Af Jørn Nielsen.
»Og det var i Antiokia, at disciplene først fik navnet kristne.» Ap.G.
11:26.
»...lider han, fordi han er kristen?» l. Pet. 4:16.
»Der mangler kun lidt i, at du får mig overtalt til at blive en kristen.»
Ap.G. 26:28.
Da jeg gik på handelsskole som ung mand, bemærkede min sidemand på
skolebænken et lille rødt emblem i mit revers med bogstaverne "Kristus døde
for mig". Jeg var af en ældre troende blevet opmuntret til at bære dette
emblem som en "hjælp" til at vidne for andre mennesker om min tro på
Kristus. (l parentes bemærket kom jeg aldrig til at føle mig rigtig frigjort
ved at bære et sådant emblem, selvom det gav anledning til spørgsmål og
samtaler, som jeg følte blev fremprovokeret på en lidt kunstig måde). Min
sidemands spørgsmål gav mig anledning til at bekende mig som en kristen. Han
svarede mig: "Det har du ikke lov at sige om dig selv. Det er noget, andre
skal sige om dig!"
Hans ord afficerede mig ikke noget videre. Jeg tænkte: Han er et verdsligt
menneske og kender ikke evange- liet. Derfor taler han sådan! -Og jeg
fortsatte at bære -stadig ikke særligt frigjort -mit lille iøjnefaldende,
røde emblem, der gavanledninger til så mange "vidnesbyrd". Senere har min
vantro sidemands "belæring" givet mig stof til eftertanke. Tager vi i
virkeligheden ikke for ofte kristennavnet for selvfølgeligt og letkøbt i vor
mund?
Et smæde- og hædersnavn.
Min medstuderende på handelsskolen havde jo et point. På aposteltiden var
navnet »kristne» et navn, disci- plene blev kaldt af deres iagttagende
omgivelser, altså af verden, som måtte konstatere, at disse mennesker tog
discipelforholdet, efterfølgelsen af Jesus Kristus, alvorligt -og derfor
blev de kaldt »kristne» nogenlunde med samme foragt eller hån, som man i
verden i dag kan finde på at kalde en hellig mand for »reserve-Jesus». Ordet
"kristen" er kun nævnt tre gange i DNT og hver gang er det brugt som verdens
smædenavn mod Kristi disciple. I l. Pet.4: 16 siges der til den lidende
discipel: »lider han, fordi han er kristen, så skal han ikke skamme sig, men
ved dette navn gøre Gud ære!» I sammenhængen fremgår det, at dette ord
hæftes på efterfølgeren på linie med ord som »morder, »tyv», »forbryder
eller »angiver»! Men at få skældsordet »kristen" hæftet på sig, er en
æressag -en forsmædelse, som skal gøre Gud ære.
I sandhed, kristennavnet blev i løbet af de næste godt 100 år et hædersnavn
for Kristi efterfølgere. Og selve ordet »kristen> knytter sig jo direkte til
Kristus Jesus -ikke til tradition, ritualer, organisation, kirke eller
bestemte læresætninger. Kristus betyder som bekendt »den salvede»,
Fra "Lys på vegen".
Fortsættes
--
http://www.carm.org/mormon.htm