---

I går eftermiddags sov Laban ind hos dyrlægen. Han fik en bedøvende sprøjte
og faldt i søvn med hovedet i min hånd, mens både jeg og Torben var hos ham
og nussede ham. Alting foregik stille og roligt. Derefter gav dyrlægen ham
den overdosis der skulle til, for at Laban kunne komme ud at lege uden
smerter på de store enge ved regnbuebroen. Jeg ved, at han idag ligger i
solen og pudser sig, fanger mus og fugle, alt imens han mærker vinden
kærtegne hans knurhår i en verden, hvor der ikke findes IBD eller andre
sygdomme, der kan tage livskvaliteten fra en ung og smuk kat... han har
ingen smerter længere og han tør igen hoppe og løbe uhæmmet, omend han måske
føler at nogen/noget mangler. Måske tager han lidt på igen, og måske bliver
hans efterhånden helt mørkebrune øje gult igen.
Efter lang tids overvejelse, og efter at have spurgt min dyrlæge godt
til råds, valgte jeg denne løsning, fordi jeg inderst inde ved, at Laban
ville være bedst tjent med at få fred. For nogen kan det forekomme letkøbt,
men det var det bare ikke. Udsigterne var biopsi, undersøgelser, piller,
skånekost (som han dog elskede) og de forbandede tilbagefald, og jeg ønskede
ikke at vælge ham en fremtid, hvor han igen og igen trods stram diæt skulle
opleve de smerter og den angst, jeg de seneste måneder har set ham
gennemleve snart hver 2-3 uge.
Tro mig, det har ikke været nemt og hvis jeg kunne hente ham tilbage,
havde jeg gjort det mange gange i løbet af natten ... men igen; det ville
være sket for min egen skyld. Fordi at hans lille pote i min hånd om natten,
hans varme krop i sofaen, hans spinnelyde når han kælen lagde sig oveni mine
bøger og hans krævende kalden, når han opdagede at jeg var i et andet rum,
betyder så meget mere end ord kan indfange.
Jeg har stadig to katte, den ene lever blot videre i en bedre verden, og jeg
må for hans skyld nøjes med minderne om ham.
-Gitte

---

"Gitte J" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:a5i69f$gfm$1@sunsite.dk...
> Tro mig, det har ikke været nemt og hvis jeg kunne hente ham
tilbage,
> havde jeg gjort det mange gange i løbet af natten ... men igen; det
ville
> være sket for min egen skyld

Sidder med tårer i øjnene efter at have læst dit smukke indlæg .. du
tog den rigtige beslutning og det må du klamre dig til .. men svært er
det og jeg føler med dig .. og sender trøstekram .. ord, hjælper så
lidt .. kram heller ikke alligevel varmer det et eller andet sted at
vide at der er mennesker der forstår hvad der rører sig i dig lige nu
...

> Jeg har stadig to katte, den ene lever blot videre i en bedre
verden, og jeg
> må for hans skyld nøjes med minderne om ham.

Tårerne triller stadig ned ad mine kinder .. nøjagtigt sådan tænkte
jeg da jeg 1. januar sagde farvel til den ældste af mine to hunde ..
og der er langt mere sandhed i dine ord end man umiddelbart skulle tro
... for den der huskes dør aldrig ..

Min dybeste medfølelse og trøst i din sorg ..

trøstekram fra Ami

---

Hej Gitte !

Hvor gør det mig ondt at høre - men Laban har nu fået fred for sine
lidelser.
Fuck, hvor er det trist.

Kærlig hilsen & tanker fra
Anya, Oscar , Tøsen & Tilde.

---

Hej Gitte

Åh hvor trist.
Føler med dig/jer - men det var i sidste ende, (nok) det bedste for Laban.
Du har skrevet det hele så smukt og ja Laban vil altid være hos dig *S*
Mange tanker og trøsteknus herfra

Joan
www.nepton.dk/catz

---

Gitte - det er jeg virkelig ked af
Jeg kan udmærket forstå jeres beslutning - og den er SLET ikke letkøbt på
nogen måde - det er tværtimod en af de sværeste beslutninger man overhovedet
kan tage.
Laban er, som du selv skriver, nu fri for smerter, angst og bekymringer - I
sidder tilbage med sorgen, som med tiden vil aftage og efterlade jer med
minder om Laban, som han engang var. Heldigvis har vi tendens til bedst at
huske de gode minder...
Jeg føler virkelig med jer.

