---

Jeg tror, det kunne være spændende at prøve at forholde sig til Jesu
Evighed:

Havd er det, der er evigt?

Er det den historiske person Jesus, altså den inkarnerede, kødelige
skikkelse, eller er det Ordet fra Johannesprologen, der måske er en slags
"sandere form" af Jesus (og de andre to trinitære personer?)

Problemet er for mig at se at Inkarnationen er helt unik. Det SKAL den jo
være for at vi kan tale om det enestående ved den. Men er Jesus i det
Himmelske afhængig af Sin kødelige krop? Det burde man vel ikke tro, når Han
jo er genopstået fra de døde. Det burde vel være langt hinsides ethvert
behov?

Har Jesus før Inkarnationen levet som et slags prædefineret "blueprint" hos
Faderen? Er der "snyd" i spillet, i og med at Gud er alvidende, og derfor -
hvad 1.mosebog desværre stærkt betvivler - på forhånd klar over alt?

Kan det tænkes at Jesu evige form således ikke er det kød, og den
menneskelige skikkelse, Han blev født i, men derimod en mere abstrakt form?
En åndelig form, Ordet der jo også betegner Faderens Ånd og/eller
Helligånden? Således at de tre reelt smelter sammen til eet åndeligt væsen.
Ligesom lysbundter.

Så ville jeg nok have lettere ved Trinitarismen, hvis det altså er inden for
dens rammer. Hvad jeg sikkert nu får at vide, det ikke er! ;-D

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

Anders Peter Johnsen <anderspj@post.tele.dk> skrev

> Så ville jeg nok have lettere ved Trinitarismen, hvis det altså er inden
for
> dens rammer. Hvad jeg sikkert nu får at vide, det ikke er! ;-D

Tanken du har, er da trinitarisk, men du fokusere efter min mening alt for
meget på form. Denne lære er jo et af de "Mysteriumer" vi har i skriften,
ligesom læren om Ny Fødsel og Kristi Legeme f.eks er det. Gud blev menneske,
er grundvolden i treenigheds forståelsen og hvilken betydning det har for
vores opfattelse at Guddommen afhænger af om vi anderkender dette eller ej.
Jeg mener kun at kristnes forsøg på at opstille en form som forklare
treenigheden, skyldes en misforståelse i forsvaret for denne lære. For
svaret vi behøver, gives os hvis vi står fast på skriftens udsagn og ikke
går udover disse.

Men da Jesus (Ordet) var blevet døbt, steg han straks op af vandet, og se,
Himlene åbnedes, og han så Guds Ånd (Hellig Ånden) dale ned som en due og
komme over ham. Og se, der lød en røst fra Himlene (Faderens), som
sagde: »Denne er min Søn (Ordet), den elskede; i ham har jeg
velbehag.« Matt.3,16-17.

Se også. Matt.28,18-20. Luk.1,35. Joh.16,12-15. Apg.7,55. 1Kor.12,4-6.
2Kor.13,13. Gal.4,6. Ef.4,4-6. Hebr.9,14. 1Pet.1,2-3. 1Joh.5,5-8. (inkl
v7-KJV) Som alle beskriver treenigheden.

Altså tre adskilte personer, som er ét i tanke, virke, hensigt og alle
beskrives som del af samme Guddommelige magt og væsen. Hvordan denne Guddom
træder frem i det Himmelske, ved vi ikke og bør derfor heller ikke gøre
vores evne til at forklare det, så afgørende, som modstandere af læren
ønsker at gøre det.

--

E.Dalgas