Hej Jonas.
Der er mange ting i denne verden, jeg ikke forstår, der iblandt hvordan jeg
i dén grad kan have provokeret dig til dén vrede, du giver udtryk for i dit
indlæg. Men jeg kan love dig for, at jeg forstår serotonins indvirkning på
hjernens funktion,- så meget, som videnskaben nu kan dokumentere, og jeg
undrer mig over, at du angriber min tese om menneskeartens naturlige
tilstand og om depressionens opståen med en serotonin-teori, der er knap 50
år gammel, og som nyere forskning forlængst er skredet forbi??? Lad mig
citere Poul Videbech, psykiater: "Det er imidlertid ret let at indse, at
depression ikke kun kan være et spørgsmål om serotoninmængden i
hjernen"........og......"I moderne psykiatri er man derfor gået bort fra
denne simple, biokemiske forståelsesmodel. Man ser nu snarere depressionen
som udtryk for uheldigt samspil mellem et sårbart individ og forskellige
uheldige livsomstændigheder."
Du har naturligvis ret i, at serotonin er en væsentlig faktor og
formodentlig ligger implicit i ordene "et sårbart individ", men det er ikke
den eneste, og dét er her, mine overvejelser sætter ind. Hvorfor lider idag
800.000 danskere af en eller anden form for depression, et tal, der er
vanvittigt stigende indenfor de sidste 20 år??? Hvordan kan vi i vores
velfærdssamfund, der giver os flere muligheder, økonomiske såvel som
udviklingsmæssige, end nogen sinde før, tillade, at så mange mennesker har
det dårligt??? Hvor er det, den glipper???? Hvis du spørger mig - og det gør
du jo sikkert ikke
, tror jeg den ligger i vores interpersonelle
relationer, vores måde at omgås og behandle hinanden, samt i vores stadig
reducerede følelse af identitet, af et sikkert tilhørsforhold i et trygt og
sikkert netværk. Stadigt flere mennesker begår selvmord, stadigt flere
mennesker besøger psykologer, psykiatere, læger, alternative behandlere,
medier, clairvoyanter eller hvad ved jeg, for at få svar på en masse
spørgsmål eller tilstande, som forvirrer dem. Hvorfor???? Fordi det er
blevet mere legalt??? Måske, men ikke kun. Også fordi behovet for
menneskelig kontakt og forståelse er blevet større i takt med at selve
kontakten og forståelsen er blevet mindre.
Og så tilbage, Jonas, til dit vrede indlæg - et glimrende trick i denne
proces. Hvis du havde skrevet et uinteressant, upersonligt lille indlæg,
havde jeg sandsynligvis ikke gidet bruge hele min tirsdag morgen på at svare
dig, men i og med du rettede et frontalt angreb på mit indlæg, på min viden
OG på min person, fik du en pæn, velovervejet og informatioinsrig respons,
endda med oplæg til yderligere overvejelse. Hvilket bringer mig til din
voldsomme kritik af min åbne og spørgsmålsfulde formulering. Jeg bryder mig
ikke om mennesker, der påstår at vide alt, som påstår at kende til den
eneste gyldige sandhed, som tror, de har et færdig-klar-parat-svar på
alting. Langt hellere ser jeg en åben, saglig diskussion, hvor forskellige
mennesker fremfører deres synspunkter og åbner mulighed for videre debat -
derfor spørgsmålene. Sådan lærer vi til stadighed mere og mere, ikke blot om
emnet, men også om hinanden. Og ærligt talt synes jeg, det er på tide, at
der - i ikke-videnskabelige kredse - tales åbent om dette store, tabuerede
område, således at ikke-depressive kan opnå en dybere og mere empatisk
forståelse for depressive personers situation, og således, at de, der gerne
vil tale ud om deres depression, kan fortælle og lære og andre, hvordan det
ser ud indefra - noget, man ikke lærer ved blot at studere psykiske
tilstande. Disse nyhedsgrupper er en oplagt mulighed, fordi man kan være så
anonym, som man nu har lyst til, og jeg tror måske, du skulle overveje din
fremtoning, hvis du har samme intention, nemlig at skabe forståelse for dét,
du ved noget om, for ærligt talt er et indlæg som dit lidt af en
debat-dræber. Hvilket måske også var din egentlige intention?????
Afslutningsvis vil jeg gerne svare på din sidste spydspids,- om jeg har
økonomisk interesse i alternativ behandling??? Hvis du dermed mener, om jeg
praktiserer alternativ behandling, er svaret: Ja! Men jeg har ikke økonomisk
interesse i disse nyhedsgrupper, for som bekendt betaler folk ikke for
hverken indlæg eller svar, og den mulige reklame, du peger på, kan du sige
dig selv er temmelig sparsom, idet folk i disse nyhedsgrupper kommer fra
hele landet, og med det udbud af alternative behandlere, der findes overalt,
rejser man ikke langt for behandling. Man bruger hellere internettet,
debatfora, nyhedsgrupper osv. til at få gode råd, svar, snakket ud eller
bare sludret, og det er som bekendt GANSKE GRATIS. Jeg er her for at lære
noget om mennesker, om deres situation set indefra, få inspiration, nye
overvejelser, gode råd, erfaringer fra andre osv., videregive, hvad jeg har
lært og erfaret, og derigennem medvirke til en generel vidensforøgelse.
Hvorfor er du her??????
Mange hilsner,
Line.