Mange hilsner
Camilla

---

Hej Gitte
Åh, hvor trist. Dog godt for Laban at han fik fred, og det var absolut det
helt rigtige du gjorde, for al andet ville være synd. Men det er bare så
hårdt,
især når de ikke bliver ældre, men sygdom kan man altså ikke gardere sig
mod. Ham jeg fortalte om var jo også ret ung, 6 år, og det er jo bare så
uretfærdigt
Og så alle op- og nedturene for en selv, medicinen der får missen til at
virke rask,
hvor den slet ikke er det i virkeligheden.
Det værste er, hvis man bagefter begynder at tænke om man havde ventet
for længe, eksperimenteret for meget, men det behøver du ikke, specielt jeg
(og helt sikkert også Laban) er glad for, at du sparede ham for alle de
grimme undersøgelser, der nok ikke havde ført til noget alligevel.
Laban har det fint nu, det kan være han leger med nogle af de misser jeg og
andre
i gruppen har mistet, så har han det i hvert tilfælde sjovt, så må vi andre
være kede
af det noget tid, fordi vi savner dem.
Mange tanker Denise

"Gitte J" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:a5i69f$gfm$1@sunsite.dk...
> I går eftermiddags sov Laban ind hos dyrlægen. Han fik en bedøvende
sprøjte
> og faldt i søvn med hovedet i min hånd, mens både jeg og Torben var hos
ham
> og nussede ham. Alting foregik stille og roligt. Derefter gav dyrlægen ham
> den overdosis der skulle til, for at Laban kunne komme ud at lege uden
> smerter på de store enge ved regnbuebroen. Jeg ved, at han idag ligger i
> solen og pudser sig, fanger mus og fugle, alt imens han mærker vinden
> kærtegne hans knurhår i en verden, hvor der ikke findes IBD eller andre
> sygdomme, der kan tage livskvaliteten fra en ung og smuk kat... han har
> ingen smerter længere og han tør igen hoppe og løbe uhæmmet, omend han
måske
> føler at nogen/noget mangler. Måske tager han lidt på igen, og måske
bliver
> hans efterhånden helt mørkebrune øje gult igen.
> Efter lang tids overvejelse, og efter at have spurgt min dyrlæge godt
> til råds, valgte jeg denne løsning, fordi jeg inderst inde ved, at Laban
> ville være bedst tjent med at få fred. For nogen kan det forekomme
letkøbt,
> men det var det bare ikke. Udsigterne var biopsi, undersøgelser, piller,
> skånekost (som han dog elskede) og de forbandede tilbagefald, og jeg
ønskede
> ikke at vælge ham en fremtid, hvor han igen og igen trods stram diæt
skulle
> opleve de smerter og den angst, jeg de seneste måneder har set ham
> gennemleve snart hver 2-3 uge.
> Tro mig, det har ikke været nemt og hvis jeg kunne hente ham tilbage,
> havde jeg gjort det mange gange i løbet af natten ... men igen; det ville
> være sket for min egen skyld. Fordi at hans lille pote i min hånd om
natten,
> hans varme krop i sofaen, hans spinnelyde når han kælen lagde sig oveni
mine
> bøger og hans krævende kalden, når han opdagede at jeg var i et andet rum,
> betyder så meget mere end ord kan indfange.
> Jeg har stadig to katte, den ene lever blot videre i en bedre verden, og
jeg
> må for hans skyld nøjes med minderne om ham.
> -Gitte
>
>

---

Åh, det var da forfærdelig trist at høre
Jeg føler med dig og ved at nok så mange trøstende ord ikke kan
afhjælpe, hvad du føler nu.
Vær midt i det hele stolt og taknemmelig over, at du havde styrke nok
til at gøre din Laban den ultimative sidste tjeneste.

