Henrik Münster skrev:
> Så vidt jeg kan se, laves min side bare om til en stor frame. Er det en
> god idé
Der er i hvert fald nogle problemer med metoden:
Hvis du har tænkt dig at bruge rammer på siden på homepage.mac.com, så
kommer der "rammer i rammer", hvilket Internet Explorer til Macintosh
undertiden kløjs i. Undertiden virker det, men pointen er, at du ikke
kan vide på forhånd, om det virker hos den enkelte (og ja, det er en
fejl i Internet Explorer, for der er principielt ikke noget forkert ved
det).
Der kommer til at stå
www.muenster.dk i adresselinjen hele tiden, uanset
hvilken underside man er på. Det kan for eksempel give problemer, hvis
brugeren vil tilføje en underside til sine favoritter (/bogmærker) -
tilføjer han så ikke bare hovedsiden,
www.muenster.dk?
Tilsvarende kan en bruger ikke kopiere adressen i adresselinjen for en
underside og sende den til en anden i en e-mail, hvis han nu vil gøre
opmærksom på en spændende underside, du har. Han vil jo så blot kopiere
www.muenster.dk og ikke adressen på undersiden.
Et andet potentielt problem vedrørende undersider er, at hvis du vil
give en adresse på en underside videre, så bliver det en "grim"
homepage.mac.com-adresse, ikke en "pæn" muenster.dk-side. Det behøver
selvfølgelig ikke betyde noget for dig, men jeg selv har været glad for
på
www.cyrk.dk at have adresser som
www.cyrk.dk/musik,
www.cyrk.dk/amadeus, www.cyrk.dk/programmer osv. Det kan selvfølgelig
til dels afhælpes ved at have andre index-dokumenter på
www.muenster.dk,
der så er et rammesæt med en ramme fra homepage.mac.com, men det er godt
nok lidt bøvlet.
Et problem - ud over det æstetiske - ved at give undersideadresser på
homepage.mac.com videre er selvfølgelig, at hvis du på et tidspunkt
skulle lægge siderne et andet sted, så vil adressen ikke længere virke -
modsat din hovedside,
www.muenster.dk, som jo altid vil virke,
ligegyldigt på hvilken server siderne findes.
Du må nok også hellere tjekke, om søgemaskiner som for eksempel Google
medtager sider, der er en del af et rammesæt. Og selv om søgemaskinerne
gør det, så har du stadig problemet, at adressen på undersiden bliver en
homepage.mac.com-adresse, der måske vil ændre sig, mens ideen i
www.muenster.dk vel er, at sidernes adresse ikke ændrer sig.
Nå, men diskussionen hører vel hjemme i dk.edb.internet.webdesign? Jeg
har i hvert fald også sendt denne besked til den gruppe og sat
Followup-To til dk.edb.internet.webdesign, så håber jeg, at det er
rigtigt gjort.
--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
E-mail: jjj@cyrk.dk
http://cyrk.dk/jjj/