Den film er fantastisk. Billy Bob Thornton er som altid fremragende,
Peter Boyle brillerer endnu en gang som dumt svin, og Halle Berry, som
jeg førhen kun har betragtet som en nuttet lille nougatmus, springer
ud som megatalent. Som action/adventure-aficionado er jeg yderst
skeptisk over for socialrealistiske hverdagsdramaer, fordi jeg alt for
tit er faldet i søvn til dem, men her er en film, der forstår at
skildre mennesker og følelser og virkelig kryber ind under huden.
Ebert har givet den fire stjerner (højeste udmærkelse), og den
fortjener det.
--
Mvh
Niels Søndergaard
|