Helle
http://dekatten.dk
http://kattenet.dk

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Nu sidder jeg igen og stortuder, og hvis jeg skal udenfor en dør idag, så
kræver det solbriller. Freja trøster så godt hun kan, og I er allesammen
bare så utroligt søde. Tak til jer alle, og et ekstra stort knus til Lene,
fordi din Zia også er en af de helt nyankomne ved regnbuebroen lige nu. Jeg
må ud i skabet og finde flere klenex, for ellers drukner jeg tastaturet, og
Freja ser også helt betuttet ud lige nu.
-Gitte

---

Kære Gitte

Jeg føler så meget med dig og sender dig alle mine tanker og Tulle sender et
stort næsemøz.
Jeg håber, at Tilde tager godt imod Laban deroppe, og at de sammen løber
rundt og charmerer hinanden
Giv Freja et stort knus og lad hende trøste dig. Kattepels er overraskende
tåre-absorberende

Stort knus og næsemøz fra Fie & Tulle


"Gitte J" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:a5ifbq$nhg$1@sunsite.dk...
> Nu sidder jeg igen og stortuder, og hvis jeg skal udenfor en dør idag, så
> kræver det solbriller. Freja trøster så godt hun kan, og I er allesammen
> bare så utroligt søde. Tak til jer alle, og et ekstra stort knus til Lene,
> fordi din Zia også er en af de helt nyankomne ved regnbuebroen lige nu.
Jeg
> må ud i skabet og finde flere klenex, for ellers drukner jeg tastaturet,
og
> Freja ser også helt betuttet ud lige nu.
> -Gitte
>
>

---

"Gitte J" <gjlo98@hum.auc.dk> writes:


> Jeg har stadig to katte, den ene lever blot videre i en bedre verden, og jeg
> må for hans skyld nøjes med minderne om ham.
> -Gitte

Stakkels jer *snøft*
Det er den mest F..B...... beslutning at tage, men nu har i alle
sammen "fred" i sindet..
Måske leger han nu med dem af mine som allerede venter på mig *stort
snøft*

Stort 3 dobbelttrøstespinbrum fra Melissa

--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
Denne msg er lavet i & postet med gnus

---

"Gitte J" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:a5i69f$gfm$1@sunsite.dk...
> I går eftermiddags sov Laban ind hos dyrlægen.
[...]
> Tro mig, det har ikke været nemt og hvis jeg kunne hente ham
tilbage,
> havde jeg gjort det mange gange i løbet af natten ... men igen; det
ville
> være sket for min egen skyld. Fordi at hans lille pote i min hånd om
natten,
> hans varme krop i sofaen, hans spinnelyde når han kælen lagde sig oveni
mine
> bøger og hans krævende kalden, når han opdagede at jeg var i et andet
rum,
> betyder så meget mere end ord kan indfange.

Jeg ved præcis hvordan du har det... og føler med dig!
Vi mistede selv Albert for snart to uger siden (selv om det allerede føles
som år), så Laban har sikkert allerede hilst på ham og de blevet gode
venner...

/Jens Ulrik

---

Masser af trøstende knus og spin herfra, Godt du har Freja til at trøste
dig.
Hvor er det smukt og sandt det du har skrevet. jewg sidder stadig med tårer
i øjnene og har lige givet misserne et ekstra kram.

Camilla Christiansen

---

Jeg stortudede da jeg læste dit indlæg hvor er det dog synd for dig og
Laban. Jeg håber at Laban har fået fred nu, og at du med tiden også
affinder dig tanken om at din beslutning var den rigtige - for det er
jeg sikker på at den var.

Venlige spin og varme missetabker fra
Trine
Piltoft´s Siamese & Oriental Shorthair´s
e-mail: piltofts@post.tele.dk
Web: http://home0.inet.tele.dk/piltofts/

---

Hej Gitte
Det gør mig så ondt for jer, men for Laban var det
nok det rigtige, en letkøbt beslutning, nej, den sværeste
man kan blive stillet overfor når man elsker sin kat/dyr

mange knus
Marianne

Hellemose Somali
marianne@hellemose.dk
marianne.hellemose@mail.dk

Some people have lives, -others have cats

---

"Gitte J" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in news:a5i69f$gfm$1@sunsite.dk:

> I går eftermiddags sov Laban ind hos dyrlægen.

