Hej alle sammen
Efter den megen snak om proteiner, vitaminer og kost i det hele
taget satte jeg mig for at regne lidt på, hvad jeg burde indtage
og hvornår.
Men enten farer jeg vild et sted på vejen eller også er der altså
nogle af alle de her kostråd der modsiger hinanden. Så nu tyer
jeg til jer.
Ifølge mine beregninger skal jeg indtage 2087 Kcal på en dag.
Sundhedsstyrelsen skulle efter sigende anbefale en
energifordeling som nedenstående:
Fedt 30% (max)
Kulhydrater 55%
Proteiner 15%
Med den fordeling ryger jeg så op på et dagligt indtag af
kalorier der ser ud som følger:
Fedt 626 Kcal
Kulhydrater 1148 Kcal
Protein 313 Kcal
Så langt så godt. Men så bliver jeg jo nysgerrig efter, hvor
mange gram det svarer til. Primært fordi de fleste
fødevaredeklarationer har en angivelse af eksempelvis hvor mange
gram fedt varen indeholder pr. 100 g mens der yderst sjældent
står noget om, hvor mange kalorier der kommer fra fedtet.
Jeg har læst mig frem til at et gram kulhydrat/protein indeholder
4 Kcal mens et gram fedt indeholder 9 Kcal. Så er det jo bare at
gå igang med lommeregneren.
Jeg kommer så frem til, at jeg skal indtage følgende pr. dag:
Fedt 70g !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Kulhydrater 287g
Proteiner 78g
Ja som i nok kan se er det i denne forbindelse primært fedtet jeg
studser over. Jeg har nemlig også ladet mig fortælle, at min
kost max bør indeholde ca.50g fedt. Jeg er klar over, at det er
en tommelfingerregel, men der er sgu da langt fra 50g til 70g.
Regner jeg bare helt forkert? Bruger jeg nogle forkerte tal?
Eller er de her 'regler' for hvad jeg bør indtage i virkeligheden
helt hen i vejret? Er det mig som er blevet fedt-forskrækket
efter al den medieomtale af fedt og hvor alt for meget vi spiser.
Hvis jeg skruer ned for fedtet til at udgøre 20% af min kost og
så fordeler de resterende 10% ligeligt mellem kulhydrat og
protein kommer jeg ned på 46g fedt om dagen, hvilket jo altså
stadig er ret tæt på de 50g som jeg altså har ladet mig fortælle
er max for en gennemsnits dansker.
Puha det er forvirrende. Måske nogen kan hjælpe?
Mange hilsner
Puk