> Hvor meget varmeblæser skal der til at holde luften i et højt 10 m2 drivhus
> på f.eks. 10 grader mere end udenfor. Er den termostat, der sidder på en 2
> kw standardblæser fintfølende nok til at styre varmen med, eller kommer
> temperaturen til at køre for meget op og ned?
> --
Hvis det er sådan en varmeblæser til 200-300 kroner, så skal du nok ikke
regne med, at der sidder en særligt fintfølende (mekanisk?) termostat i.
Desuden ser man ofte blæsere i den prisklasse uden deciderede
temperaturindstillinger men med niveauer fra f.eks. 1-5, hvorfor du
skal forsøge dig frem med et termometer, inden du finder den rette
indstilling.
Det er umuligt at sige, hvor meget effekt, der skal til - det afhænger
jo helt af udendørstemperaturen. Men under forudsætning af, at vi nu er
sluppet for nattefrosten, burde du kunne klare dig med sådan en af de
billige på 2Kwh. For hver time den kører på fuld knald koster det dig
cirka 3 kr., så hold godt øje med den.
Er det en langtidsforanstaltning kan der være penge
at spare ved at sætte en god (moderne) elradiator med elektronisk
termostat op i
stedet.
Alternativet kunne være opvarmning med hestemøg og halmballer.
Lars
--
Posted via Mailgate.ORG Server -
http://www.Mailgate.ORG