Åh Gitte

Bare overskriften. Jeg synes bestemt ikke det var en letkøbt belutning
at gi' ham fred, for mig at se er den beslutning en lige så stor
kærligheds erklæring som at ha' misserne.
Alle de mails om Labans sygdom tydede på at du bestemt har gjort hvad
du og dyrlægen kunne, men nogle gange må man overveje hvem man tjener
ved at behandle.
Jeg lod tårerne få frit løb da jeg læste din smukke mail, jeg tænker jo
tilbage på Oliwer og husker hvor svært det var selvom han var dødssyg.

Trøste kram til dig og Freja.

Kate

---

"Gitte J" skrev:
> I går eftermiddags sov Laban ind hos dyrlægen. Han fik en bedøvende
sprøjte
> og faldt i søvn med hovedet i min hånd, mens både jeg og Torben var hos
ham
> og nussede ham.
[klip]

Ja, jeg må også tilslutte mig koret at snøftende NG'læsere ... Føler med
dig, og håber du snart kan tænke tilbage med smil istedet for tårer...

Stort varmt knus
fra Jette

---

Snøft hvor er det altså sørgeligt... kram fra mig og jeg er sikker på at
Laban har det godt hvor han er nu. Du gjorde det rigtige; selvom det er det
sværeste.

kh Line


"Gitte J" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:a5i69f$gfm$1@sunsite.dk...
> I går eftermiddags sov Laban ind hos dyrlægen. Han fik en bedøvende
sprøjte
> og faldt i søvn med hovedet i min hånd, mens både jeg og Torben var hos
ham
> og nussede ham. Alting foregik stille og roligt. Derefter gav dyrlægen ham
> den overdosis der skulle til, for at Laban kunne komme ud at lege uden
> smerter på de store enge ved regnbuebroen. Jeg ved, at han idag ligger i
> solen og pudser sig, fanger mus og fugle, alt imens han mærker vinden
> kærtegne hans knurhår i en verden, hvor der ikke findes IBD eller andre
> sygdomme, der kan tage livskvaliteten fra en ung og smuk kat... han har
> ingen smerter længere og han tør igen hoppe og løbe uhæmmet, omend han
måske
> føler at nogen/noget mangler. Måske tager han lidt på igen, og måske
bliver
> hans efterhånden helt mørkebrune øje gult igen.
> Efter lang tids overvejelse, og efter at have spurgt min dyrlæge godt
> til råds, valgte jeg denne løsning, fordi jeg inderst inde ved, at Laban
> ville være bedst tjent med at få fred. For nogen kan det forekomme
letkøbt,
> men det var det bare ikke. Udsigterne var biopsi, undersøgelser, piller,
> skånekost (som han dog elskede) og de forbandede tilbagefald, og jeg
ønskede
> ikke at vælge ham en fremtid, hvor han igen og igen trods stram diæt
skulle
> opleve de smerter og den angst, jeg de seneste måneder har set ham
> gennemleve snart hver 2-3 uge.
> Tro mig, det har ikke været nemt og hvis jeg kunne hente ham tilbage,
> havde jeg gjort det mange gange i løbet af natten ... men igen; det ville
> være sket for min egen skyld. Fordi at hans lille pote i min hånd om
natten,
> hans varme krop i sofaen, hans spinnelyde når han kælen lagde sig oveni
mine
> bøger og hans krævende kalden, når han opdagede at jeg var i et andet rum,
> betyder så meget mere end ord kan indfange.
> Jeg har stadig to katte, den ene lever blot videre i en bedre verden, og
jeg
> må for hans skyld nøjes med minderne om ham.
> -Gitte
>
>

---

> I går eftermiddags sov Laban ind hos dyrlægen.

