Andreas Falck <admin@bibeltro.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:a7i1r2$8qi$1@egon.worldonline.dk...
> "E.Dalgas" <erik-dalgas@mail.sonofon.dk> skrev i en meddelelse
> news:3c9c86cd$0$204$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
>
> Og igen - Erik, du må da meget gerne komme med en udlægning af de
> citerede vers. Vi behøver jo ikke at starte en debat af den grund. Men
> du kan komme med en udlægning, og jeg vil muligvis stille et par
> suplerende spørgsmål for at uddybe forståelsen. Altså jeg afstår gerne
> fra debat mod at få en udlægning af versene!
Udlægning af versene
Du er vel klar over hvor omfattende det ville blive
? Jeg skal da, på din venlige opfordring, give dig et bud på den forståelse
jeg har af disse vers og deres kontekst. En kontekst der som sagt er STOR,
efter min mening og både kræver en tid og en plads, som ikke egner sig
alt for godt til usenet diskussion. Jeg har overvejet hvordan jeg kan koge
det ned, så det stadig er forståeligt hvad jeg skriver, samtidig med at der
gives en rimelig begrundelse og håber derved at give dig et indblik i den
tolknings model jeg mener er den rette at anlægge.
Som indledning vil jeg henvise til disse udsagn :
>Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra
verdens grundvold blev lagt. Matt.25,34.
>Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og
hans engle. Matt.25,41.
Det er ikke for at forvirre nogen at jeg starter med en henvisning til et
helt andet kapittel, end det vores omtalte vers befinder sig i. Men som jeg
vil prøve at forklare i dette indlæg, kan jeg ikke skille Matt.24/25 fra
hinanden, da jeg mener de hænger uløseligt sammen og suplere hinanden i
deres beskrivelse af samme begivenhed. De der lades tilbage, arver Guds
Rige, de der tages bort, dømmes til fortabelse.Samme tanke berøres også
afslutningsvis i Matt.24, med den kloge og tro tjener, kontra den dårlige og
utro tjener. v45-51. og følges, som jeg ser det, helt til dørs i Matt.25 (om
jeg så må sige)
Men for det første er der ikke tale om kristne i egentlig forstand, i disse
kapitler. Det mener jeg er yderst vigtigt for hele denne sag at forstå.
Matt.24 taler i særlig grad til de udvalgte af Guds folk, blandt Jøderne.
Dem der i endetiden skal fungere som tjenere for det evangelium der til den
tid skal forkyndes. Evangeliet om Riget er dette budskabs navn. Dette
forklares i samme tråd som Matt.25 ved hjælp af lignelser, om den tid da
Jesus skal komme igen og oprette det lovede rige for hans folk Israel . Det
er altså lignelserne i kapitlerne der giver os det spor vi skal se på i
tolkningen, ikke alene, men som klare retningsvisere for den vej der skal
følges i vores forståelse.
Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et
vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme. v14.
Allerede her er sagen klar for mit vedkommende. For der kan kun være èt Rige
som Jesus taler om og det er naturligvis det Rige han selv kom for at
oprette. Et Rige som gjaldt Guds ejendoms folk - ISRAEL - og kun dem. Udfra
dette folk, vil Gud nå hele verden og give alle mennesker mulighed for
frelse, om de vil tage imod den. Vi ved nu at Israel i første omgang afslog
tilbudet om dette Riges oprettelse, da de ikke så hvem Jesus er, deres
Messias og hele verden Frelser. Vi ved også at dette deres afslag, kom til
at koste dem dyrt og medførte nationens opløsning, i form af adspedelsen, ud
over hele jorden. Guds dom kom altså over Israel, som mistede den mulighed
Jesus (Messias) gav dem.
Lær en lignelse af figentræet: Når dets grene først er blevet saftfulde og
får blade, så skønner I, at sommeren er nær. Således kan I også skønne, når
I ser alt dette ske, at han er nær for døren. Matt.24, 32-33.
