I artiklen <jK3n8.59$_T4.8674@news010.worldonline.dk>,
skrev <mivser@worldonline.dk>:
> Spørgsmålet er kort men meget vigtigt:
> Hvordan sliber man en kæde til en motorsav?
Svare kan være langt, men hvis du gør ligesom mig og jeg har slebet kæder i
omkring tyve år, gør du ikke helt forkert, og det er ikke vanskeligt:
Kæden skal ligge omkring sværdet på saven og være så stram som foreskrevet,
når du skal save med den, d.v.s. så kæden uden besvær kan drejes uden at den
hænger. Du spænder du saven op i en skruestik med sværdet til højre (ikke
nødvendigvis, men det er nemmeste side at file, så man lige får føling med
det, hvis du ellers er højrehåndet).
Du skal bruge:
En Pferd fileholder med rundfil _og_ fladfil.
Evt. en plastikplade med to magneter med skraveringer 30 og 35 graders vinkel
(ikke specielt nødvendig, da der er vinkel på filelærens håndtag, men en
behagelighed og så koster den ikke ret meget).
En tandbørste eller kobberbørste til at børste filspånerne af filene.
Evt. en tuschpen.
En holder til at fastgøre saven i skoven, hvis men ikke har en skruestik.
Hvis det ikke er en halvtredsleds kæde, afmærker du en tand med tuschpennen.
Begynd med den næste tand efter den mærkede. Hvis det er en halvtredsledskæde
er der to tænder lige efter hinanden, der vender samme vej. (Nogle kapper den
ene af, men det er ganske unødvendigt).
Se efter om der en blank lille flade på tandens spids, så er den nemlig døv.
Anlæg filelæren vandret og fil ved at lægge lidt kraft i fremad bevægelsen,
men ikke i bagud bevægelsen. Begrundelsen for at du ikke skal stramme kæden
hårdere end til arbejdsbrug er at kæden, når man filer på denne måde, lægger
sig lidt til siden og derfor får det rigtige smig, når filen ellers holdes
vandret. Vinklen skal være 30 grader til de fleste opgaver. Da der også er en
fladfil i fileholderen bliver rytteren (pladen mellem to tænder) samtidig
slebet i den rigtige højde. Hvis rytterne ikke bliver slebet ned i takt med
tænderne, kan kæden ikke save.
Fil indtil den blanke spids er væk. Hvis to eller tre tænder stadig har en
blank spids når du er færdig, så fortvivl ikke, det betyder ikke noget, og du
vil arbejde dem væk næste gang eller næste gang du filer.
Vend saven, fil og fladfil og fil de modsatte tænder og ryttere.
Alle tænder og ryttere skal være lige store (øjemål, mål evt. med en
skydelære), en lille afvigelse betyder ikke så meget, men så vil saven ikke
save helt lige.
Giv kæden et eller to strøg, hver gang du kører tom for benzin.
Jeg er så doven, at jeg har to fileholdere, så jeg ikke behøver at vende fil
og fladfil, når jeg skifter side.
Hele seancen tager mindre end 5 minutter og med lidt øvelse er denne metode
alle andre overlegen.
> Link?
Ved ikke.
--
Helge.
|