Og jeg vil også tilslutte mig skaren med tårer i øjnene

> Jeg har stadig to katte, den ene lever blot videre i en bedre verden, og
jeg
> må for hans skyld nøjes med minderne om ham.

Ja, kattene lever videre altid. Sidder og snøfter lidt over Lucky, der døde
af kræft i munden i oktober 1996 og hans afløser, Odin, som kun nåede at bo
her i 2 mdr., inden han døde i januar 1997 af FIP. De står stadig lyslevende
for mig og vil blive husket for den glæde, som de gav.

Masser af trøstende knus

Lise ( og killingen Harry, som afgjort mener, at han stadig kan ligge på
skrivebordet ved siden af musen, og at der så også er plads til, at man kan
bruge den *S*)

---

Hej Gitte

Ja, det er altså svært lige og finde de rette ord.

Jeg kan huske da du fik ham, og jeg kan huske mange af de beretninger du har
fortalt om ham, og jeg har altid nydt at læse dem. Jeg er utrolig ked af det
på dine vegne, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om hvor meget han betød
for dig, det har du i hvert fald gjort fuldstændig klart når du har skrevet
om ham.
Og han kan være glad for at han har haft dig.

Jeg mistede selv min elskede hund sidste år i oktober, og jeg tænker hver
dag på hvordan hun nu leger med andre hunde og har det skønt ved
regnbuebroen, men savnet bliver ikke mindre af den grund. Jeg ville gøre alt
hvad der står i min magt bare lige for at få lov til at se hende igen, men
jeg ved godt inderst inde at det var det rigtige valg vi gjorde den dag.
Selv om det er svært, og jeg er heller ikke i tvivl om at du gjorde det
rigtige.

Jeg håber det bedste for jer alle i fremtiden.
Masser af hilsner fra
Heidi Høegh

---

Uha, jeg har slet ikke villet vove mig herind igen siden i går, for mine
øjne var helt trætte og røde af tuderiet.
Idag har jeg det bedre ... meget. Det er dog som om der er et alvorligt hul
i maven, der ikke rigtig kan fyldes ud, og jeg savner Laban rigtig meget.
Frejas savner ham vist også, men omvendt tør hun nu slå sig løs med kæl og
leg ... noget Laban de sidste måneder i stigende grad forhindrede hende i.
Han blev mere og mere dominerende og agressiv overfor hende, og det indgik
også i mine overvejelser, for Freja bør jeg jo drage lige så meget omsorg
for.
Tusind tak for alle de mange trøstende ord fra jer allesammen, det gør det
faktisk lettere at bære beslutningen når man møder sådan en forståelse og
varme her :)
Tilbage til Freja, der lige nu jamrer over at fiskestangslegetøjet ligger
stille... hun er nu også dejlig, selvom hun ikke er stor og tung, når hun
tramper på en...
Mange hilsner
Gitte

"Heidi Høegh" <bentogheidi@mail.tele.dk> wrote in message
news:3c7de911$0$10869$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Hej Gitte
>
> Ja, det er altså svært lige og finde de rette ord.
>
> Jeg kan huske da du fik ham, og jeg kan huske mange af de beretninger du
har
> fortalt om ham, og jeg har altid nydt at læse dem. Jeg er utrolig ked af
det
> på dine vegne, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om hvor meget han betød
> for dig, det har du i hvert fald gjort fuldstændig klart når du har
skrevet
> om ham.
> Og han kan være glad for at han har haft dig.
>
> Jeg mistede selv min elskede hund sidste år i oktober, og jeg tænker hver
> dag på hvordan hun nu leger med andre hunde og har det skønt ved
> regnbuebroen, men savnet bliver ikke mindre af den grund. Jeg ville gøre
alt
> hvad der står i min magt bare lige for at få lov til at se hende igen, men
> jeg ved godt inderst inde at det var det rigtige valg vi gjorde den dag.
> Selv om det er svært, og jeg er heller ikke i tvivl om at du gjorde det
> rigtige.
>
> Jeg håber det bedste for jer alle i fremtiden.
> Masser af hilsner fra
> Heidi Høegh
>
>