Denne lignelse er central for hele kapitlet, mener jeg. Tolkningen er derfor
også omfattende, men jeg har fundet et par steder frem i skriften der skulle
sandsynliggøre hvad Jesus egentlig mener med disse ord. Jer.8 taler tydeligt
om den situation jeg kort har skitseret. Israel ville ikke omvende sig til
tro på Jesus og ikke anerkende Ham som deres Messias. Det skyldes flere ting
at de nægtede dette, men særligt er det frafaldet i kærligheden til Guds
ord som bære ansvaret. Det ord som jo skulle vejlede dem og beskytte dem i
alle ting, havde mistet sin indflydelse på næsten hele Israels folk, med den
katasrofe til følge at de ikke kendte deres besøgelsestid da det virkelig
gjaldt. Midt i beskrivelsen af dette misforhold, som Israel stod i til Gud,
lyder den profetiske røst : " Jeg ville høste dem, siger Herren, men der var
ingen druer på vinstokken, ingen figner på figentræet, og bladene var
visnet. Jeg gengælder dem efter deres afgrøde". Jer.8,13.
Det samme gør sig gædende i et par NT passager : "og da han så et figentræ
ved vejen, gik han hen til det, men fandt intet andet end blade på det. Så
siger han til det: »Aldrig i evighed skal der mere vokse frugt på dig!« og
med det samme visnede figentræet." Matt.21,19. Som også tales ind i
begivenheder der har med folkets troløshed at gøre. Luk.13.6-7 :
Og han fortalte denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var
plantet i hans vingård; og han kom og ledte efter frugt på det, men han
fandt ingen. Så sagde han til vingårdsmanden: >Se, i tre år er jeg nu kommen
og har ledt efter frugt på det figentræ uden at finde nogen; hug det om;
hvorfor skal det tilmed tage kraften af jorden?<
Som jeg mener, klart viser at figentræet er et billede på nationen
Israel, som i frugtløs tilstand, visnet og ubrugelig, repræsentere
den retmæssige dom over dette folk, men også, i sin frugtbarhed
og modnelse, repræsentere Israels forløsning, som folk.
Derfor, når jesus siger " Lær en lignelse af figentræet, taler han om Israel
og i dette tilfælde (Matt.24,32-33.) om dette folks tilbagevenden og vækst,
i det land som skal udgøre Guds Rigets udgangspunkt på jorden. Sommeren, som
der også nævnes, tror jeg derfor repræsentere, selve Guds Rige og vi skal
hermed oplyses om følgende. Når Israel er tilbage i landet, hvor Riget skal
udgå fra og der, modnes som folk og nation, ved vi at tiden hvor Guds Rige
skal komme, er nær.
Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som
de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til
ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før
syndfloden kom og rev dem alle bort - sådan skal det også gå ved
Menneskesønnens komme. Matt.24,37-39.
Hermed er rammerne givet. Dommen som skal komme overraskende og voldsomt
for dem der bor på jorden. Fordi de lader hånt om Guds ord og ikke har lært
af den ulykke der jo netop ramte Israel, enda ved en ligende ligegyldighed
over for Gud og Hans ord til dem. Den dom er nær, når Israel er i landet og
folket modnes som nation. Dette beskrives en mængde steder i skriften,
hvor altså både Israels fald og dom, samt deres evige udvælgelse og frelse,
beskrives og sammenflettes i denne særlige eskatologi.
Da skal to mænd være sammen på marken, den ene tages med, og den anden lades
tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, den anden
lades tilbage. 24,40-41.
Optagten til disse vers er altså klar nok og støttes stærkt af skriften
selv. Men her, i v40-41 glider beskrivelsen over i en ydeligere forklaring,
en fortsættelse som strækker sig ind i Matt.25 og beretter om selve dommen,
med dens indhold. Hvor og til hvad, bliver manden v40 og kvinden v41 ladt
tilbage og hvad sker der med deres modsætninger, som jo tages med. Først
tror jeg at disse vers, samt de efterfølgende, om overraskelses momentet i
selve dommen, om den kloge og den utro, tjener, bygger bro til Matt.25 og
dette kapitels forklaring af det der skal ske. Hvem de repræsentere og hvad
der skiller dem så dratisk, forklares altså først efterfølgende, som skal
læses med de oplysninger der gives i Matt.24 in mente.
Ikraft af den billedlige skildring, som er fremherskende i begge kapitler,
ser jeg ikke nogen grund til at hænge mig fast på varierende detaljer i de
enkelte udsagn. For de er kun nuancer i forhold til det grundbillede der
ønskes givet. At Riget, er Riget for Israel, som skal forkyndes for alle
folkeslag, som optakt til den dom der skal komme over verden. Men også at de
mennesker der beskrives (herunder dem i v40-41), betegner folkeslagene som
udfra deres stillingtagen til denne forkyndelse, enten indgår i Riget, eller
dømmes i forhold til det evangelium. Der tales til dem med forstand, dem der
forstår de voldsomme ting der sker for deres øjne og tager imod evangeliet,
på trods af den stor modstand der er imod det (ligesom i Noas dage) og i
denne tale bruges eksempler der alle sigter på det skel der vil være når
tiden nærmer sig.
Da skal det være med Himmeriget som med ti jomfruer, der tog deres lamper og
gik ud for at gå brudgommen i møde. Matt.25,1.
Ordet "Himmerriget" er et af to udtryk, der betyder det samme. Denne
betegnelse - Himmerriget som kun optræder i Matt. er opstået grundet en
jødisk skyhed overfor det at nævne Gudsnavnet direkte, derfor omtaler man på
denne måde GUDS RIGE i vendninger der ikke direkte udtaler - GUD. Men
Himmerriget er altså identisk med Guds rige. Det græske ord (Basileia)
betyder ordret - Konge herredømme - og det leder os allereder fra første
vers, på sporet af hvad denne lignelse handler om og hvem den henvender sig
til. Der er tale om det konkrete rige, som Israel var blevet lovet af Gud
selv, ved utallige lejligheder i dette folks historie. Husk, at Jesus her,
henvender sig til jøder og flere gange i NT præsentere sig selv, som den
Messias den jødiske nation venter skal komme.
Det er altså afgørende vigtig, at der allerede fra lignelsens start,
erkendes at det Rige Jesus taler om, ikke kun er et religiøst og indvortes
begreb, men at det i allerhøjeste grad, er et ganske konkret og synligt
Rige. I den forbindelse vil jeg lige nævne Luk.17,20-21. Som i nogle Bibeler
kan indeholde en fejl.
Da han engang blev spurgt af farisæerne om, når Guds rige kommer, svarede
han dem og sagde: »Guds rige kommer ikke således, at man udvortes kan
iagttage det. Ej heller vil man kunne sige: >Se her!< eller: >Se, dér er
det!< thi se, Guds rige er inden i jer.«
Disse vers er desvære oversat lidt misvisende og leder derved til en
misforståelse der strider mod den forkyndelse som Jesus har om riget. Det
burde oversættes - Guds Rige kommer ikke så man udefra kan beregne det, men
det er allerede nu midt iblandt jer (med Jesus). Eller : Guds Rige kommer
pludselig (overaskende) midt iblandt jer (med Jesus). Så punkt nr et i min
forståelse af denne lignelse er, at når Jesus siger : >Da skal det være med
Himmerriget< Så taler han om det konkrete Guds Rige som blev lovet Israel og
som har sin opfyldelse i Jesus Kristus (Messias) selv.
Matt.25,1, nævner også >brudgommen< og for en bibelsk identifikation af
denne brudgom, er der flere skriftsteder som taler om Jesus (Messias) som
værende lig med Brudgommen. I Matt 9,14-15 siger Jesus klart at han selv er
Brudgommen og denne betegnelse bruger Han om sig selv flere steder NT
lignelsene. men også i Esajas Kap.62 kommer det tydeligt frem at tolkningen
af Jesus (Messias) som Brudgommen og Israel som dennes hustru er skriftens
egne udtryk og ikke bare noget der er hentet ud af fantasi eller ligende.
Herrens ord kom til mig: Gå hen og råb til Jerusalem: Dette siger Herren
:Jeg husker din trofasthed, da du var ung, din kærlighed, da du stod brud.
Du fulgte mig i ørkenen, i et land, hvor ingen sår. Israel var hellig for
Herren, det var hans førstegrøde, alle, som spiste af den, pådrog sig skyld,
ulykke ramte dem, siger Herren. Jer.2,1-3.
Punkt nr to i min forståelse af lignelsen er altså den afgørende erkendelse
at Jesus er Brudgommen og Israel, dennes ægte hustru. Men hvem er så de ti
brudejomfruer ? Det kan ikke være Israel som jo er Bruden, det kan heller
ikke være den kristne menighed. Det af flere grunde, hvoraf to, er :
Menigheden kaldes for Jesu Legeme (1kor.12,7) og dem der er lemmer på dette
legeme har ALLE fået SAMME mål af ÅND (Joh.3,34). Den splittelse der er
mellem de ti jomfruer, fem er rede, andre fem er det ikke, er derfor et
tydeligt tegn på at der ikke kan være tale om at den kristne menighed i
denne lignelse. For den kristne menighed ER REDE til at møde Jesus. Vi er i
Ham, Han i os og der er os kun givet to muligheder. Enten høre du HELT OG
FULDT til Kristus, eller også gør du det ikke.
Punkt nr et : Himmerriget er LIG MED Guds Rige. Dette Rige, er Riget for
Israel, åbenbaret i og ved jødernes Messias, som er Jesus Kristus.
Punkt nr to : Brudgommen er lig med Jesus selv. Han er Israels Messias som
ifølge skriften selv, står i ÆGTESKABS forhold med den jødiske nation.
Punkt nr tre. Jeg tror som sagt ikke at de ti brudejomfruer er Israel eller
at de symbolisere den kristne menighed. Jeg tror at disse ti er billede på
de hedninge som har overlevet den store trængsel for Israel, som der er
forudsagt i skriften.
Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal
han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles
foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene;
fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da
skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders
velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev
grundlagt. Matt.25,31-34.
Vi ved at Jesus tilbød den jødiske nation at oprette Riget som var dem lovet
(se indlæg: Israels ubrydelige Gudsforhold) og vi ved at fordi kun en lille
del af Israel godtog Jesus Kristus som deres Messias og Frelser, gik frelsen
ud til hedningene (se indlæg: Frelsen måtte udgå !). Jesus ofrede sig på
Golgata Kors og efter en kort ventetid, blev Helligånden udgydt over
diciplene. Endnu en gang bliver jøderne tilbudt RIGET, men de afslår igen og
herefter kommer der en trængsel over Jerusalem som betyder at Jesu diciple
spredes. Herefter kaldes Paulus til tjeneste iblandt hedningene og den
kristne menigheds tidsperriode tager for alvor sin begyndelse. Men Jesus har
lovet at komme igen og det er det komme Matt 24/25 handler om: Passagerne om
mændene og kvinderne der efterlades eller tages bort, den kloge og tro
tjener og den dårlige og utro tjener, de ti brudejomfruer. bukkene der
skilles fra fårene, beskriver samme begivenhed og tilstand, samme gruppe
mennesker i samme konflikt og kan kun, som jeg ser det, repræsentere
FOLKESLAGENE som skal samles foran Jesus (brudgommen) og dømmes udfra deres
stillingstagen til evangeliet om Riget, der forkyndes i tiden lige inden
Jesu andet komme.
--
E.Dalgas