"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahg03ywl3a.fsf@ask.diku.dk...
[klip]
>
> Jeg har svært ved at forestille mig at en forretningsdrivende kan
> slippe af sted med at udstede et gavekort der udtrykkeligt angiver at
> gælde i (fx) 10 år, men påberåbe sig forældelse når kunden senere
> kommer for at indløse gavekortet.
Nå
Men loven er altså præceptiv. § 1, stk. 2 giver dog anledning til
megen diskussion i den juridiske teori. Citat fra Karnov:
"Bestemmelsen har voldt tvivl i praksis, jf nærmere Ussing: Alm del, 4. udg,
1967, 404 f, Gomard: Obligationsret, 3. del, 1993, 243 f, kommentaren 93 ff,
Carstensen i U 1970 B 27 f og N Elmelund i JUR 1981 173 f. Det er ikke
tilstrækkeligt, at der er oprettet skriftlig kontrakt, således vil krav iflg
lejekontrakt, købekontrakt, U 1922 390, (købekontrakt) og jf U 1937 568
(købekontrakt med ejendomsforbehold), samt entreprisekontrakt, jf U 1919
424, forældes efter 5 års forløb. Det samme gælder en skriftlig
kautionserklæring. Om løsøreejerpantebreve, se U 1983 170U 1983 170 (ved
salg af løsøre mod udstedelse af løsøreejerpantebrev med personligt
gældsansvar var ikke skabt noget særligt retsgrundlag). At der er udstedt
gældsbrev, udelukker ikke, rentekravet fra at forældes efter 5 år, jf U 1917
895 og U 1985 74U 1985 74. Om kuponer indeholdes særregel i gældsbrevsloven
§ 25. Mht spørgsmålet ved berigelseskravet ved vekselloven § 74, se denne
bestemmelse med note.
Ordene i stk 2 viser, at en skriftlig erklæring fra debitor kan være et
særligt retsgrundlag, selv om den ikke er et gældsbrev, men det må kræves,
at erklæringen er dispositiv og fastslår både fordringens eksistens og
størrelse."
"Slutordene i stk 2 »på anden måde skriftligt fastslået« sigter navnlig til
domme og retsforlig."
Kommentaren til stk. 2 er væsentlig længere - jeg har begrænset citat af
hensyn til Erik G. Christensen
>
> Hvilket nummer i 1908-lovens §1 mener du i øvrigt et gavekort kan
> falde ind under?
Godt spørgsmål. Formentlig § 1, stk. 1, nr. 1 da gavekortet jo under alle
omstændigheder medfører et senere salg.
>
> Og kan gavekortet selv ikke betragtes som "skyldnerens erkendelse af
> gælden", jf §2.
Jeg ved ærlig talt det ikke. Men jeg tror jeg holder mig til § 1, stk. 1,
nr. 1.
/Peter
--
http://www.grauslund.com