On Sun, 28 Jan 2001 18:56:57 GMT, villyskov@my-deja.com wrote:
>Men jeg har et par spg. mere.
>Hvilken jord er bedst for grundstammer, og hvordan skal de passes? Skal
>de stå i skygge, vandes tit, gødes mv. Og planter man dem ud efter et
>par år?
Grundstammer, det er den rod du poder dit træ på. Når man poder nye
træer gør man det helt nede ved jordoverfladen. (Svært at forklare
uden tegninger, lån evt. en bog). Når man har podet, så omtaler man
det ikke længere som en grundstamme, men som et frugttræ (i dette
tilfælge i hvert fald).
Når du køber grundstammerne, så er de store nok til at pode på.
Når det er gjort, så skal træet stå i sol og passes med vand og
gødning. Dvs. have lidt at leve af midt på sommeren og vandes i god
tid før tørre perioder.
Når man poder bruger man en gren med 3-4 knopper på. Den øverste knop
vil sandsynligvis blive til det kraftigste skud, men de andre knopper
vil også blive til grene. I løbet af maj/juni måned når man kan se
hvilket skud der er kraftigst og vil give den mest lige stamme, så
fjerner man resten og beholder det gode. Giv det en pind så det bliver
lige, det er dette skud som giver stammen til dit træ.
Når vinteren kommer, så klipper man alle sidegrenene af sin nye
podning og klipper topskuddet af ca. 80 cm over jorden. (Jeg kan
stadig mærke i mit lår hvor 80 cm er, vi holdt nemlig saksen på det
samme sted når vi gjorde den slags
Når foråret kommer vil træet sætte krone, de nye grene vil skyde frem
i toppen af den 80 cm høje stamme og der vil komme 3-7 nye grene.
Følgende efterår er træet klar til salg.
Det var sådan vi gjorde der hvor jeg var i lære, træerne blev dyrket i
mark, dvs. grundstammerne blev plantet ud i lange lige rækker og vi
gik med røven i vejret og podede. Nu dyrkes de fleste frugttræer i
potter helt fra de er podninger, man står inde og poder om vinteren og
potter derefter op. Til hjemmebrug vil jeg ikke anbefale at gøre det i
potter, de kræver for meget pasning for at blive pæne. Og træerne
bliver faktisk pænere af at stå i mark.
Dvs. efter 2 år så kan du have et frugttræ magen til dem du kan købe i
planteskolen, de vil i hvert fald være store nok til at plante ud.
>Ved endelig placering, skal man da sætte træerne med mellemrum ca.3x3
>eller 2x4?
På blivestedet ville det nok være bedst med 5x5 meter. Mens de er
podninger kan du bruge 80 cm mellem planterne, 120 cm mellem rækkerne.
De skal jo kun stå der i 2, måske 3 år.
Er du modig kan du også pode de på blivestedet. Men der vil altid være
nogle som ikke slår an så de skal podes om. Så vil de være et år bagud
i forhold til resten. Og hvis det er første gang du skal forsøge dig
ud i podningens ædle kunst, så regn med at mange af dem slår fejl.
--
Mads Lie Jensen
Mads@gartneriet.dk
ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk