Hej
> jeg kunne forestille mig af enten købe eller leje en havefræser( pga.
> at jorden er så tung).
> Hvor mange gang skal man /behøves man at fræse?
Det er på ingen måder nødvendigt at fræse jorden -- det kan ligefrem haven
en negativ effekt på jordens struktur og ikke mindst livet i jorden (f.eks.
regnorme og mikroorganismer). Selv hverken fræser eller graver vi vores
jord. Til gengæld er jorden dækket med blade, hø og andet organisk
materiale. Det beskytter jorden mod vejrliget, og giver gode forhold for
jordens beboere. I stedet for at være slemmet sammen af vinterens nedbør, er
jorden gennemhullet af utallige flittige regnormes graven.
Vi gør dog det, at vi løsner jorden med en greb ved at stikke greben ned, og
så vippe den frem og tilbage -- altså uden at vende jorden.
> Jordforbedring … er der noget der kan anbefales at blande i jorden?
Nu ved jeg ikke hvad du mener med "jordforbedring", men halvt eller helt
omsat kompost er altid en god ide. Til gengæld skal man være mere forsigtig
med f.eks. frisk staldgødning. Generelt vil alt organisk materiale have en
gavnlig effekt på jorden, og dermed planternes trivsel. Dels vil der dannes
hummus, som er med til at holde på fugtigheden i jorden, og dels afgives der
næringsstoffer fra de nedbrudte plantematerialer.
En anden god måde at forbedre jorden på, er vha. såkaldte
grøngødningsplanter.
> Jeg har været rundt på nettet, men har svært ved at ”skille skidt fra
> kanel” så er der nogen der vil anbefale hjemmesider skal de være
> velkomne :)
Du vil kunne finde mere information om emnet på de følgende sider:
http://www.havenyt.dk
http://www.e-haven.dk
http://www.slottet-i-smoermosen.com
Venlig hilsen
Jakob