"KNL DtP" <knl_dtp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:a5gi59$sn8$1@sunsite.dk...
> Hmmm - hvordan blev den så vist? Du mener altså, at de har optaget den i
> Super 35 (ligesom T2) - og i 1,33:1 versionen brugte de den del af
> billedet - og til 1:1,78 versionen brugte de de et bredt udsnit. Kan
faktisk
> godt være. Har ikke lige tænkt på det. Muligheden forelægger jo, da den er
> lavet til TV - og derfor vil de måske kunne lave en både og version, uden
at
> klippe i billedet, som jeg først antog.
Der har sneget sig en lille misforståelse ind her.
Super 35 gør det ganske rigtigt nemmere at oveføre til video. Du glemmer
bare, at Super 35 kun er relevant, når man (som antydet af navnet) anvender
formatet 2.35:1. Det gør Band of Brothers ikke på noget tidspunkt.
Super 35 anvender et negativområde på størrelse med det gamle
stumfilmsformat (1.33:1, dvs. minus lyd). Modsat traditionel scope (der SKAL
igennem scanningsprocessen) kan hele billedfeltet overføres mere eller
mindre direkte. Normalt vil man dog zoome en smule. Overførsel til film går
igennem en anamorfisk linse, dvs. at der kun anvendes et begrænset
billedudsnit til at lave releaseprints.
Super 35 har en række fordele udover den nemme videooverførsel. Formatet
optages med almindelige, sfæriske linser, og man slipper således for det
begrænsede udvalg af dyre, anamorfiske linser. Anamorfiske linser er desuden
mere lyskrævende, har en dårligere dybdeskarphed og byder på en interessant
forvrængning af motiv og lyskilde i forhold til de sfæriske. Der er
naturligvis mange fotografer, der foretrækker at arbejde med de anamorfiske
linsers særheder, men den ene, store ulempe ved Super 35 er opløsningen.
Opløsningen er markant dårligere i forhold til scope, fordi der (som nævnt
ovenover) kun anvendes et begrænset udsnit af negativområdet - modsat scope,
der anvender hele negativet.
Nå, det var et sidespring.
For at vende tilbage til spørgsmålet om full frame film til
video-overførsel, så overser du den mest oplagte mulighed: Open matte.
Det er sådan, at langt de fleste film i de flade widescreen-formater
(1.66:1, 1.75:1, 1.85:1) idag optages open matte. Dvs. at de indspilles uden
fast maskering i kameraet og således udnytter hele billedområdet på
negativet.
Fotografen komponerer sit billede til det valgte format udfra markeringer i
kameraets søger, og først i kopieringen el. biografen vil filmen blive
maskeret i top og bund.
Som ved Super 35 kan hele billedområdet nogenlunde direkte overføres til
video. Det er dog vigtigt, at fotografen har overholdt sit safe area i
søgeren, fordi undladelse af maskering ellers kan medføre afsløring af
detaljer, som ikke er beregnet til at blive set af publikum (f.eks.
mikrofoner eller John Cleeses boxershorts i A Fish Called Wanda).
Dette er naturligvis altsammen mest relevant for filmoptagelse.
Amerikanske tv-serier vil normalt være optaget full frame på film, enten
35mm eller 16mm (modsat i Danmark, hvor film er forbeholdt få
prestigeproduktioner som Matador og Riget, begge 16mm).
Det bliver straks mere interessant, når vi snakker HDTV. Formatet er som
bekendt allerede en realitet i USA, og selvom det endnu kun har en meget
begrænset spredning, produceres alle større serier idag med det i
baghovedet. Det gøres på to måder: Enten optager med med et decideret
HD-kamera direkte i 16:9, eller også optager man konventionelt på 35mm film
og beskærer billedet i den digitale efterredigering. Ved sidstnævnte
komponeres billedet simpelthen som et kompromis mellem de to formater.
Band of Brothers er optaget på 35mm. Selvom det var et fast punkt i
kontrakten, at der skulle leveres HD-kopier til HBOs HDTV-sendenet, har HBO
og fotograferne Ransom og Adefarasin utvivlsomt været opmærksomme på, at
serien ville blive vist både i syndikation og i udlandet, og at
markedskravene - sålænge vi ikke taler HDTV - faktisk går mod bredformat.
Min fornemmelse er derfor, at serien er komponeret løst med passende hensyn.
> Næææ - jeg skrev, at man ved Nyhederne ikke rigtigt vil få det store ud af
> at vise det i 16:9-format. De gamle film, som er filmet i 1,33:1 har jo
nok
> brugt filmformatet så godt de kunne - altså kan de være lige så
kunsteriske
> som nutiden film - men de tænkte nok ikke over, at vore øjne sidder ved
> siden af hinanden, og dermed har et aflangt synsfelt. Det var jo også
derfor
> 1,33:1 blev vraget som filmformat til brug i biografer, hvor det visuelle
> indtryk emervæk tæller en del.
Bestemt, men 1.33:1 blev jo ikke vraget, fordi bredformat var mere korrekt.
Det blev vraget, fordi bredformat var mere spektakulært og tilbød en
oplevelse, det konkurrerende tv-medie ikke kunne levere.
Du har ret i, at vores synsfelt er mere bredt end højt, men betydningen af
dette er meget omdiskuteret. Vores øjne er faktisk kun i stand til at se
skarpt i et meget lille område (fovea), og fokuseringsevnen er markant
dårlig i randområdet, der primært udgøres af bevægelsesreceptorer.
Der er altså ikke umiddelbart den store grund til at tro, at formatet skulle
være afgørende for nydelsen. Denne påstand ville også implicere, at
hundreder af års billedkunst er fuldstændigt forkert på den. Det tror jeg
ikke, men jeg modtager videnskabeligt bevis for det modsatte med kyshånd.
Jeg er personligt mere overbevist om, at komposition er væsentlig. Som du
selv er inde på, så aflæser vi billeder på en meget bestemt måde, og når du
skriver, at du kan blive forvirret under "full screen-film", så handler det
sandsynligvis mere om, at kompositionen amputeres og mister de fikspunkter,
som fotografen bruger til at guide tilskuerens øjne. Formatet bør vælges
udfra motivet. Ikke omvendt.
> Det ved jeg skam godt
Jeg havde blot draget den konklusion, at
man
> (fra DR2's) side havde valgt at vise en beskåret version af filmen. Hvis
nu
> IMDb havde udfyldt deres "technical specs", så var den sag jo afgjort -
men
> måske du har informationen om hvordan BoB blev optaget?
American Cinematographer er altid en god kilde at søge til.
MVH
Jens