppen og
vil tage det til efterretning

mvh Kenn



MartiN (02-04-2002)
Kommentar
Fra : MartiN


Dato : 02-04-02 04:22

On Sat, 30 Mar 2002 23:50, Kenn L. Schjødt wrote:

>Jeg er taknemmelig over din støtte til "ytringsfrihed"
> her i gruppen og >vil tage det til efterretning
>
Det er mig en sand glæde.
--
Mvh, pmn.

Lars Erik Bryld (25-03-2002)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 25-03-02 23:12

On Mon, 25 Mar 2002 18:23:49 +0100, "Anders Peter Johnsen"
<anderspj@post8.tele.dk> wrote:

>Jeg ved godt at jeg roder mig ud med diverse Bibelske dogmer her
>og endda kan lyde som en JV'er i forhold til den Ariansk/Trinitariske
>debat, men er det ikke netop i Påsken på plads at understrege Jesu
>Menneskelighed ved siden af Hans ellers så kendte dogmatiske
>Guddommelighed?
>
>Min tese: Mennesket Jesus af Nazareth døde Langfredag som en slags
>kaldet profet og Gud Selv (re-)inkarnerede Sig "fuldt" i Ham
>Påskemorgen, hvor Jesus Kristus opstod, givet almagt i Himmelen og
>på Jorden...Herliggørelsen Selv.

Jeg har ikke tal på hvor mange kætterier du får pakket ned i den tese
men der er er da både lidt arianisme og lidt monofysitisme

Jeg tror, at der hvor du (i forhold til ortodoksien, altså) kommer til
at gå lidt galt i byen, er at du mener fuld guddommelighed
nødvendigvis må udelukke fuld menneskelighed. At fordi Jesus var
guddommelig var det umuligt for ham at være bange og fortvivlet.

Jeg tror at den antagelse er forkert. Der *var* tale om fortvivlelse
og sand dødsangst i Gethsemane Have som kun et 100% menneske måtte
føle det i den situation, men der var også på det samme tidspunkt tale
om den fuldstændige inkarnation og den fulde guddommelighed.

Men hvorfor så være så ræd når man måtte formodes at kende hele
historien med lykkelig slutning osv? Der kommer den med den fulde
menneskelighed ind igen - intet menneske kender sin egen skæbne. Gud
gør naturligvis, men mennesket ikke.

Og hvor Kristi guddommelige natur befandt sig den aften vil jeg nødigt
ind på, for ikke at komme til at rode mig selv ud i noget
nestorianisme


Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld
25 mar AD 2002
Mandag i Stilleugen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste