Hej Lars
Du skal - efter min mening - overveje valget mellem en ovn af plade- eller
støbejern (eller en kombination heraf). Med pladejern kan producenterne lave
ovne i alle mulige "smarte og moderne" faconer, men sammenlignet med
støbejern er pladejern ikke nær så holdbart mht. robusthed overfor
varmepåvirkning osv. - der kan ske det, at pladejernet ved kraftig
varmepåvirkning "kaster sig", dvs. bliver vredet ud af facon (og det er lidt
uheldigt i en ovn!). Nogle ovne kan fås med støbejern i brændkammer og/eller
låge i støbejern, og det vil selvfølgelig gøre den mere robust. Man skal nok
gøre sig klart, at har man én gang købt en ovn udelukkende til hyggebrug, så
"hænger man på den" - sådan én vil aldrig kunne bruges til at fyre med "for
alvor". I øvrigt kræver al form for fyring (også hygge-fyring!
) en høj
temperatur i brændkammeret (for at sikre en fornuftig forbrænding, så du
ikke soder din skorsten til, får skorstensbrand osv osv), så derfor må
pladejern i brændkammeret frarådes under alle omstændigheder. Det udelukker
så de helt billige små-ovne til 2.995,-.
Vi købte i øvrigt vores Morsø 2140 i Bauhaus til 7.995,-; det var en del
mindre end vi havde set den til andre steder (Silvan havde den vist til
8.595,-). Fordelen ved at købe i et decideret "pejse-center" (eller hvad det
nu hedder) er nok, at man kan være heldig og få en sober og uvildig
rådgivning - men den betaler man selvfølgelig også for!
Som en anden har skrevet, så overvej fordelene/ulemperne ved strålevarme
kontra konvektion: Strålevarmeovnen giver hurtigt en intens varme tæt på
ovnen (og ikke så meget et par meter væk fra den), mens konvektionsovnen er
længere om at varme op og til gengæld giver en ensartet varme i det meste af
rummet.
Nå jo, køb endelig en ovn med sod-frit glas (ellers forsvinder hyggen
hurtigt bag ruderne!). Fidusen er, at indsugningsluften "skyller" ned over
ruden og derved holder den relativt sod-fri - jeg kan dog forestille mig, at
der for nogle produkters vedkommende mere er tale om ønsketænkning end reel
funktion (behøver jeg at skrive, at vores ovn selvfølgelig "holder sig
ren"?!
). I øvrigt kan ruden være nok så sod-fri - men fyrer du med for
lavt blus, sværter den alligevel til i løbet af kort tid. Forresten soder
nåletræ mere end løvtræ; det skyldes formentlig harpiksindholdet.
--
Venlig hilsen
Bo Velschow (Lynge)
dr-bo@post2.tele.dk
"Lars" <lars@dont-mail-me-please.dk> skrev i en meddelelse
news:3c854c58$0$75677$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg overvejer at få installeret en brændeovn. Jeg har kigget på priser og
> kan konstatere, at den er absolut billigst at købe i et byggemarked (fx
> Silvan og Bauhaus).
>
> MEN der er vel en grund til at en "almindelig" brændeovn koster 3.000 i
> Silvan og 15.000 i en "rigitg" brændeovns-forretning.
>
> Hvad er forskellen på de billigere byggemarkedsbrændeovne og de dyrere
> "mærkevare-ovne"?
>
> Jeg skal kun bruge ovnen til "hygge" i stuen, så det er uden betydning
hvor
> meget den kan varme op.
>
> Lars
>
>